Martin Lidegaard politianmeldt for terrorstøtte

Fredag i sidste uge modtog Københavns Politi en anmeldelse, der fik betjentene på Station City til at spærre øjnene mere end sædvanligt op.

Landets udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), har overtrådt straffelovens bestemmelser om terrorstøtte, mente anmelderne Anton Nielsen og Bodil Enoch, formænd for henholdsvis for Den Internationale Sammenslutning af Modstandsfolk og Horserød-Stutthof Forening – en forening for frihedskæmpere og deres efterkommere fra besættelsestiden.

De mener, at regeringen gør sig skyldig i grov dobbeltmoral i spørgsmålet om terrorstemplingen af det kurdiske arbejderparti PKK.

Årsagen er, at nogle af de våben og den ammunition, som Danmark i øjeblikket transporterer til kampen mod de militante ekstremister Islamisk Stat (IS) i Irak, risikerer at havne i hænderne på PKK, som står på både EU og USA's terrorlister.

Samtidig i Københavns Byret sidder 10 kurdiske mænd anklaget i Danmarks hidtil største sag om terrorfinansiering. Sagen handler om støtte til netop PKK.

”Regeringens udenrigsminister erklærer, at Danmark vil sende militærstøtte til kurderne i Irak velvidende, at den stærkeste styrke i området er PKK. Så er vi nødt til at stille spørgsmålet: Er der grænser for dobbeltmoralen?” siger 75-årige Anton Nielsen.

Han har tidligere stået i spidsen for Horserød-Stutthof Foreningen – en antifascistisk sammenslutning stiftet af danske kommunister og modstandsfolk, der havde overlevet Horserødlejren og kz-lejren Stutthoff i Polen.

I 2011 blev Anton Nielsen selv idømt seks måneders fængsel for en terrorovertrædelse og tilbragte to måneder bag tremmer. Ifølge byrettens dom havde han stået bag indsamlingen af knap 18.000 kroner til palæstinensiske PFLP, som står på EU’s terrorliste. Selv hævdede Anton Nielsen at indsamlingen gik til børn i Gaza-striben.

Nu er det imidlertid kurdiske PKK, det handler om.

Fra midten af 1980erne og mere end to årtier frem kæmpede det stærkt venstreorienterede PKK en væbnet kamp mod Tyrkiets militær for at opnå selvstændighed for kurderne i Tyrkiet – en blodig kamp, der har kostet adskillige civile livet.

I 2013 indgik parterne våbenhvile, og siden da har spæde fredsforhandlinger stået på.

PKK kom på EU's terrorliste i 2002, men i 2008 dømte EU-Domstolen terrorstemplingen for ugyldig, fordi EU-landenes regeringer ikke i tilstrækkelig grad havde begrundet, hvorfor PKK kan kaldes en terrororganisation. Den dom har EU-landene dog endnu ikke rettet ind efter.

Det kurdiske dilemma er blevet yderligere aktualiseret af den aktuelle krise i Syrien og Irak, hvor de militante ekstremister fra Islamisk Stat har erobret store landområder. Her kæmper PKK-styrker nemlig på samme side som kurdiske Peshmerga-krigere og irakiske regeringstropper i kampen mod IS.

”Hvis der bare er en smule logik tilbage i argumentationen, så kæmper PKK den gode sag i Irak. De kæmper på samme side som os. Hvorfor skal man så anklage 10 kurdiske mænd for at støtte samme organisation? Det virker helt skørt,” mener Anton Nielsen, som er bekymret for, at Vestens kamp mod Islamisk Stat vil føre til nye stramninger af terrorlovene herhjemme og i vores nabolande.

Det er en anden grund til politianmeldelsen af Martin Lidegaard, forklarer han.

Københavns Politi kan ikke umiddelbart bekræfte, at have modtaget anmeldelsen, men Jyllands-Posten har set politiets kvittering, som anmelderne fik udskrevet.

Under alle omstændigheder er anmeldelsen så godt som dødsdømt på forhånd. Stater er nemlig slet ikke omfattet af bestemmelserne om terror, forklarer to juraprofessorer.

”Det er ikke grundlag for anmeldelsen. Den bør afvises, og det vil den blive. Man kan ikke retsforfølge den danske stat efter straffelovens paragraf 114,” siger juraprofessor Frederik Harhoff, som er tidligere dommer ved FN's krigsforbryderdomstol for Jugoslavien.

Og skulle det ikke være nok, har Justitsministeriet tidligere slået fast, at staten ikke er omfattet af terrorbestemmelserne i den første antiterrorpakke, som blev vedtaget i 2002 i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001. Den danske stat kan altså ikke dømmes for at støtte PKK, selvom en borger risikerer en terrordom for den samme handling.

Det bekræfter også professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

"En stat er ikke omfattet af terrorbestemmelserne," siger han.

Anton Nielsen tager oplysningen helt roligt:

"Det er da meget muligt. Men jeg er pensioneret murersvend, og der er et gammelt ordsprog, der siger, at "af murersved laver man sagførerblæk,"" siger han og fortsætter:

"De juridiske krabater kan sikkert endevende sagen sådan, at jeg og mine kammerater står tilbage som nogen, der ikke har forstået et klap af det hele, men al almindelig moral tilsiger, at dette her ikke hænger sammen,” siger han om terrorstemplingen af PKK.

Anton Nielsen er ikke ene om at være kritisk. Enhedslisten mener for eksempel, at Vestens våbenleverancer til de kurdiske forsvarsstyrker – sandsynligvis også PKK – udstiller "absurditeten i terrorstemplingen" af PKK, som derfor bør fjernes fra terrorlisten:

"Danmark bør arbejde for, at FN får styringen af indsatsen mod ISIL (IS), og at støtten til kurderne styrkes. ISIL skal først og fremmest bekæmpes af lokale kræfter i regionen, og her spiller kurderne en afgørende rolle. Derfor bør Danmark også arbejde for at PKK fjernes fra EU’s terrorliste," sagde EL's forsvarsordfører Nikolaj Villumsen for nylig i en pressemeddelelse.

I forbindelse med Folketingets enstemmige beslutning om at bidrage med et dansk militærtransportfly til indsatsen i Nordirak, blev Martin Lidegaard bedt om at svare på, om Danmark kan betragtes som PKK's allierede, nu hvor IS er en fælles fjende. Han svarede følgende:

"PKK indgår ikke som en del af de væbnede styrker, som er under den kurdiske selvstyreregerings kommando. Danmark støtter den irakiske regering og den kurdiske regionale regering (i kampen mod IS, red)."

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bekræftede dog i samme ombæring, at PKK aktivt deltager i kampene mod IS:

”FE vurderer, at kurdiske styrker tilknyttet de kurdiske væbnede grupper PKK/HPG og YPG har deltaget i forsvaret af de kurdiske områder i Nordirak,” skrev tjenesten i et svar.

Frederik Harhoff kan sagtens forstå, at det kan være svært at forstå, hvorfor PKK kan stå på terrorlisten samtidig med, at organisationen kæmper på samme side som Vesten.

”Men man er nødt til at skelne. Det er en konkret vurdering af, hvad der i øjeblikket er brug for i den højere sags tjeneste – nemlig bekæmpelsen af Islamisk Stat. Og der er man nødt til at have PKK med,” siger han.

Mandag skrev Politiken, at mindst 10 kurdere med dansk statsborgerskab har været eller er i det nordlige Irak for at kæmpe mod IS - dog ikke for PKK, men for de kurdiske peshmerga-styrker. Men sagen viser altså, at langt fra kun er de islamistiske grupper i Syrien og Irak, der tiltrækker kampvillige mænd fra Danmark.