Venstre vil have udvikling ved kysten

Kommunerne skal have friere hænder til at skabe udvikling i bl.a. kystnærhedszonen, der ellers lægger stærke begrænsninger på, hvad der må bygges fra kysten og tre km ind i landet.

Det mener Venstre, der foreslår en liberalisering af planloven.

Landets kommunalpolitikere er i disse dage samlet i Aalborg, hvor de skal diskutere løsninger på, at der sker en markant vandring fra land til by, så de vanskeligt stillede kommuner mister både indbyggere, skatteindtægter og bloktilskud.

Men når der er optræk til udvikling af nye projekter i udkantskommunerne, bliver de alt for ofte bremset af stive regler i planloven, mener Venstres næstformand, Kristian Jensen.

»Vi har talrige eksempler på virksomheder, der er blevet forhindret i at vokse og skabe arbejdspladser, selvom kommunalbestyrelsen gerne vil give tilladelsen. Det koster hundredvis af arbejdspladser, at planloven virker som en spændetrøje for den kommunale udvikling,« siger Kristian Jensen, der understreger, at der skal tages hensyn til naturen og fortsat ikke bygges inden for strandbeskyttelseslinjen på 300 meter fra kysten. Til gengæld skal der ikke gives afslag på at opstille f.eks. en bænk.

Som et eksempel på, hvad der bliver sagt nej til i kystnærhedszonen, nævner Kristian Jensen en sag fra Søndervig på Vestkysten, hvor en investor fik nej til at opføre et badeland på et stykke jord, der ikke lå ved vandet, men dog tættere på end de tre km.

»Sådan et badeland kunne ellers udvide turistsæsonen og dermed være med til at skabe arbejdspladser. Det er her, at vi vil give kommunerne muligheder for at skabe turisme i de kystnære områder,« siger Kristian Jensen.

Nej pga. fredskov

Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring, er én af dem, der både har kystområde og er ramt af affolkning. Han så gerne, at der blev blødt op for reglerne og planloven, så kommunen fik mulighed for at realisere planerne om et stort erhvervsområde ved havnen i Hirtshals. Her står virksomheder på spring, men arealet er bevokset med fredskov, og derfor er tommelfingeren vendt nedad fra Skov- og Naturstyrelsen.

»Vi har bragende tilbagegang på befolkningstallet og skatteindtægterne, og her har vi et område, hvor vi kan vækste. Men nej, det falder på en fredskov, der blev plantet for mange år siden, fordi det dengang føg med sand,« siger Arne Boelt, der vurderer, at projektet ville give flere hundrede arbejdspladser.

Han understreger, at kommunen ikke har interesse i, at der bliver givet frit spil ved kysten.

»Vi skal ikke have tæppebombet vores kystlinje med alt muligt tingeltangel. Man skal kun tillade noget, som er til gavn for almenvellet. Det er udvidelsen af havnen i Hirtshals, fordi det vil kunne mætte mange munde og give udvikling i mange år,« siger Arne Boelt.

Hans partifælle på Christiansborg, Socialdemokraternes planlovsordfører Flemming Møller Mortensen, afviser derimod blankt Venstres forslag om lempelser. Han advarer mod at gøre skade på den uberørte kyst, som er et trækplaster for turister. Desuden blev planloven ændret for mindre end et år siden, og det er allerede muligt at få dispensation og etablere og udvikle virksomheder i landdistrikter og kystnærhedszonen, pointerer han.

»Det ville klæde Venstre at se på, hvad der er af muligheder frem for at give den mediegas og sige, at alt skal gives frit,« siger Flemming Møller Mortensen.

DN afviser lempelser

Også hos Danmarks Naturfredningsforening afviser man lempelser af planloven. Natur- og plandirektør Michael Leth Jess frygter en glidebane, hvis man liberaliserer lovgivningen:

»Jeg har ikke noget imod en enkelt bænk, men vi ved også, at i mange developeres hoveder er vejen fra en bænk til en bowlingbane altså meget kort.«