Krag: Sygehuse er en pølsefabrik

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er tilbage ved styrepinden, og hun vil gøre op med tanken om at belønne sygehusene for genindlæggelser og fejloperationer.

Jo flere patienter, der går ind ad sygehusets svingdør, jo flere penge i kassen. Jo længere, de ligger i sengene, jo bedre betaler det sig for sygehuset. »Men hvorfor belønner vi genindlæggelser? Hvorfor giver vi ekstra penge til sygehuse, hvor patienten har mange sengedage, fordi noget gik galt under operationen?«

Fungerer ikke længere

Spørgsmålene stiller sundhedsminister Astrid Krag (SF), som efter at have født en søn og holdt barsel i godt tre måneder nu er klar til et politisk barn. For Astrid Krag har også en del af svarene på de spørgsmål, som har rod i det nuværende økonomiske system, hvor en stor del af sygehusene betaling fra staten er afhængig af aktiviteten. »Det fungerer ikke længere. Hverken for patienterne eller for samfundsøkonomien, og vi kommer aldrig tilbage til 00'erne med den buldrende økonomi igen. Vi skal prioritere og nøje overveje, hvordan vi bruger pengene. Derfor er der et stort behov for at fokusere mere på kvalitet end på kvantitet,« siger hun og understreger, at for hende er der ikke en modsætning i at skulle spare og samtidig øge kvaliteten i behandlingen. »Tværtimod. For god kvalitet er jo at sikre den rigtige behandling første gang og dermed undgå, at patienten bliver genindlagt. Kvalitet er at undgå infektioner, som forlænger opholdet på sygehuset unødigt længe,« siger hun, hvis overordnede ledetråd er at få mere sundhed for pengene.

Pølsefabrik

»Vi har ikke fået tilstrækkelig sundhed for pengene i de senere år. Der har været alt for stor fokus på øge aktiviteten, og vi har tilskyndet og belønnet tanken om, at sygehuse er en slags pølsefabrik på den måde, som vi finansierer sygehusene på,« siger hun. Selv om Astrid Krag er klar på retningen, vil hun have fagfolk til at udarbejde detaljerne i et nyt finansieringssystem, hvor det ikke længere er stykpris og sengedage, som er den hårdeste valuta. Derfor nedsætter ministeren et kulegravningsudvalg, som får afdelingschef Svend Særkjær fra Sundhedsministeriet som formand og repræsentanter fra både kommuner, regioner og andre ministerier omkring bordet. Udvalget skal komme med sine anbefalinger om et års tid, og ideerne skal flettes ind i den evaluering af kommunalreformen, som ventes klar nogenlunde samtidig.

Stopklods

Ideen om et kulegravningsudvalg, som også skal se på afregningen til de private sygehuse og have fokus på at måle kvaliteten på de enkelte sygehuse, støttes af sygehusejerne - regionerne. Danske Regioner ser gerne, at takstsystemet også kommer til at omfatte forebyggelse og efterbehandling. »En kursændring, hvor vi i højere grad præmieres for at skabe sammenhæng for patienterne, for at styrke telemedicin og for at gøre det bedre for de kronisk syge, giver rigtig god mening,« siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, som betragter det nuværende takstsystem som lidt af stopklods. »Vi er ved at lave diagnostiske centre i alle regioner, hvor patienterne kan få foretaget de nødvendige tre-fire prøver, som normalt ville tage mange besøg og mange dage, på en enkelt dag. Men det straffes vi for økonomisk, fordi den gamle, langstrakte metode giver flere penge,« siger han.

Slut med ventelister

Den nuværende model, hvor høj aktivitet giver mange penge, blev indført under VK-regeringen og afløste den såkaldte rammestyring, hvor regionerne - og i sin tid amterne - fik en pose penge og selv fordelte dem. Hverken ministeren eller regionerne ønsker at vende tilbage til rammestyringen, bl.a. fordi den betød lange ventelister til behandling. »Vi får ikke ventelisterne tilbage, det kan jeg garantere. Det vil hverken borgerne eller politikerne acceptere,« lyder det håndfast fra ministeren.

Drop udvalget

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, kan ikke genkende ministerens diagnose - at danskerne ikke har fået sundhed nok for pengene - under VK-regeringen. »Spørg alle de patienter, som har fået hurtig behandling - de oplever ikke ringere kvalitet,« fastslår hun, men tager samtidig positivt mod tankerne om ændringer i takstsystemet. »Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor det skal i udvalg. Denne regering har en tendens til at sende alt i udvalg i stedet for at sige, hvad den vil,« siger Sophie Løhde.