En tale fra Jakob Ellemann gjorde Søren Gade rasende – og ødelagde deres venskab
Jakob Ellemann-Jensen forsøgte at være sjov, men Søren Gade blev så rasende over en tale, Ellemann holdt på et landsmøde, at han nægtede at tale med ham i 14 dage. Og deres venskab er aldrig blevet det samme siden.
Anekdoten er mere kuriøs, end den er væsentlig, men alligevel hører den til blandt de bemærkelsesværdige i Jakob Ellemann-Jensens nye politiske erindringsbog.
For den blotlægger, hvordan venskaber i politik kan være en porøs størrelse, og hvordan selv garvede, bastante toppolitikere kan blive ramt på deres forfængelighed.
Den handler om Søren Gade, som det er velkendt, at Ellemann har haft et nært forhold til. Det er til gengæld ikke velkendt, at forholdet mellem de to faktisk blev ødelagt for flere år siden.