Fortsæt til indhold
Politik

Politikere: Indvandrerne koster for meget

Der skal arbejdes hårdt på at få indvandrere, som kan arbejde, til at arbejde, mener flere partier.

Der er for mange indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er endt i Danmark på overførselsindkomst, og det skal der gøres noget ved.

Danmark har nemlig ikke råd til at blive ved med at bruge milliarder på førtidspension og kontanthjælp til indvandrere og efterkommere, som i virkeligheden godt kan arbejde.

Sådan lyder det fra flere politiske partier, efter at en analyse fra LG Insight for Mandag Morgen har vist, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken siden 2008 er øget med 39.600 - svarende til en stigning på 43 pct.

"Danmark kan hverken moralsk eller økonomisk holde til, at så stor en del af de mennesker, som bor her i landet, belaster de offentlige udgifter så voldsomt, som tilfældet er," siger Venstres integrationsordfører Martin Geertsen.

Det er rimeligt at antage, at mange flygtninge har ar på både sjæl og krop. Men det er bare ikke noget argument for at proppe dem på kontanthjælp eller førtidspension.
Martin Geertsen (V)

Dansk Folkepartis politiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl, mener på baggrund af tallene, at man først og fremmest bør gøre noget for at begrænse tilstrømningen af nye asylansøgere, når der stadig er så store problemer med at få dem ind på arbejdsmarkedet, som allerede er i landet.

"Det er en håbløs opgave for kommunerne at få de her mennesker i nogen form for beskæftigelse, og den bliver ikke lettere af, at der kommer 10.000 nye asylansøgere til Danmark næste år," siger han.

Ifølge Finansministeriets egne tal ville det forbedre de offentlige finanser med 23 mia. kr. årligt, hvis indvandrere fra ikke-vestlige lande delte "beskæftigelsesmønster" med personer med dansk oprindelse.

Hvis udviklingen derimod ikke bliver vendt, vil indvandrere fra ikke-vestlige lande komme til at belaste de offentlige pengekasser mange år ud i fremtiden.

En betragtelig del af indvandrere fra de ikke-vestlige lande er kommet til Danmark som flygtninge, og derfor kan de være påvirket af psykiske mén på grund af traumer, de har fået i deres hjemland pga. krig eller forfølgelse, men det er ifølge Martin Geertsen ingen undskyldning for ikke at gøre en indsats for at få dem i arbejde.

"Det er rimeligt at antage, at mange flygtninge har ar på både sjæl og krop. Men det er bare ikke noget argument for at proppe dem på kontanthjælp eller førtidspension uden at gøre en ekstraordinær indsats for, at de både for deres egen og samfundets skyld i større eller mindre grad kommer i arbejde," siger han.

Venstre foreslår i stedet, at man genindfører et loft over de sociale ydelser samt sænker skatten for små indkomster, så det "øger incitamentet" til at tage et arbejde, og noget lignende kan høres fra De Konservatives Tom Behnke, som ifølge TV 2 News mener, at man ikke bør se på landets nye borgere som nogle, der "bare skal have sociale ydelser", men snarere forsøge at gøre dem til et aktiv for samfundet.

På regeringens vegne har økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) allerede har meldt ud, at han vil sørge for, at kommende reformer på området beholder et fokus på integrationen og ikke mindst udfordringen med at få flere indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet.