Regeringen afviser at bevæbne kurderne

Regeringen bakker ikke op om Enhedslistens forslag om at sende våben til de kurdiske styrker, som kæmper mod Islamisk Stat i Syrien.

Det fastslog udenrigsminister Martin Lidegaard, da Folketinget onsdag morgen førstebehandlede regeringens eget forslag om at sende danske kampfly til Irak for at bekæmpe IS.

Enhedslisten vil – i stedet for at sætte F-16-flyene ind – bevæbne de kurdiske styrker i Syrien, sådan at de kan forsvare sig mod angreb fra Islamisk Stat.

"I min optik anlægger Enhedslisten et snævert fokus på kurderne i Syrien. Regeringens fokus er en bredspekteret indsats til bekæmpelse af ISIL," sagde Martin Lidegaard, og tilføjede at kampen mod ISIL kræver en langvarig indsats.

Regeringen er dog "meget opmærksom" på kurdernes situation i det nordlige Syrien, hvor IS' voldsomme fremfærd er gået hårdt ud over i sær den kurdiske del af befolkningen, og hvor de kurdiske styrker er under stort pres, understregede Lidegaard.

Heller ikke Venstre støtter Enhedslistens forslag:

"Vi mener ikke, at det er den vej vi skal gå. Regeringens forslag går den rigtige vej, og jeg må sige, at Enhedslistens beslutningsforlag giver flere spørgsmål end svar," siger Troels Lund Poulsen.

Han savner eksempelvis svar på, hvem Enhedslisten helt præcist vil hjælpe og i hvilket omfang. Og desuden savner Venstre svar på, hvordan Enhedslisten vil sikre, at våbnene, som skulle leveres til kurderne, ikke falder i de forkerte hænder.

Af samme årsager finder SF – som ellers deler Enhedslistens sympati for de kurdiske styrker – ikke seriøst, sagde SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen.

Martin Lidegaard medgav, at hvis ikke den militære indsats mod Islamisk Stat bliver fulgt op at humanitære og diplomatiske initiativer, er der en risiko for, at IS vokser i både opbakning og rekrutteringsmuligheder på grund af den massive vestlige deltagelse i bombekampagnen.

Derfor er afgørende vigtigt, at den nytiltrådte regering i Irak også bliver en regering for sunni-muslimerne i Irak, understregede Martin Lidegaard.

Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl kaldte planerne om at bombe IS for "hamrende farlige".

"Vi risikerer at give mere føde til IS' fødekæde ved at indlede bombekampagnen," sagde han.

Martin Lidegaard:

"Vi skal også støtte kurderne og hjælpe dem. Det fremgår også eksplicit af regeringens oplæg. Men vi skal ikke kun støtte kurderne," sagde udenrigsministeren.

Kun at støtte én befolkningsgruppe ville sende et "helt forkert" signal i forsøget på at undgå en sekterisk konflikt, mener han.

Nikolaj Villumsen påpegede, at kurderne i øjeblikket presses fra alle sider - også tyrkisk:

"De kurdiske styrker, som i øjeblikket er hårdt pressede, forsvarer ikke bare hundredtusinder af kurdere, men også arabare og kristne i disse områder."

Senere onsdag skal Folketinget endelige vedtage forslaget om at sende danske kampfly til Irak. I alt skal omkring 280 danskere af sted forbindelse med krigsindsatsen, og ifølge Forsvarets beregninger vil missionen komme til at koste 245-270 millioner kroner – eksklusiv ammunition til F-16-flyene.

Helt konkret gør Forsvaret klar til at udsende tre typer hold, som udgør de op mod 280 personer:

● Syv F-16 kampfly med et mandskab på op til cirka 140 personer. Fire F-16-fly skal være klar til kamp – tre skal stå i logistisk reserve.

● Et stabsbidrag bestående af op til cirka 20 personer, som skal arbejde i koalitionens hovedkvarterer i og uden for regionen samt muligvis også i Irak. Disse folk skal hjælpe med at planlægge de militære operationer.

● Et kapacitetsopbygningsbidrag og et logistikbidrag, som forventes at omfatte op til cirka 120 personer. Disse folk skal træne, uddanne og rådgive irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker i regionen og i Irak. De nærmere detaljer om opgaven herunder tidshorisonten er endnu ikke på plads.

Missionen – og dermed målet som skal være opfyldt, før den danske operation kan afsluttes – er at fjerne truslen fra IS, oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i et svar til Folketinget:

"Koalitionens indsats skal medvirke til, at ISIL ikke længere udgør en trussel mod befolkningerne i Irak og Syrien, samt at organisationens kapacitet til at true vestlige og andre internationale mål fjernes," skriver han.