Ældreråd: Vi har ikke brug for Enhedslistens bade-rettighed

Enhedslistens hovedkrav i finanslovsforhandlingerne om minimumsrettigheder til ældre i hjemmeplejen skrottes nu af de ældre selv.

Formand for Danske Ældreråd Bent Aage Rasmussen mener, at Enhedslistens krav om minimum to bade om ugen ligefrem kan føre til færre bade for de ældre. Og i landets største byer beretter ældreråd og politikere om en virkelighed, hvor der slet ikke opleves en reel mangel på bad.

Enhedslistens krav er med andre ord overflødigt, hvis man spørger dem, der sidder tæt på virkeligheden.

»Jeg ved, at i Aalborg får mange bad hver dag eller to, tre, fire gange om ugen, hvis de vil,« siger formand for Ældrerådet i Aalborg Ellen Jensen.

I Odense har Ældrerådets formand, Merete Helgens, den oplevelse, »at de ældre i Odense er ret godt tilfredse«.

»Selvfølgelig er der altid enkeltsager, men overordnet er det mit indtryk, at folk stort set kan komme i bad, når de gerne vil,« siger hun.

I Aarhus og København er der som udgangspunkt sympati for Enhedslistens krav om minimumstandarder. Men heller ikke her opleves manglende bad som et reelt problem lokalt.

»Det er mit klare indtryk, at folk får de bade, som de har behov for i vores kommune,« siger formanden for Ældrerådet i Aarhus, Carl Aksel Kragh Sørensen.

»Jeg har aldrig hørt folk klage i København i forhold til bad,« siger ældrerådsformand i København Ulla Skærved.

Den enkeltes behov

At de ældre kan få de bade, de vil have, bekræftes af politikerne i landets større byer.

»Der er ikke behov for at indføre sådan en rettighed. Det svarer til, hvad vi allerede gør i Københavns Kommune. Vi har en fleksibel hjemmepleje. Så hvis der er nogle borgere, der gerne vil i bad flere gange om ugen, så kan de godt komme det. Vi gør os netop umage for, at vi ikke skal have snævre rettigheder, men at vi skal tage udgangspunkt i, hvad der er den enkelte borgers behov,« siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

»Det er sympatisk at ville hjælpe de gamle, men i forhold til den komplekse virkelighed, som ældreplejen er, så er det et populistisk krav. Det er let forståeligt, men vi har f.eks. store problemer med borgere, der bliver udskrevet langt tidligere fra hospitalerne end tidligere, og med ensomhed blandt ældre. Den slags løser man ikke ved at komme i bad. Jeg frygter, at hvis vi skal til at have en ny rettighed, hver gang Christiansborg skal have en finanslov til at gå op, så går det ud over de komplekse udfordringer,« siger Ninna Thomsen, der får opbakning i landets øvrige store byer.

»Her kan man stort set komme i bad hver dag, hvis man vil,« siger Dorte Laustsen (SF), rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus.

»Hvad er det for et samfund, vi bygger op, hvis vi giver ret til to bade om ugen? Du skal da have lov til at blive set individuelt på som menneske,« siger Anna Kirsten Olesen (S), som er næstformand for Ældre- og handicapudvalget i Aalborg.

»Hvis vi laver minimumsrettigheder, kan det ende med kun at blive det minimum, som vores ældre borgere får," siger Anna Kirsten Olesen (S), som er næstformand for Ældre- og Handicapudvalget i Aalborg.

Advarsel mod minimum

Udover at kravet om flere bade vurderes at være overflødigt, så advarer formand for Danske Ældreråd direkte mod helt generelt at indføre minimumsrettigheder, sådan som Enhedslisten kræver det i forhandlingerne med regeringen.

»Det går for det første ud over det kommunale selvstyre, hvis alle kommuner skal følge minimumstandarder. Og så ved vi alle sammen, at når det er lidt knebent med pengene, så ender det med, at man søger ned imod minimumgrænsen,« siger han og forklarer, at det lidt har været »et dilemma« at forholde sig til, eftersom rettigheder normalt er en god ting.

»Men da der blev indført loft over, hvad ældremad måtte koste i kommunerne, endte det med, at prisen røg helt op til grænsen alle steder, så det faktisk blev dyrere for mange. Det samme kan ske med andre standarder. Så egentlig vil vi helst frabede os sådan nogle minimumstandarder, fordi vi er bange for, hvor det kan ende,« siger Bent Aage Rasmussen.

Men Enhedslistens politiske ordfører fastholder kravet.

»Hvis der findes kommuner, hvor ældre kan komme i bad, når de har lyst til det, så er det rigtig godt. Sådan er det bare desværre ikke alle steder. Ifølge Ældre Sagen tilbyder 59 procent af landets kommuner bad en gang om ugen. Det svarer til, hvad vi hører fra FOA, hvis medlemmer arbejder i ældreplejen. Det synes vi, er for lidt. Derfor foreslår vi en minimumsrettighed om, at man skal kunne komme i bad to gange om ugen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Ved I, hvor mange der får afvist at komme i bad?

»Vi har udarbejdet vores forslag om minimumsrettigheder på baggrund af tal fra Ældre Sagen og FOA. Ældre Sagen har arbejdet meget seriøst med det her, og de er kommet frem til, at i 59 procent af kommunerne er udgangspunktet et bad. Ligesom FOA påpeger, at det er et reelt problem. Og det er ikke så underligt, at problemet er her, for der er skåret mange hjemmehjælpstimer væk, samtidig med at der er kommet flere ældre.«

Hvad så hvis virkeligheden alligevel er sådan, at selv om kommunens udgangspunkt er et bad, så kan man godt få et bad mere, hvis man gerne vil have det?

»Jeg ville ønske, at de ældre kunne komme i bad, lige så tit de ønsker det. Det er bestemt ikke mit indtryk, at det forholder sig sådan. Der er behov for at lave minimumstandarder. Der er et reelt problem.«

Ved I, om antallet af bade er gået nedad?

»Jeg synes, du skal ringe til Ældre Sagen. Jeg regner med, at det er dem, der har mest tjek på det her i Danmark. Det er mit indtryk.«

Nu er det jo jer, der forhandler finanslov. Ved I, om antallet af bade er gået ned?

»Det er de ifølge Ældre Sagen og FOA’s oplysninger. FOA har gennemført en undersøgelse blandt sine medarbejdere, som viser en markant stigning i antallet af personer, der kun får bad én gang om ugen.«

Lokalpolitikere i de større byer mener, at minimumsrettigheder helt generelt går imod en udvikling om mere individuel hjemmepleje. Hvorfor vil I så lave dem?

»Udviklingen er de sidste mange år gået nedad, i forhold til hvor mange der kan få hjælp, og hvor meget hjælp de kan få. Det gør det relevant at sikre en nedre grænse, man ikke kan bevæge sig ned under. Ligesom der er en grænse for, at der maksimalt må sidde 28 elever i klasserne.«

Ældre Sagen har tidligere i november støttet bade-kravet. I en pressemeddelelse udtalte direktør Bjarne Hastrup, at »ideelt set kunne vi godt tænke os, at ældre, der er visiterede personlig og praktisk hjemmehjælp, bliver tilbudt et bad om dagen og rengøring en gang om ugen. Men vi er også realistiske. Derfor skal der være minimumstandarder på, at ældre, der er visiteret til hjælp, skal have ret til minimum et bad et par gange om ugen«.rengøring hver 14. dag suppleret med hovedrengøring én gang om året.

Formand for KL, Erik Nielsen, advarer Enhedslisten imod at indføre et nyt papirbøvl:

"Vi er ikke tilhængere af det i KL. Hvis man har minimumsrettigheder, smøres indsatsen meget tyndt ud på alle. Det tager ikke højde for, at mennesker er forskellige med forskelle behov, og at kommunerne er forskellige. Det vil efter min mening føre til et spild af offentlige penge."

Regeringen har bebudet, at der vil være en pose penge til de ældre på finansloven, men en pulje, hvor kommunerne skal søge badepengene, er Erik Nielsen heller ikke meget for.

”Jeg ser ikke grund til at indføre unødigt bureaukrati,” siger han og vil derfor foretrække, at kommunerne frit kan disponere over pengene til de ældre.