Fortsæt til indhold
Politik

EL stiller nyt krav: Dagpengeløsning inden sommer

1. maj: Enhedslisten åbner dagpengeopgør med regeringen. Partiet kræver forbedringer gennem Folketinget inden juli.

MARCHEN NEEL GJERTSEN | MARTIN KAAE

Glem al snak om efterårets finanslov. Allerede den 1. juli vil tusindvis af arbejdsløse falde ud af dagpengesystemet, og derfor kræver Enhedslisten, at regeringen hasteindkalder til forhandlinger, så ændringerne kan vedtages inden den 1. juli.

Regeringens politik er ikke at fortsætte med at lave ekstraordinære tiltag.
Nadeem Farooq (R), arbejdsmarkedsordfører

»For at hjælpe de mennesker, der er ved at miste deres indkomst, og forbedre dagpengereglerne, skal der gennemføres lovgivning, inden Folketinget går på sommerferie. Thorning og Corydon må se at få hænderne op af lommen og indkalde til forhandlinger,« siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

A-Kassernes brancheorganisation har vurderet, at 12.000-14.000 ledige vil miste forsørgelsen efter den 1. juli, når den nuværende hjælpeordning ophører.

Johanne Schmidt-Nielsen kalder det »en bunden opgave« at vedtage lempelser inden for de kommende to måneder.

Kravet falder midt i Enhedslistens interne drøftelser om, hvor længe partiet skal holde hånden under regeringen. Hvis regeringen ikke imødekommer kravet om dagpengelempelser i løbet af meget kort tid, kan dens egen levetid vise sig at blive kort. Giver regeringen omvendt indrømmelser til Enhedslisten, kan det tale for, at samarbejdet kan få en chance til.

Opgøret var ventet at komme i finanslovsdrøftelserne, og en eventuel indrømmelse fra regeringen kunne her blive indrømmelser, der ville sikre Enhedslistens opbakning. Men nu fremrykkes dramaet altså.

»En katastrofe«

Da Enhedslisten sidste år indgik en finanslovsaftale med regeringen, fik de udfaldstruede dagpengemodtagere et halvt års ret til at modtage en særlig uddannelsesydelse. Men den 1. juli ophører den ordning. Samtidig er der oprettet tusindvis af såkaldte akutjob, målrettet de udfaldstruede, men jobbene er ikke reserveret til langtidsledige.

»Det bliver en katastrofe,« forudser Johanne Schmidt-Nielsen, som ved dagens 1. maj-møder vil kræve en invitation til forhandling fra finansminister Bjarne Corydon (S).

Han gav allerede i november håndslag på, at de stridende parter mødes »umiddelbart før sommerferien« og diskuterer udviklingen i langtidsledigheden. Mødet er dog ikke datosat endnu.

Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) understreger, at regeringen vil holde mødet.

»Vi følger udviklingen løbende. Rigtig mange mennesker står i en alvorlig situation, og det allerbedste, vi kan gøre for dem, er at arbejde for, at de kommer ind på arbejdsmarkedet igen. Vi følger det tæt,« siger Heunicke.

Følger udviklingen tæt

Betyder det, at I er villige til at hjælpe?

»Det betyder, at vi følger udviklingen tæt.«

Hvad gør I, hvis hvis nogen vil stå med et forsørgelsesgrundlag på nul kroner?

»Vi har aftalt møder med Enhedslisten om situationen for langtidsledige før sommerferien.«

Siger du, at der slet ikke er behov for lempelser i dagpengesystemet, eller siger du, at det kan der blive behov for?

»Det siger jeg ikke noget om. Vi følger udviklingen tæt. Og vi vil selvfølgelig overholde aftalen om mødet. Hvad der kommer ud af det møde, er for tidligt at sige.«

Mere afvisende over for ændringer er De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq.

»Der er ikke udsigt til ændringer. Hvis Enhedslisten mener, at man på ryggen af de eksisterende tiltag skal iværksætte yderligere tiltag, tager jeg det da i hvert fald som en anerkendelse af, at det trods alt nytter at sætte initiativer i gang. Men regeringens politik er ikke at fortsætte med at lave ekstraordinære tiltag. For os handler det om at få vendt ledighedskurven og skabt flere arbejdspladser. Hele vores ambition med vækstplanen er at få vendt krigslykken på arbejdsmarkedet,« siger Farooq.

Afbøde effekter

Han afviser både regelændringer, som dele af fagbevægelsen længe har talt for, og forlængelse af de midlertidige.

»De tiltag, vi har taget, er ekstraordinære. De kan afbøde effekterne af reformen i en meget vanskelig økonomisk situation. Men effekten af dem vil ikke være den samme, hvis vi gentager dem. Det handler mere om at få omsat det store opsparingsoverskud i erhvervslivet til nye arbejdspladser,« siger Farooq.

Hvad så hvis Enhedslisten siger: »Vi vil have det der, ellers så vælter vi jer?«

»Jeg kan kun redegøre for De Radikale og regeringens arbejdsmarkedspolitik. Jeg vil ikke spekulere i parlamentariske scenarier. Det bedste, vi kan gøre, er ikke ekstraordinære tiltag, men at booste jobskabelsen,« siger han.