Det digitale valg sniger sig ind på os
Politikerne stoppede forsøg med e-valg i 2013, men den digitale udvikling har sat den den traditionelle valghandling under pres.
Når Danmark går til valg og folkeafstemning på søndag, sker det på den gode, gamle måde med stemmesedler på papir og manuel optælling af stemmer.
Valghandlingen har på mirakuløs vis undgået den digitalisering, som det offentlige Danmark ellers gennemgår i disse år - med NemId, borgerkonto, osv.
Og så sent som i januar 2013 bremsede et politisk flertal i Folketinget for det seneste forsøg på at modernisere og digitalisere valget, da et lovforslag om forsøg med elektroniske valg "døde" ved førstebehandlingen.
Flere digitale handlinger
"Der en træghed på dette område, hvor tingene slet ikke udvikler sig lige så hurtigt som på andre digitaliserede områder i samfundet," siger Steen Østergaard, business line manager ved KMD - eller bedre kendt som "valggeneralen", der har det overordnede ansvar for KMD's leverance af resultater fra danske valg.
Men trods politikernes nej er vores deltagelse i valg i stigende grad præget af digitaliserede arbejdsgange og handlinger. På lidt over halvdelen af valgstederne - et stykke over 600 - bruges i dag digitale valglister, hvor vælgerne "bippes af" på en computer.
Senest har politikerne givet tilladelse til, at partier, der samler underskrifter for at blive opstillingsberettiget, kan benytte sig af digitale vælgererklæringer.
Valgkortet skulle ikke digitaliseres
"Der sker en gradvis udvikling på alt det, der lige præcis ikke har med stemmeafgivelsen at gøre," siger Steen Østergaard, som nævner flere eksempler på, at der er grænser for, hvad politikerne vil være med til.
Blandt andet nævner han, at valgkortet, der udsendes til alle vælgere, "udtrykkeligt blev undtaget fra digitaliseringsstrategien, der nu er ved at forvandle vores samfund til et elektronisk informationssamfund."
"Når der politisk sker en udvikling på dette område, så sker det hurtigt. Men køligt vurderet kommer der nok ikke nogen politiske initiativer i de næste fem år. Når det ikke lykkedes sidste år, vil formentlig først ske, når der er et meget bredt politisk flertal," siger Steen Østergaard.
V: Ingen åbenlyse fordele
Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod forsøget med e-valg, mens regeringspartierne og Liberal Alliance var for, da lovforslaget faldt i januar 2013.
Her kaldte Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen det "indtil videre uklart, hvilke helt åbenlyse fordele der er ved e-valg."
"Politikernes utålmodige traven frem og tilbage, mens stemmerne tælles op, kan imidlertid ikke alene retfærdiggøre, at det er nødvendigt med et helt nyt system til optællingen af stemmer," lød det fra Venstre-politkeren.
DF: Hvorfor lavet systemet om?
Og DF's Dennis Flydtkjær sagde nej med den begrundelse, at det nuværende afstemningssystem både er sikkert og gennemskueligt for borgerne. Der er lav risiko for valgsvindel, og man sikrer vælgerne en anonymitet, når de står inde i afstemningsboksen, sagde han
"Vi har simpelt hen et valgsystem, som rigtig mange rundtomkring i verden misunder os. Så hvorfor ændre på det, når man bl.a. sætter den her gennemsigtighed over styr?" spurgte Dennis Flydtkjær.
"Vi oplevede dengang stærkt, at der var en ægte politisk bekymring for at pille ved det, man kalder ”det demokratiske dna” i Danmark - valg med høj grad af troværdighed, et sikkert valgsystem og pålidelige personer omkring stemmeoptælling," siger KMD's "valggeneral".
Vælgerne vælger individuelt
Men ifølge Steen Østergaard er der sket et skift i vælgernes adfærd, som kunne tyde på, at befolkningen i de seneste halvandet år har rykket sig mere end politikerne.
"Det er et grundlæggende princip, at man møder op på valgstedet, fordi det er vigtigt at vise andre, at man tager del i demokratiet – f.eks. sine egne børn. Men der er i de senere år sket en markant stigning i antallet af brevstemmer, og det at brevstemme er i en vis forstand at flytte valghandlingen væk fra selve valgdagen. Enten fordi de ikke kan, eller fordi det passer dem bedst – som vi har lært, at vi kan i det elektroniske samfund," siger Steen Østergaard.
Langt flere brevstemmer i år
Landets store kommuner bekræfter den stigende interesse for at brevstemme - og bekræfter således tendensen til, at vælgerne i højere og højere grad afgiver deres stemme på et andet tidspunkt end på valgdagen.
For to dage siden havde Københavns Kommune modtaget fire gange så mange brevstemmer som ved EP-valget i 2009. Aarhus Kommune melder om en stigning på 11 procent, og Frederiksberg Kommune har haft 23 procent flere inde og brevstemme.
Det er i øvrigt sidste chance for at brevstemme i dag, ...