Politik

Pengene havnede til sidst i Sohns varetægt

En tidligere sovjetisk topchef, Valentin Falin, står frem med nye belastende oplysninger mod erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF). »Selvfølgelig vidste formanden det,« siger Valentin Falin med henvisning til, at Ole Sohn som DKP-formand må have haft kendskab til, at DKP modtog hård valuta fra Moskva.

Valentin Falin Foto: Morten Pihl

MOSKVA

Valentin Falin - sovjetisk diplomatis elegantier og pennefører på udenrigspolitiske dokumenter fra striden om Tysklands deling i årene efter Anden Verdenskrig til den fatale sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968 og Mikhail Gorbatjovs nye udenrigspolitiske initiativer i slutningen af 1980' erne - lever op til sit ry.

Der er stil over den 85-årige Falin.

Han tager imod iført en afdæmpet, mørklilla pullover med halskrave, koksgrå flannelsbukser i sirlige pressefolder og med læg.

Valentin Falin

Født 1926.

1950: uddannet på Institut for Internationale Relationer i Moskva.

1950-1952: medarbejder ved den sovjetiske kontrolkommission i Tyskland.

1952-1958: Medarbejder og leder af komiteen for information i det sovjetiske udenrigsministerium, der leverede analyser og notater til Josef Stalin og Nikita Khrusjtjov.

1959-1971: leder af den tyske og britiske desk i udenrigsministeriet; taleskriver for partichef Nikita Khrusjtjov.

1971-1978: Sovjetunionens ambassadør i Vesttyskland.

1978-1982: vicechef for afdelingen for international information i det sovjetiske kommunistpartis centralkomite.

1983-1986: politisk kommentator ved dagbladet Izvestija.

1986-1989: direktør for det sovjetiske nyhedsbureau APN.

1989-1991: chef for den internationale afdeling i det sovjetiske kommunistpartis internationale afdeling.

1992-2000: knyttet til Institut for Fredsforskning og Sikkerhedspolitik ved Hamburg Universitet.

Forfatter til bl. a. "Politische Erinnerungen", der i 1990' erne blev en bestseller i Tyskland med flere end 100.000 solgte eksemplarer.

Sagen kort

Ole Sohn og pengestøtte

  • Erhvervs-og vækstminister Ole Sohn var formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, 1987-91, og lige siden Sovjetunionens sammenbrud for 20 år siden har der været mystik omkring hans kendskab til den økonomiske støtte fra Moskva til DKP i hans tid som formand. Det skyldes ikke mindst, at hans navn står i en sovjetisk protokol som modtager af kontante beløb i perioden 1987-89.
  • Ole Sohn har erkendt, at DKP modtog indirekte støtte fra Moskva i form af overbetaling for f. eks.
  • trykkeopgaver på DKP's trykkeri, Terpo Tryk, men han har konsekvent nægtet at have modtaget rede penge, ligesom han har afvist kendskab til, at andre i DKP modtog kontanter fra Moskva.
  • Som formand vidste han, at der skete overfakturering, men overfor offentligheden afviste han det. Han erkendte først den indirekte støtte via overpriser, da han ikke længere var formand, og Ekstra Bladet havde bragt dokumentation for støtten.
  • Siden den 6. november har Morgenavisen Jyllands-Posten bragt nye oplysninger, der sår tvivl om Ole Sohns forklaringer om hans kendskab til støtten fra Moskva.
  • På baggrund af et hidtil ukendt sovjetisk dokument, som Jyllands-Posten omtalte den 16. november, afslørede professor Kurt Jacobsen den 20. november, at Ole Sohn i marts eller april 1990 var direkte involveret i en pengeoverførsel fra Moskva til DKP.
  • I dag bekræfter Valentin Falin, at Ole Sohn modtog penge fra Moskva og var bekendt med ansøgningen omtalt ovenfor. Det er i strid med Ole Sohns egen forklaring.

De sorte hyttesko med plys skinner, han er mager og mere end garderhøj. Den gråhvide hårpragt er tilbagestrøget, stemmen er ikke mere så kraftfuld, men hukommelsen er knivskarp, og den pensionerede topdiplomat og politiker taler i skarptslebne sætninger.

Falin bor med sin unge hustru i et af den russiske hovedstads bedste kvarterer ned mod Moskva-floden og fem minutter fra Kreml. Han er nabo til et af sovjettidens sidste prestigeprojekter, partihotellet Oktjabrskaja-2, der siden er blevet til President-hotel og serverer sort kaviar med pandekager til 2.000 kr.

Det var her, at erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF) residerede, da han som formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, i Sovjetunionens sidste år forhandlede med sine kontakter i det sovjetiske kommunistparti, SUKP.

Det var international praksis

Og det er netop Ole Sohn, vi gerne vil tale med Valentin Falin om. Som den øverste chef for det sovjetiske kommunistparti SUKP's centralkomités internationale afdeling i årene 1989-91 havde han det øverste ansvar for al økonomisk støtte til udenlandske kommunistpartier. Det gjaldt både direkte støtte i form af hård valuta og indirekte støtte i form af f. eks. overbetaling for trykkeriopgaver, bogudgivelser, støtteopkøb af aviser, lægebehandling og betalte ferieophold på Krim for kommunistledere.

Helt frem til Sovjetunionens sammenbrud i august 1991 spillede Valentin Falin med andre ord en central rolle, når SUKP ude i verden støttede socialismens sag med penge.

Valentin Falin inviterer os i overensstemmelse med god russisk skik ud i køkkenet til te, småkager, kringler og karameller. Køkkenet skinner som Falins nypudsede hyttesko.

Det er præget af en sirlig orden, der leder tanken hen på værtens livslange interesse for Tyskland. På bordet står en dyr Nespresso-maskine og en saftpresser, mens væggen er prydet af en fladskærm. Sent på formiddagen slipper der kun sparsomt lys ind gennem persiennerne.

Selv kaster Valentin Falin imidlertid gerne lys over Moskvas finansiering af DKP og andre udenlandske kommunistpartier. Han har svært ved at se problemet og opfordrer til, at man ikke dømmer Ole Sohn for hårdt.

»Man skal ikke skyde på formanden, det var en international praksis,« siger Valentin Falin.

USA's støtte større

Han henviser til, at den sovjetiske støtte var meget mindre end amerikanernes støtte til Sovjetunionens modstandere.

»Vi vurderede, at de amerikanske midler til propaganda mod vores land, både private og offentlige midler, udgjorde 12 mia.

dollars om året. Med tanke på vores situation og valutabalance kunne vi ikke hamle op med amerikanerne,« tilføjer Falin.

Ole Sohn har erkendt, at DKP modtog støtte fra Moskva i form af overfakturering af opgaver, som Moskva betalte DKP's trykkeri, Terpo Tryk, for at udføre. Men han afviser at have modtaget kontante beløb eller været vidende om, at andre i DKP gjorde det.

Overfakturering?

Det fremgår ellers af offentliggjorte sovjetiske protokoller fra SUKP's centralkomités internationale afdeling, at Ole Sohn otte gange i perioden 1987-89 modtog sammenlagt mere end fem mio. kr.

Både Ole Sohn og historikeren Morten Thing har forklaret, at beløbene i protokollerne kan referere til overfaktureringen.

Men den forklaring skyder Valentin Falin definitivt ned. Pengene kom fra to forskellige kasser, og de beløb, der er anført i protokollerne, drejer sig alene om udbetalingen af kontanter, fastslår Falin.

Så den kontante hjælp og finansieringen af uddannelse, avisabonnementer, ferierejser, lægebehandling, forlag og trykkeri var adskilt? »Ja, de var adskilt, det var to forskellige ting,« siger Falin.

Teorien om, at overfaktureringen blev betalt med de penge, der er anført i protokollerne, holder altså ikke.

Den hårde valuta til udenlandske kommunistpartier kom fra en særlig fond, den såkaldte solidaritetsfond, der i 1989 og 1990 udgjorde 22 mio. dollar om året.

Valentin Falin siger, at partierne søgte om penge, enten skriftligt eller mundtligt, og at de skulle fremlægge et budget, der dokumenterede deres midler og behovet for penge.

»Deres ønsker var selvfølgelig altid meget større end det, der blev udbetalt i sidste ende. Det var beskedne summer sammenlignet med, hvad vores modstandere gjorde.

Det spillede efter min mening ikke nogen afgørende rolle. Det gav os et fundament i de enkelte partier og viste, at vi ville dem det godt.« Når der var ansøgninger om penge, kunne det så foregå, uden at det var blevet sanktioneret af formanden for DKP? »I min tid - jeg var der jo ikke så længe - kan jeg ikke huske en sådan situation,« siger Falin, der som nævnt var chef i en del af den periode, hvor Ole Sohn ifølge protokollerne fik penge.

Det vil sige, at ansøgningen kom fra ham? »Ja, eller ifølge hans fuldmagt. Det brugte man, hvis man ville undgå at kaste en skygge over hans person i tilfælde af en lækage.

Derfor kunne man som regel gå via nummer to eller nummer tre i partiet.« Når der i bogføringsprotokollen står, at Sohn den og den dato modtog så og så mange penge, hvad betyder det? »Det blev skrevet i hånden af en betroet medarbejder, fordi der var tale om delikate dokumenter, der ikke skulle spredes. Det var kun dem, der var direkte involveret i operationen, der skulle vide besked.« Vi viser en kopi af protokollen, hvoraf det fremgår, at Ole Sohn modtog penge den 12. december 1987.

Betyder det, at han fik pengene? »Det betyder ikke nødvendigvis, at han personligt fik pengene, men det refererer til den adresse, hvor pengene blev afleveret.

Pengene havnede til sidst i Sohns varetægt.

« KGB's sidste chef i Danmark, Nikolaj Sjatskikh, stod frem i Morgenavisen Jyllands-Posten den 6. november og fortalte, at han afleverede hård valuta til Jørgen Jensen, da denne var formand for DKP, og at den praksis fortsatte uændret, da Ole Sohn blev formand i foråret 1987. Sjatskikh, der under den diplomatiske titel af ambassaderåd opererede som chef for KGB-staben på den sovjetiske ambassade i København 1984-92, huskede kun svagt Ole Sohn og sagde, at han afleverede pengene til enten Ole Sohn eller en af ham befuldmægtiget person, at han altid fik kvitteringer af modtageren af pengene, og at han sendte kvitteringerne til Moskva.

»Det er en side af sagen, som jeg ikke havde noget med at gøre,« siger Falin.

»Jeg kontrollerede det ikke og ønskede ikke at vide besked om, hvordan overleveringen foregik. Det blev overladt til efterretningstjenesten.

Man skal ikke skyde på formanden, det var en international praksis.
Valentin Falin, om Moskvas finansiering af DKP og andre udenlandske kommunistpartier.

De har sikkert hørt, at der var en stor skandale i New Zealand.« Skandalen fandt sted i 1979, mens Nikolaj Sjatskikh var KGB's chef i New Zealand. Der var kun lidt KGB-personale på den sovjetiske ambassade i New Zealand, så da Nikolaj Sjatskikh var på orlov, og en anden KGB-officer netop var blevet udvist af landet, overlod man det til den sovjetiske ambassadør at aflevere de sorte penge til det new zealandske kommunistparti - en opgave, der ellers var betroet KGB. Ambassadøren blev afsløret og erklæret persona non grata.

»Pengene blev afleveret af KGB ad hemmelige kanaler. Jeg blev ikke informeret af KGB-chefen om hvad, hvor meget og til hvem, de blev afleveret. Efterretningstjenesten rapporterede kun til os, at de havde udført opgaven,« siger Falin.

Han var adressaten

Kan man forestille sig, at pengene gik til Danmark uden om formanden?

»Han var adressaten, så det er ikke et spørgsmål, om det skete med eller uden hans viden; selvfølgelig vidste formanden det.« Morgenavisen Jyllands-Posten afslørede den 16. november et hemmeligt stemplet dokument underskrevet af Falin. Det er dateret 25. december 1989 og viser ifølge eksperter, at DKP havde ansøgt Moskva om at få kontanter fra solidaritetsfonden det næste år, 1990. Det bekræfter Falin.

»Der forelå en ansøgning fra DKP, men den var ikke blevet behandlet. Der står, at vi vender tilbage til DKP's ansøgning. Der var selvfølgelig en ansøgning, men jeg kan ikke huske, hvor mange penge de bad om. Ansøgninger kunne komme ad partikanaler eller efterretningstjenesten.

Som oftest havde de, der modtog ansøgningerne, et billede af situationen i de enkelte partier,« fortæller Falin.

Mødtes ikke selv med Sohn

Han siger, at han ikke selv mødtes med Ole Sohn for at drøfte de hemmelige pengetransaktioner, som han var den øverste chef for. Ansøgningen fra DKP i 1989 blev godkendt, efter at Ole Sohn i januar 1990 havde erobret magten i DKP's ledelse, og i april samme år modtog de danske kommunister med Ole Sohn i spidsen 150.000 dollar fra Moskva.

Forelagt citaterne fra Falin om, at Ole Sohn vidste, at DKP modtog penge, og at DKP havde søgt om penge til udbetaling i budgetåret 1990, udtaler Ole Sohn i en skriftlig kommentar, at han anser oplysningerne som en »repetition af tidligere oplysninger«. »Hertil kan jeg gentage, at jeg gennem 20 år har fortalt åbent om, at der kom penge fra Sovjetunionen til DKP. Men jeg har ikke detaljeret viden om, hvordan, hvornår og hvor mange. At mit navn, som DKP's daværende formand, står på nogle af papirerne, er yderst ubehageligt. Men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har været involveret i eller været vidende om sorte penge i form af kontanter. Men hvor beklageligt det end er, så ser jeg desværre mig ikke i stand til at bevise min uskyld med andet end ord.«.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Holdet bag serien:

Flemming Rose og Morten Pihl. Skriv til os på: jpgraver@jp.dk


Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) fik massiv økonomisk støtte fra den sovjetiske supermagt under Den Kolde Krig.

Jyllands-Posten undersøger pengestrømmene til DKP, mens tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) var DKP-formand 1987-91 og hans forklaring om, at han aldrig modtog kontante beløb fra Moskva eller havde kendskab til, at andre i DKP gjorde det.

En stribe kilder er imidlertid stået frem i Jyllands-Posten med nye oplysninger, der sår tvivl om Ole Sohns forklaring.

Annonce
Moskvaguldet i billeder
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her