Regeringen: Flygtninge skal have asyl ét år ad gangen

Verdens flygtningestrømme vokser. Det danske asylsystem er under pres. Og nu ser regeringen sig nødsaget til at gribe ind.

”Indtil nu har regeringen ikke ændret et komma i asyllovgivningen. Nu ændrer vi et stort komma," siger justitsminister Karen Hækkerup (S) på et pressemøde fredag.

Regeringens plan går ud på at give en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse til de mange asylansøgere, som ikke er personligt forfulgte, men som får asyl alene fordi deres hjemland er hærget af vold, krig og konflikt – det kunne for eksempel være Syrien.

Disse flygtninge skal fremover kun have tidsbegrænset opholdstilladelse i ét år.

Det ene år kan senere forlænges til to år, men for hver forlængelse, skal udlændingemyndighederne på ny vurdere, om den individuelle asylansøger lever op til kravene for at få asyl. Hvis der således er blevet mere fredeligt i hjemlandet, skal vedkommende altså sendes tilbage.

Regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, er "stærkt bekymret" over udspillet, som ifølge Johanne Schmidt-Nielsen vil skabe voldsom utryghed for flygtningene.

Karen Hækkerup begrunder indgrebet med sommerens boom i asylansøgere:

”Hen over sommer har vi set, at antallet af asylansøgere er gået meget frem. Det er meget, meget store tal, vi ser i øjeblikket, og det er en situation, vi har svært ved at håndtere,” siger hun.

De tiltagende flygtningestrømme, som i øjeblikket mærkes i hele Europa skyldes blandt andet de blodige kriser og konflikter verden over, som har betydet, at rekordmange mennesker er drevet på flugt.

I de seneste måneder er der kommet så mange asylsøgere til Danmark, at der har ophobet sig en kø på flere hundrede sager, som politiet endnu ikke har nået at registrere.

Ifølge Udlændingestyrelsen skal man helt tilbage til 1990'erne, hvor der var krig i Bosnien, for at finde lignende tal. Til sammenligning forventer Sverige at modtage op mod seks gange så mange flygtninge – 80.000.

For få dage siden opjusterede regeringen sit skøn over udgifterne til asylområdet i 2014. Forventningen er nu, at asylansøgere vil koste i 1,8 mia. kr. - en stigning på omkring 200 mio. kr. Årsagen er primært sommerens boom i antallet af mennesker fra især Syrien og Eritrea, der har søgt tilflugt i Danmark.

Udgifterne dækker både sagsbehandling, indkvartering, underhold og udsendelse af afviste asylansøgere.

Allerede kort efter sommerferien varslede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen ville se på, hvordan Danmark kunne sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelseslande.

Venstre og Dansk Folkeparti har længde opfordret regeringen til at gøre det mindre attraktivt at være asylansøger i Danmark. Partierne vil blandt andet optrappe hjælpen i ansøgernes nærområder, og desuden rulle regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliances asylaftale fra 2012 tilbage.

Aftalen indebar blandt andet hurtigere sagsbehandlingstid i asylsager og muligheden for at flygtninge må bo og arbejde uden for asylcentrene.

Flygtningestrømmene mod Europa udspringer hovedsageligt fra verdens brændpunkter. På verdensplan er der over 51 millioner flygtninge, hvilket er det højeste tal siden Anden Verdenskrig. Og for første gang nogensinde er der lige nu fire såkaldte niveau 3-kriser – de mest alvorlige på FN's skala – på samme tid, nemlig i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik (CAR).

Alene i Syrien, hvor den brutale borgerkrig har raset siden 2011, er over tre millioner mennesker flygtet ud af landet. Over halvdelen er børn.

FN beskriver situationen som den største humanitære krise i vor tid.

Regeringens asylindgreb kommer i forlængelse af præsentationen af en handlingsplan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme – en plan der skal forhindre unge i at drage i hellig krig i blandt andet Syrien og Irak.

For at få permanent opholdstilladelse skal man som udgangspunkt have boet lovligt i Danmark i mindst fem år. Der gælder dog flere særregler på området.