»Remigration? Ja tak,« skrev Pernille Vermund. Da Jyllands-Posten ringede, skete der noget mystisk
I et Facebook-opslag skrev Pernille Vermund varmt om begrebet remigration. Men nu har hun fortrudt – og samtidig afgiver hun et løfte.
Egentlig ville Jyllands-Posten ringe Pernille Vermund op for at tale om DF’s melding om, at udlændinge på overførselsindkomst skal ud af Danmark.
For 10 år siden foreslog Vermund nemlig noget lignende som formand for Nye Borgerlige. Men hvad der skulle have været et interview om den sag, har udviklet sig til et refleksionsforløb, hvor Pernille Vermund nu afgiver et løfte.
Vermund, der i dag er Liberal Alliances erhvervs- og miljøordfører, er ikke længere knyttet til udlændingepolitikken, som hun var det i Nye Borgerlige.
Men torsdag stak hun næsen frem:
»Remigration? Ja tak,« skrev hun på Facebook efterfulgt af en længere tekst om udlændingepolitik og stemplede dermed ind i diskussionen om begrebet, som forskellige fronter ser ud til at lægge hver deres tolkning ned over.
Jyllands-Posten foretog et opkald til Pernille Vermund. Spurgte ind til hendes og Liberal Alliances holdning til begrebet remigration og det faktum, at flere partier anser det som udtryk for en markant og yderligtgående politik.
Vi lagde på. Og pludselig var opslaget forsvundet. Så Jyllands-Posten ringede igen og spurgte hvorfor.
Pernille Vermund erkender, at hun har slettet det.
»Ordet remigration kan misforstås. Folk tolker alt muligt ind i det, der ikke er vores politik. Indholdet i opslaget står jeg fuldstændig på mål for. Men overskriften blev tolket på forskellige måder,« siger hun.
Var du bange for reaktionerne?
»Nej, jeg kan se, at folk ser anderledes på ordet og misforstår ordet. Jeg synes, at man har et ansvar for at kommunikere så klart som muligt. Og hvis folk misforstår det, jeg skriver, er det bedre at få det rettet.«
Nogle forstår vel også ordet som noget meget yderliggående?
»Ordet kan bruges om alt fra repatriering, hvor folk rejser ud og får penge med. Og så til noget, som jeg og vi aldrig kommer til at bakke op om, nemlig at kompromittere vores retsstat. Så synes jeg, at det er mere retvisende at fjerne opslaget.«
Er det ikke problematisk, at der er så mange tolkninger af det?
»Det er indimellem et vilkår i politik, at vi ser forskelligt på terminologier. På den måde kan vi læse forskellige ting ind i et ord.«
DF-formand Morten Messerschmidt sparkede gang i debatten om remigration i et interview i Weekendavisen:
»Uanset om det er hundredtusinder eller titusinder: Folk, der er dømt for kriminalitet, folk, der ikke kan forsørge sig selv og lever af offentlige penge, de skal ikke være her,« lød det.
På sociale medier har han skrevet »REMIGRATION OG HJEMSENDELSER NU«.
Så langt vil Vermund ikke gå. Og så kommer løftet.
Vil du bruge remigrationsbegrebet i fremtiden?
»Nej. Når det åbenlyst skaber misforståelser derude, synes jeg, at det er dumt at bruge det ord. Så må man være mere præcis.«
Har ikke skiftet holdning
Nye Borgerlige havde som ufravigeligt krav i 2015, at udlændinge skal forsørge sig selv og ellers ikke være i Danmark. Selvom det lyder meget lig DF’s forslag, afviser Vermund at have skiftet holdning, når hun erklærer sig uenig med Messerschmidt.
»Nej, det har jeg ikke.«
Du siger, at du ikke har ændret holdning, siden du var i Nye Borgerlige, men kan alligevel ikke bakke op om DF’s nyeste meldinger. Hvordan hænger det hele sammen?
»Jeg har altid ment og sagt, at de mennesker, der allerede har fået f.eks. en førtidspension, må vi respektere og acceptere. Men for de mennesker, der fremover tildeles en førtidspension, kan man vælge politisk at ændre på vilkårene, så vi ikke gør det umådeligt attraktivt at komme hertil og nærmest leve på passiv forsørgelse,« siger Pernille Vermund.
Så DF går videre end det, Nye Borgerlige lagde frem?
»Det må man sige.«