Dansk Flygtningehjælp efterlyser proportioner i flygtningedebatten

Flere steder står verden i brand. Vold, krig, forfølgelse og sult har sendt over 51 millioner mennesker på flugt, hvilket er det største tal siden Anden Verdenskrig.

Alligevel handler store dele af den politiske debat her i Danmark om nogle få tusinde flygtninge og om nye måder at stramme asyl- og udlændingepolitikken.

Den "ubalance" får nu den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp til at efterlyse perspektiv og proportioner i debatten om nogle af verdens svageste – flygtningene.

"Vi glemmer den store debat. Vi glemmer at have fokus på at løse det store spørgsmål om flygtningestrømmene," siger generalsekretær Andreas Kamm, som advarer mod at gøre flygtningedebatten til en politisk konkurrence om at få så få flygtninge som muligt til Danmark.

Baggrunden for hans opfordring er dyster: For første gang nogensinde har FN erklæret fire såkaldte niveau 3-kriser – de mest alvorlige på FN's skala – på samme tid, nemlig i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik (CAR). Alene i Syrien, hvor den brutale borgerkrig har raset siden 2011, er over tre millioner mennesker flygtet ud af landet. Over halvdelen er børn.

FN beskriver situationen som den største humanitære krise i vor tid.

Det er derfor naivt at tro, at så voldsomme konflikter lige uden for Europas grænser ikke vil medføre flere flygtninge her hos os, mener Andreas Kamm. Samtidig viser al erfaring, at det er umuligt at lovgive sig ud af en flygtningestigning, når verdens brændpunkter blusser op, påpeger han.

"Vi står over for en stor ubalance. Der er 51 millioner flygtninge verden over, og det er indlysende, at det problem ikke løses ved, at vi i Danmark udskifter den ene eller den anden paragraf i udlændingepolitikken. Det er ikke i nærheden af at være et bud på en løsning på den store problemstilling: Nemlig at sikre den nødvendige tryghed og beskyttelse i konfliktområderne, som gør at flygtninge kan vende hjem igen," siger han.

Udmeldingen kommer i kølvandet på flere politiske forslag om nye stramninger af udlændinge- og asylpolitikken.

Venstre og Dansk Folkeparti lægger eksempelvis op til at skære 2,6 milliarder i ulandsbistanden, og alle partierne i blå blok vil have asylreglerne strammet yderligere – et forslag Socialdemokraterne ikke er afvisende over for.

Andreas Kamms pointe er, at mange af de indvandringsproblemer, der eksisterer i Danmark kan spores tilbage til konflikterne ude i verden: Konflikterne skaber terrorisme, radikalisering, grænseoverskridende kriminalitet, armod og voldsomme flygtningestrømme, påpeger han.

Dét er den egentlige problematik, som politikere burde lede efter løsninger på, lyder opfordringen.

"Selvfølgelig skal politikerne se på Danmarks udfordringer, men jeg kunne godt tænke mig, at dem der beskæftiger sig med flygtningespørgsmål i Danmark, kigge op en gang imellem og forholdt sig til proportionerne og det større billede," siger generalsekretæren.

Dansk Flygtningehjælp arbejder for at forbedre flygtninges vilkår i Danmark og verdens brændpunkter, og har derfor fulgt den hjemlige, politiske debat om flygtninge og indvandrere længe – en debat som kun ventes at tage til i styrke frem mod næste folketingsvalg om senest et år.

Andreas Kamm understreger, at han på ingen måde blind for, at der skal gøres ting i Danmark og Europa for at håndtere det stigende antal asylansøgere, men han efterlyser fokus på det, han kalder "den egentlige opgave".

"Vi må ikke tro, at vi ved at ændre asyl- og flygtningepolitikken i Danmark er i nærheden af at give en løsning på selve flygtningespørgsmålet," siger han.

"Ingen siger, at alle flygtninge i hele verden skal til Danmark. Jeg prædiker heller ikke, at vi løser problemerne ude i verden ved at tage imod nogle hundrede ekstra flygtninge fra Syrien. Jeg efterlyser bare, at proportionerne kommer med i debatten, og fokus for diskussionen bliver den længere bane," lyder det fra Andreas Kamm.

Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen helt enig med generalsekretæren i, at der er en gevaldig ubalance i flygtningedebatten. De to er bare ikke enige om, hvad ubalancen består i:

"Ubalancen består i at, at vi hele tiden stiller det op sådan, at fordi der er krig og ufred i verden, så skal Danmark hvert år tage imod omkring 7.000 asylansøgere – og måske endnu flere i år," siger DF’s udlændingeordfører Martin Henriksen.

Han mener, at fokus for flygtningedebatten bør være på, om det danske samfund overhovedet kan rumme det antal flygtninge, som kommer hertil.

"Dansk Flygtningehjælp tager udgangspunkt i, at der er mange flygtninge ude i verden, og hvordan man kan hjælpe dem. Det er helt fair, for Dansk Flygtningehjælp er en interesseorganisation for flygtninge. Dansk Folkeparti er – lidt firkantet – en interesseorganisation for danskere. Vi tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for Danmark," siger Martin Henriksen.

Han lancerede så sent som i går et nyt udlændingeudspil, hvori DF foreslår en række stramninger af asylpolitikken. Blandt andet skal det være muligt at inddrage både midlertidige og permanente opholdstilladelser for flygtninge tidligere, hvis der opstår fred i deres hjemland.

Konkret skal midlertidige opholdstilladelser udløbe efter halvandet år, hvorefter flygtningenes asylsager skal vurderes på ny. Hvis der er opstået fred i hjemlandet, skal flygtningen sendes hjem.

Forslaget kommer som reaktion på de seneste måneders stigning i antallet af asylansøgere – en stigning som mærkes over hele det europæiske asylsystem. Martin Henriksen foreslår i øvrigt, at der skal oprettes asylcentre i flygtningenes nærområder for at hjælpe dem dér i stedet for i Danmark.

Men DF vil gå endnu længere. På sigt ønsker partiet at omlægge hele asylsystemet, sådan at der slet ikke gives asyl i Danmark. I stedet skal der oprettes og drives asylcentre i nærområderne – eksempelvis Afrika.

Syriens fordrevne børn

Alene borgerkrigen i Syrien medført, at over 40 procent af landets befolkning enten er på flugt eller blevet dræbt, siden den over tre år lange konflikt begyndte.

Det er netop på disse krigsplagede og urolige steder, at Dansk Flygtningehjælp udfører noget af sit vigtigste arbejde. Den humanitære organisation er desuden til stede i de nabolande, som modtager langt størstedelen af Syriens flygtninge: Libanon, Jordan, Irak, Libyen og Tyrkiet.

I gennemsnit har Dansk Flygtningehjælp hjulpet knap en halv million flygtninge om måneden, siden konfliktens begyndelse.

Så enorme flygtningestrømme kan på ingen måde sammenlignes med de asylansøgertal, der lige nu opleves i Danmark, men der er sket en markant stigning i år.

Sidste år søgte 7.557 personer asyl her i landet. Lidt over halvdelen af det tal fik asyl og blev dermed anerkendt som flygtninge.

I år ventes antallet af asylansøgere at nærme sig 10.000, hvilket i dansk kontekst er relativt mange.

Til sammenligning forventer Sverige at modtage 80.000 asylansøgere.

Stigningen bekymrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som allerede i august lagde op til, at Danmark skal blive bedre til at hjemsende de flygtninge, der har fået asyl, men som ikke længere er truet.

"Jeg vil godt kigge på, hvis der kommer rigtig mange til Danmark, om vi skal være bedre til at sende mennesker tilbage til deres hjemland, når der er fred. Man skal ind og kigge på de regler, der gælder for dette område. Hvis de er flygtninge, kan der opstå fred i det land, de kommer fra, og så kan vi blive bedre til at sende dem tilbage igen," sagde Thorning i et interview med Jyllands-Posten.

Det Radikale Venstre er enig i, at flygtninge med midlertidig opholdstilladelse i Danmark skal sendes hjem, hvis de ikke længere er personligt forfulgt, eller der er opstået fred i hjemlandet.

Men det er usandsynligt, at Danmark vil kunne sende mange flere flygtninge med midlertidig opholdstilladelse hjem, mener partiet, som peger på, at det vil blive dyrt at sætte arbejdet i gang.

Den vurdering deler Dansk Flygtningehjælp, som desuden finder det tvivlsomt om forslaget overhovedet vil betyde, at flere flygtninge sendes hjem.

Konflikterne ude i verden hører nemlig ikke bare op.