Regeringen: Kampfly kan ikke besejre Islamisk Stat

Selv ikke overlegent luftherredømme, vestlige kampfly og tonstunge præcisionsbomber er nok til at besejre den militante islamistgruppe Islamisk Stat (IS), som har erobret store landområder i Irak og Syrien.

Det fremgår af det beslutningsforslag, som regeringen tirsdag har fremsat i Folketinget, dagen inden beslutningen om at sende danske F-16-kampfly i krig mod Islamisk Stat ventes at blive truffet med overvældende flertal.

Af forslaget fremgår det, at en bredspektret indsats er nødvendig for at besejre IS, og det indebærer blandt andet omfattende hjælp til irakisk militær:

"Hvis de irakiske styrker skal blive i stand til at nedkæmpe ISIL (andet navn for Islamisk Stat, red.) og genetablere territoriel kontrol, er der samtidig et akut behov for omfattende international støtte til militær træning, uddannelse og rådgivning," står der i lovteksten.

Derfor kommer det danske bidrag ikke kun til at bestå af jagerpiloter og F-16-fly. Planen omfatter også diplomatiske, civile og militære bidrag samt humanitære midler til at afhjælpe den humanitære krise, som er opstået i de områder, hvor Islamisk Stats har skabt masseflygtningestrømme.

"Hermed afspejler det danske bidrag, at kampen mod ISIL (IS, red.) kræver en bredspektret indsats for varig fred og stabilitet i regionen," hedder det i beslutningsforslaget, som lægger op til, at danskerne udsendes i foreløbig et år.

Det fremgår ikke klart af regeringens forslag, hvornår missionen kan betragtes som udført eller hvilke kriterier, der i øvrigt skal være opfyldt for at trække de danske fly hjem igen.

I alt skal omkring 280 danskere af sted forbindelse med krigsindsatsen. Ifølge Forsvarets beregninger vil missionen komme til at koste 245-270 millioner kroner – eksklusiv ammunition til F-16-flyene.

Helt konkret gør Forsvaret klar til at udsende tre typer hold, som udgør de op mod 280 personer:

● Syv F-16 kampfly med et mandskab på op til cirka 140 personer. Fire F-16-fly skal være klar til kamp – tre skal stå i logistisk reserve.

● Et stabsbidrag bestående af op til cirka 20 personer, som skal arbejde i koalitionens hovedkvarterer i og uden for regionen samt muligvis også i Irak. Disse folk skal hjælpe med at planlægge de militære operationer.

● Et kapacitetsopbygningsbidrag og et logistikbidrag, som forventes at omfatte op til cirka 120 personer. Disse folk skal træne, uddanne og rådgive irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker i regionen og i Irak. De nærmere detaljer om opgaven herunder tidshorisonten er endnu ikke på plads.

Dertil kommer yderligere en række personer, som skal stå for at etablere af en dansk flybase et endnu ubestemt sted i regionen omkring Irak.

Beslutningsforslaget om den danske krigsindsats bliver hastebehandlet i Folketinget allerede i morgen, onsdag, hvor samtlige partier på nær Enhedslisten og Uffe Elbæks Alternativet vil stemme ja.

Regeringen er ønsker at gå i krig, fordi IS truer stabiliteten i Irak og fordi gruppen har skabt sig et frirum, hvorfra den kan planlægge terrorangreb i resten af verden. Desuden skal militæroperationen beskytte den nordirakiske civilbefolkning mod IS' systematiske overgreb og massehenrettelser, fremgår det af regeringens beslutningsforslag.

Eksperter har på forhånd advaret om, at krigsindsatsen risikerer at øge terrortruslen mod Danmark og mål i koalitionslandene. Desuden risikerer militærkampagnen at styrke IS’ rekrutteringsgrundlag og skabe endnu flere terrorister, har Rådet for International Konfliktløsnings formand vurderet.

Missionen er heller ikke ufarlig for de danske udsendte.

I beslutningsforslaget vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at de internationale koalitionsstyrker kommer under betydelig fare i indsatsområderne:

"Truslen fra ISIL (IS, red.) mod koalitionsstyrker i områder og byer, som er kontrolleret af ISIL, er MEGET HØJ. Truslen fra beskydning af helikoptere og fly, der befinder sig i nærheden af kamphandlinger i hele Irak, er HØJ under 5000 meter, hedder det i trusselsvurderingen.

Ligesådan lød trusselsvurderingen, da Danmark i slutningen af august sendte et militært Hercules-transportfly på vingerne for at transportere våben, ammunition og andre forsyninger til de irakiske og kurdiske styrker, som kæmper mod Islamisk Stat.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lægger ikke skjul på, at de kommende danske bombetogter er forbundet med en høj risiko. Det er derfor nødvendigt at forberede sig så grundigt som muligt, siger han til Ritzau.

"Det er aldrig med noget let hjerte at sende folk af sted på sådanne missioner. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er et bredt flertal af Folketinget bag beslutningen," siger Martin Lidegaard.

Beslutningen om at sætte kampfly ind mod IS betyder ifølge regeringen, at "Danmark indtræder på Iraks side, sammen med de øvrige militært aktive koalitionslande, i den væbnede konflikt mod ISIL i Irak."

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener dog ikke, at Danmark "teknisk set" går i krig, fordi Islamisk Stat ikke er et land.

Hvad mener du? Er det den rigtige beslutning, at Danmark igen er på vej ind i en militær konflikt i Irak? Deltag i debatten nedenfor.