Fakta: Partiernes begrundelser for at gå i kamp mod Islamisk Stat i Irak

Et overvældende flertal i Folketinget bakker om at sende syv danske kampfly til Irak for at bombe den militante gruppe Islamisk Stat.

Alle partier støtter forslaget på nær Enhedslisten og Uffe Elbæk – se deres begrundelser nederst i artiklen.

Enhedslisten vil – i stedet for at sætte F-16-flyene ind – sende våben og humanitær hjælp til kurderne i Syrien, sådan at de kurdiske styrker kan forsvare sig mod- og bekæmpe Islamisk Stat. Forslaget er blevet afvist af både regeringen og blå blok.

Spørgsmålet om at sende danske jagerfly til konflikten i Irak har i dag været drøftet i folketingssalen, og nedenfor har Jyllands-Posten samlet hvert partis begrundelse for at støtte – eller ikke at støtte – at Danmark igen går ind i en militærkonflikt i Irak. Missionen – og dermed målet som skal være opfyldt, før den danske operation kan afsluttes – er at fjerne truslen fra IS, oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i et svar til Folketinget:

"Koalitionens indsats skal medvirke til, at ISIL ikke længere udgør en trussel mod befolkningerne i Irak og Syrien, samt at organisationens kapacitet til at true vestlige og andre internationale mål fjernes," skriver han.

Udenrigsminister Martin Lidegaard på vegne af regeringen:

"ISIL er en af de største – måske endda den største – sikkerhedspolitiske trussel, vi står over for i dag. Bekæmpelse af ISIL er en stor udenrigspolitisk prioritering for regeringen. (...) Hvis ikke truslen fra ISIL standses, vil dette terrorregime vokse og sprede sig til stor fare for regionen og for resten af verden."

ISIL kan dog ikke bekæmpes med militærmidler alene, understreger udenrigsministeren. Derfor er regeringen klar med både politiske, militære, økonomiske og humanitære indsatser i regionen omkring Irak.

Indsatserne handler blandt andet om at styrke Iraks sikkerhedsstyrker, svække ISIL militært og fjerne deres såkaldte "safe havens" i Irak og Syrien.

Derudover opprioriteres den humanitære bistand, og der tages tiltag til at svække ISILs tiltrækningskraft, og til at bekæmpe terrorfinansiering og spredning af ISIL til blandt andet Libanon.

Venstres udenrigsordfører Troels Lund Poulsen:

"Vi står i en alvorlig situation. ISILs måde at operere på ændrer sig konstant. Alene de sidste måneders hændelser har vist, hvor brutal organisationen er. Og der er ingen tvivl om, at ISIL ingen midler skyr i den kamp, de har indledt. Derfor er der vigtigt, at vi viser vores solidaritet."

"Det er afgørende, at vi viser vores solidaritet med de lande, som i øjeblikket er meget hårdt presset af ISIL. Det er ikke mindst det irakiske samfund. Derfor er det klart, at vi skal bakke op om kampen, når Irak nu har bedt om hjælp fra det internationale samfund," siger han.

"Det er glædeligt, at der er omkring 50 lande i koalitionen - heraf ti i regionen - som står bag, at ISIL skal bekæmpes."

Socialdemokraternes EU-ordfører Morten Bødskov:

"ISIL er en trussel mod Danmark og mod vores allierede og samtidig en forhindring for målet om et mere stabilt Mellemøsten. Derfor skal Danmark selvfølgelig bidrage i kampen mod ISIL."

"De rædsler, som ISIL står bag, kender tilsyneladende ingen ende. Når børn i sejrsrus får uddelt afhuggede hoveder, når hundredtusinder fordrives, når etniske massakrer ruller, når tusindvis af anderledestroende henrettes og når hele byer terroriseres, så er der ingen tvivl om, at det er ondskab og et barbarisk vanvid, som skal stoppes."

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup:

"Når Dansk Folkeparti i dag stemmer ja til forslag B 123 og dermed støtter at der indsættes danske jagerfly imod Islamisk Stat i Irak, er det ikke fordi, vi ønsker at være en del af en mellemøstlig borgerkrig.

Med Islamisk Stat er der sket noget afgørende nyt, som gør det nødvendigt, at vi handler. Det nye er, at Islamisk Stat har vist sig at være terrororganisation, der har forsøgt at slå til vidt forskellige steder på jordkloden (...)

Islamisk Stat kunne desværre også pønse på at slå til i Danmark. Dermed er konflikten i Irak ikke bare en mellemøstlig borgerkrig, men en trussel imod os selv. Derfor er det nødvendigt at være med til at bekæmpe Islamisk Stat. Det er det helt afgørende argument for, at Danmark skal involvere sig i kampen."

Det Radikale Venstres udenrigsordfører Zenia Stampe:

"De irakiske myndigheder og kurderne er ikke i stand til selv at stoppe ISILs hastige fremmarch og har derfor brug for akut assistance. Det er baggrunden for, at vi byder ind med vores kampfly."

"Vi har lært af bitter erfaring at en for massiv og uigennemtænkt vestlig indblanding kan gøres os til en del af problemet frem for en del af løsningen. Derfor er vi uhyre opmærksomme på balancen mellem det militære bidrag og de yderligere, diplomatiske og humanitære bidrag."

"For os er den brede indsats en afgørende forudsætning for at deltage. For nok skal der bomber til for at dæmme op for den akutte trussel fra ISIL, men på langt sigt er det kun politiske løsninger skabt på tværs af befolkningsgrupper og støttet af regionens forskellige og ofte rivaliserende lande, der kan skabe holdbar fred i Irak såvel som i Syrien."

SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen:

"SF støtter forslaget. ISIL er en morderisk og barbarisk bevægelse, som skal bekæmpes. (...) Men det er selvsagt ikke uden betænkeligheder, at vi siger ja til, at Danmark igen skal involveres i en militæroperation i Irak. Sporene fra 2003 skræmmer, og det ligger i baghovedet på mange, tror jeg."

Holger K. Nielsen nævner seks afgørende forskelle på 2003 og nu: Folkeretten er på plads, militæroperationen er begrænset til at støtte irakiske landstyrker, målsætningen er ikke at skabe demokrati i Irak, der skal ikke indsættes landtropper, der er ikke tale om en besættelse, en bred international koalition står bag operationen, som i øvrigt er bredspektret og omfatter ikke kun militær magt.

"Vi løser ikke konflikterne ved at sende F-16-fly af sted. Det besejrer ikke ISIL. Det er udelukkende en støtteoperation, hvor vi kan gøre nytte, og hvor jeg synes, at det giver mening, at vi støtter.”

Liberal Alliances forsvarsordfører Leif Mikkelsen:

"En terrororganisation som med middelalderligt livssyn og total mangel på menneskerespekt har sendt billeder rundt, der har rystet verden. Det står vist helt klart, at ISILs formål er at udvikle sig og brede sig til så meget af verden som muligt (...) Denne terrororganisation kan bedst betegnes som en kræftbyld på samfundet, og som skal bekæmpes."

"Kamphandlinger eller krige går sjældent præcist som beslutningstagere eller hærførere forudser. Der sker altid uforudsete ting, og derfor skal man ikke tro, at det er en ufarlig øvelse, vi deltager i. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er fuld opbakning til de personer, vi beder om at udføre opgaven med at bekæmpe en terrorcelle, som vil finde vej til Danmark - og måske allerede har gjort det."

Det Konservative Folkepartis udenrigsordfører Lars Barfoed:

"Vi har at gøre med en terrororganisation som begår grusomheder mod civilbefolkningen i det nordlige i Irak og i Syrien. Vi har en forpligtelse og et medansvar for sammen med andre lande at beskytte befolkningen i området imod de grusomheder, som bliver begået imod dem. Vi har selvfølgelig også en forpligtelse til at bistå Irak til at generobre deres eget område og sikre, at Irak igen behersker Iraks eget territorium."

"Det drejer sig også om at beskytte os selv. Udenrigspolitik og forsvarspoliti går primært ud på at beskytte vores ret til at leve i vores eget land med de værdier vi tror på. I vor tid handler udenrigspolitik og forsvarspolitik ikke kun om at slås mod nogle nabolande, som vil udvide deres territorium. Det har udviklet sig til at handle om at gå ind i konflikter langt fra vores eget land for at beskytte os selv mod, at terrorister begår ugerninger i vores land."

Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen

"Det er uklart, hvad regeringen vil opnå med denne langvarige krig. Regeringen virker ikke til helt at have en plan. Man aner ikke, hvad de danske kampfly kommer til at deltage i, men man åbner op for, at de kan udføre alt, hvad amerikanerne beder os om.

"I lyset af tidligere danske erfaringer fra krigen i Irak, men også i Libyen og Afghanistan, er det uansvarligt, hvis Folketinget sender Danmark ud i en ny krig i Irak. Der er god grund til at frygte, at luftangreb i Irak ikke vil svække ISIL. Tværtimod kan det styrke de vanvittige ekstremister, når danske og amerikanske bomber igen kommer til at dræbe civile irakere."

"I Jyllands-Posten beskrives det i dag, hvordan britiske kampfly har fløjet rundt i Irak i fire dage og har svært ved at finde noget at bombe. ISIL har trukket sig ind i byerne eller er fortrukket til Syrien, hvor de nu massivt angriber de kurdiske områder omkring Kobani. De danske bombardementer i Irak bliver altså enten nyttesløse eller meget, meget blodige, fordi IS gemmer sig i byområder. Det virker ikke til at være en fornuftig strategi."

Uffe Elbæk, repræsenterer sit parti Alternativet, men taler som løsgænger i Folketinget:

"Jeg er meget usikker på, at om udsendelse af F-16-fly får den positive effekt, som flere har givet udtryk for, at de håber på. Der er stor usikkerhed om, hvor lang tid vi skal være involverede. Der er usikkerhed om, hvorvidt man på sigt bliver nødt til at sende soldater ind på jorden. Der er meget stor usikkerhed, og derfor kan jeg ikke bakke op om forslaget."

Hvad lærte vi af de sidste tre krige, vi har været involverede i? Og hvad er konsekvenserne af at gå ind i en fjerde? Er det den måde, vi ønsker at dansk udenrigspolitik skal være? Eller er det udtryk for, at vi dybest set gør det, som amerikanerne ønsker, at vi skal gøre?

"Debatten kalder på en langt grundigere og mere nuanceret og mere ydmyg diskussion om, hvad Danmarks udenrigspolitik skal være i forhold til Mellemøsten."