I 10 år har Danmark ikke forsøgt at sende herboende flygtninge tilbage

Opholdstilladelse: Selv om Danmark ifølge lovgivningen har mulighed for at sende flygtninge tilbage, hvis der opstår fredeligere forhold i hjemlandet, har de danske myndigheder siden 2005 ikke undersøgt, om det kunne lade sig gøre.

Artiklens øverste billede

Mens Danmark siden 2005 har givet over 17.000 flygtninge opholdstilladelse, har myndighederne ikke på noget tidspunkt undersøgt, om det var muligt at sende nogle af flygtningene tilbage på baggrund af forbedrede sikkerhedsforhold i flygtningenes hjemlande.

I løbet af det seneste par årtier er det i realiteten kun skønsmæssigt 10-20 flygtninge, der er blevet sendt tilbage med henvisning til fredelige forhold i hjemlandet, vurderer flere kilder i Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen; der findes ingen præcis opgørelse over antallet.

Spørgsmålet om hjemsendelse af flygtninge er blevet aktuelt, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidste søndag sagde til Jyllands-Posten, at hun »godt vil kigge på, hvis der kommer rigtig mange til Danmark, om vi skal være bedre til at sende mennesker tilbage til deres hjemland, når der er fred«.

De danske myndigheder har ifølge udlændingeloven mulighed for at sende en flygtning tilbage til dennes hjemland, hvis der i hjemlandet er varige og grundlæggende samfundsforandringer, som sikrer, at flygtningen ikke længere vil løbe nogen risiko ved at vende tilbage.

Men en sådan vurdering har de danske myndigheder ikke lavet for noget flygtningelands vedkommende siden 2005.

I 2004 bad Udlændingestyrelsen om Flygtningenævnets vurdering af, om forholdene i Afghanistan havde ændret sig så meget, så otte navngivne afghanske flygtninge med opholdstilladelse i Danmark kunne sendes hjem.

Forsøg på at returnere

Udlændingestyrelsen havde i afgørelserne om afslag på forlængelse af opholdstilladelse henvist til, at Taliban ikke længere er ved magten i Afghanistan, samt at der var indsat en overgangsregering, og at der var forberedt valg til oktober 2004.

Flygtningenævnet konsulterede FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, som vurderede, at forandringen i landet ikke var af en sådan karakter, at der var skabt stabilitet og sikkerhed, så tilbagevendende flygtninge kunne opnå en effektiv beskyttelse.

På den baggrund konkluderede Flygtningenævnet, at sikkerhedssituationen i Afghanistan ikke var tilstrækkelig god til, at de otte kunne sendes hjem. Siden da er der ikke foretaget nogen vurdering af, om flygtninge kan sendes hjem på baggrund af fredeligere forhold i hjemlandet.

Det er de færreste konflikter, der er afsluttet inden for en årrække på de fem-otte år, hvor flygtningene har den midlertidige opholdstilladelse.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Det faktum gjorde Flygtningenævnet opmærksom på allerede i nævnets beretning fra 2012, idet det hed:

»Flygtningenævnet har ikke siden 2005 modtaget sager, hvor Udlændingestyrelsen i 1. instans har vurderet, at forholdene i et land er ændret således, at grundlaget for den meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 ikke længere er til stede.«

Af Flygtningenævnets netop offentliggjort beretning for 2013 fremgår det, at nævnet heller ikke i fjor er blevet bedt om at undersøge, om flygtninge kunne sendes tilbage med henvisning til fredeligere forhold i hjemlandet.

Ingen i Flygtningenævnet ønsker at udtale sig om det faktum, at nævnet nu i 10 år ikke er blevet bedt om at undersøge, om flygtninge kan sendes hjem med henvisning til forbedrede forhold i hjemlandet.

Grænsen går ved otte år

Hvis Danmark skal sende flygtninge tilbage til hjemlandet, skal det ske, mens flygtningen stadig kun har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark; det vil sige, at det skal ske, mens flygtningen har en midlertidig opholdstilladelse på fem eller otte år, alt efter opholdstilladelsens karakter.

Har en flygtning derimod opnået den permanente opholdstilladelse, kan vedkommende i princippet ikke sendes ud af landet. Det kan kun ske, hvis vedkommende begår grov kriminalitet, tager på ferie i hjemlandet, eller det konstateres, at vedkommende har snydt sig til sin opholdstilladelse.

I fjor var der fire sager, hvor Udlændingestyrelsen ville sende flygtninge med opholdstilladelse ud af landet, fordi de havde været på ferie i det oprindelige hjemland. I to af tilfældene støttede Flygtningenævnet udvisningen, i de andre to afviste nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.

Godt 138.000 er blevet

Siden de første flygtninge kom til Danmark i nyere tid – dvs. siden de første ungarske flygtninge i 1956 kom til landet – har godt 138.000 personer fået tilkendt flygtningestatus i Danmark. Omkring 12.000 af dem var bosniere, som kom i begyndelsen af 1990’erne, og som kun fik midlertidig opholdstilladelse.

En del flygtninge har frivilligt forladt Danmark på den såkaldte repatrieringsordning, som har været gældende siden 2005. I de seneste år har omkring 200 årligt forladt Danmark med repatrieringspenge på lommen.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm siger, at det kan være »ganske relevant« at undersøge, om der er lande, hvor situationen er forbedret så meget, at Danmark kan returnere flygtninge til disse lande.

»Men jeg tror, at man vil opdage, at situationen i de fleste af de lande, som flygtningene kommer fra, eksempelvis Syrien, Irak og Somalia, stadig er af en sådan karakter, at det ikke vil være sikkert for dem at vende tilbage. Det er de færreste konflikter, der er afsluttet inden for en årrække på de fem-otte år, hvor flygtningene har den midlertidige opholdstilladelse,« siger Andreas Kamm.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.