K-formand: Jeg går af, hvis jeg ikke kommer ind

Den nyvalgte formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, agter at trække sig som formand, hvis han ikke bliver valgt til Folketinget ved det kommende valg.

Det siger han i et interview med Information forud for weekendens konservative landsråd i København.

"Jeg bliver ikke siddende som formand uden at være medlem af Folketinget. Sådan er det nødt til at være. Jeg vil slet ikke prøve at tale mig uden om det med ’måske’ og ’hvad så’. Jeg vil bare sige: Selvfølgelig skal jeg kunne opnå valg til Folketinget som partileder," siger Søren Pape Poulsen i interviewet.

K-formanden er netop blevet opstillet i Vestjyllands Storkreds, men hans vej til Folketinget er slet ikke givet på forhånd, idet storkredsen ikke gav valgt til de konservative ved forrige folketingsvalg.

På landsrådet, som samler 1.200 deltagere, vil Pape Poulsen præsentere den politiske platform, som skal føre til et godt folketingsvalg.

Helt centralt varsler K-formanden et opgør med den regel-kultur, som ifølge de konservative er gået for vidt i Danmark.

"Det er tid til at vi sætter danskerne fri," siger Søren Pape Poulsen i et interview fredag med Jyllands-Posten.

Den konservative leder fremhæver særligt tre områder, hvor det ifølge ham er nødvendigt at tage et politisk opgør med uhensigtsmæssig regulering.

Planloven lægger alt for snævre grænser for eksempelvis kommuner og virksomheders udfoldelse. Naturstyrelsen vogter alt for nidkært over borgerne, og de offentlige myndigheder respekterer ikke længere i tilstrækkelig grad ejendommens ukrænkelighed.

"Planloven er blevet så restriktiv, at den kvæler al vækst – især i de mindre byer. I stedet for at vi taler så meget om støtteordninger og subsidier, kunne det være, at vi skulle give mulighed for, at der kunne skabes noget vækst og nogle arbejdspladser. Planloven er håbløs at gennemskue både for forvaltningerne og for helt almindelige mennesker. For sådan en som mig," siger han.

Han har optalt antallet af love, der giver myndighederne adgang til folks private ejendom uden en retskendelse, til 265 i 2014 - en stigning fra 185 i 2003.

"Der er kun én af de 265 love, der kan henvise til terror. Resten handler om noget andet," siger Pape til Ritzau. Han er erkender, at de konservative som regeringsparti i VK-regeringen selv var med til at lade tingene "gå for langt".

"Men det var ikke, fordi man ville gøre noget ondt, men fordi man på det tidspunkt syntes, det var det rigtige tiltag," siger Søren Pape Poulsen til Ritzau.

Men noget tyder på, at den øgede vælgertilslutning, der blev konstateret, da Søren Pape Poulsen overtog formandsposten efter Lars Barfoed, er ved at fordufte.

En Voxmeter-måling blandt 1.031 adspurgte, som Ritzau har offentliggjort fredag, viser, at det nu kun er 29,9 procent, der tror at Pape kan skaffe flere stemmer end Barfoed. I august svarede 46,1 procent i en tilsvarende måling.

Samtidig er det også lidt færre, der svarer, at de selv er mere tilbøjelige til at stemme på De Konservative nu, hvor Søren Pape har taget over fra Lars Barfoed. I august var det tal på 10,5 procent. I dag er det 8,5 procent af de adspurgte, som svarer, at det er mere sandsynligt, at de vil stemme på De Konservative ved valget, der skal finde sted senest den 15. september 2015.

Søren Pape Poulsen kaldet det i en kommentar til Ritzau "en helt naturlig konsekvens af, at lige når man kommer til, så er der en reaktion."

"Det værste, man kan gøre, er at gå i meningsmålingspanik og hver uge have en ny holdning til tingene. Jeg vil holde fast i den linje, jeg lægger i min tale på lørdag. Det vil være partiets linje fremadrettet," siger Søren Pape Poulsen til Ritzau.