Danske specialstyrker får ny rolle

De opererer som regel i al hemmelighed, men med det nye forsvarsforlig vil de danske specialoperationsstyrker få en mere synlig profil end hidtil.

Jægerkorpset og Frømandskorpset får deres egen kommando på tværs af forsvarets tre værn og med direkte reference til forsvarschef Peter Bartram.

Kvalitet fremfor kvantitet

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) betegner den nye kommando som et led i fremtidssikringen af det danske forsvar.

»Jægerkorpset og Frømandskorpset har nogle helt særlige kapaciteter. Når f.eks. Nato henvender sig og beder om et dansk bidrag til internationale opgaver, bliver vi bedt om at bidrage med kvalitet og ikke kvantitet. Specialoperationsstyrkerne er meget efterspurgte soldater,« siger han.

Jægerkorpset hører i dag under Hærens Operative Kommando (HOK), mens Frømandskorpset er underlagt Søværnet. Med den nye kommando vil de to korps blive sidestillet med HOK, Flyvertaktisk Kommando (FTK) og Søværnets Operative Kommando (SOK) og få en ét- eller tostjernet general som chef, der skal sidde med til bords, når forsvarets operative ledelse og forsvarschefen mødes.

»Chefen for den nye kommando vil få direkte adgang til mig,« siger forsvarschef Peter Bartram.

Særlig kapacitet

Der er umiddelbart ingen planer om rent fysisk at slå Jægerkorpset og Frømandskorpset sammen. Men forsvarsordfører Lene Espersen (K) mener, at samlingen af de to korps i én kommando giver mulighed for at udvikle særlige kapaciteter, som Danmark kan byde ind med internationalt.

»Den nye kommando er et klart politisk signal om, at vores specialoperationsstyrker skal bruges mere offensivt i internationale operationer. Det kunne f.eks. være til efterretningsopgaver i Syrien, nålestiksoperationer eller befrielsesaktioner, hvor danske statsborgere er taget til fange i udlandet,« siger Lene Espersen (K).

Kortere kommandovej

Spørgsmålet er så, om Jægerkorpset og Frømandskorpset også vil blive brugt mere.

»Der har tidligere været politisk berøringsangst i forhold til at udnytte specialoperationsstyrkernes særlige kapaciteter. Så dette er virkelig et paradigmeskift. Det er regeringen, som fører den danske udenrigspolitik. Men spørger du os, er svaret et rungende ja,« siger Lene Espersen.

Jægerkorpsets chef, oberstløjtnant Claus Wammen, ser frem til at få en kortere kommandovej, lettere adgang til at blive hørt og måske nemmere adgang til ressourcer.

»Det virker som et kæmpe skulderklap og et symbol på en politisk og militær prioritering,« siger han.

"50 år gammel systemfejl"

Major Lars H. Ehrensvärd Jensen, Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, har skrevet fire såkaldte briefs om specialoperationsstyrker. Han mener, at det er på tide, at de danske får deres egen kommando.

»Danmark er faktisk et af de sidste lande, som gør det her. Man kan sige, at der i dag er en 50 år gammel systemfejl i forsvaret, hvor de to enheder har været underlagt to forskellige værn. Specialoperationsstyrkerne er ikke et taktisk, men et strategisk instrument og en selvstændig værnsfælles kapacitet, der bør rangere på lige fod med de nuværende kommandoer,« siger Lars H. Ehrensvärd Jensen.

»Der er mange myter og fejlagtige opfattelser af, at specialoperationsstyrkerne kun er et offensivt våben. Men de kan mange forskellige ting, og i de kriser, som vi står over for, vil der blive stillet nogle andre militære krav end tidligere,« siger han.

Opbygningen af den værnsfælles specialoperationskommando begynder i 2013. Den forventes at være etableret i 2017, hvor den vil koste 50 mio. kr. om året.

Ordet er dit:

Er det en god idé at sende danske soldater ind i flere små og store aktioner i verdens brændpunkter?