En »historisk« tæt sammenhæng mellem danskernes oplevelse af priserne og den faktiske inflation er brudt
En ifølge økonomiprofessor potentiel »uhensigtsmæssig« opfattelse blandt danskerne kan gøre varerne i indkøbskurven endnu dyrere.
Michael Svarer bliver stille i den anden ende af røret.
»Jeg skal lige dobbelttjekke det her, så jeg ikke siger noget forkert.«
Få minutter efter tikker en mail ind i indbakken. Den garvede økonomiprofessor har gravet en samling dugfriske tal frem for det emne, vi taler om.
»Den viser faktisk en vildere udvikling end i ”Økonomisk Redegørelse”,« skriver han.
Det, han henviser til, er to grafer, hvis sammenhæng beskrives som »historisk tæt«, idet de i store træk har fulgt hinandens bevægelser. Men så: i løbet af 2023 og 2024 skilles de. Den ene kurve stiger og stiger, den anden falder.
Og lige netop den bevægelse udstiller et paradoks i danskernes økonomi. Den brudte tendens kan i værste fald få betydning på de store linjer af dansk økonomi.
Kurverne visualiserer sammenhængen mellem forbrugernes vurdering – oplevelse – af prisstigningerne i samfundet og så de faktiske prisstigninger, altså inflation.
Udviklingen indgår i Økonomiministeriets seneste såkaldte ”Økonomiske Redegørelse”, som et par gange om året tager temperaturen på dansk økonomi.
Den baserer sig på, at Danmarks Statistik har stillet spørgsmålet: »Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?«, hvor deltagerne så kan svare i en vifte, der spænder fra »Meget høj« til »lidt lavere«.
Inflationen måles som bekendt i procent. Derfor kan de to parametre ikke én til én sammenlignes. Økonomiprofessoren kalder Økonomiministeriet sammenligning for »kreativ«.
»Selvom ministeriet i et vist omfang blander æbler og pærer i en graf, så gør de det sobert.«
Da Jyllands-Posten ringede til Svarer, trak professoren i arbejdstøjet. Han fandt de nyeste tal. Og de understreger udviklingen:
Selv om inflationen ligger på et stabilt niveau, oplever danskerne priserne som stigende. Det er den udvikling, som Michael Svarer mener er »vild«.
Spørger man professoren, hvis meritter også tæller en fortid som økonomisk overvismand, kan udviklingen blive et problem.
»Det er ret bemærkelsesværdigt, at folk har så skæv en opfattelse af, hvordan priserne reelt udvikler sig. Og det betyder jo også, at de har et forkert billede af, hvad deres købekraft og indkomst er. Og det kan få konsekvenser for, hvordan de så agerer.«
Han forklarer:
»Hvis forbrugerne bliver ved med at tro, at der faktisk ikke er styr på inflationen, selvom der i virkeligheden er styr på den, risikerer man, at det fører til en såkaldt løn-priseffekt.«
Dét, han henviser til, er, at hvis forbrugerne tror, at priserne stiger, vil lønmodtagerne presse på for større lønstigninger, hvilket kan gøre lønforhandlingerne sværere og gøre virksomhederne mindre konkurrencedygtige. Det kan så føre til, at priserne sættes op.
Uhensigtsmæssigt
Det er nok gået de færreste næse forbi, at fødevarepriserne er steget. Helt præcist 6,5 pct. sammenlignet med juli sidste år. På tværs af varegrupper har inflationen dog ligget stabilt på omkring 2 pct. siden foråret 2024.
Samtidig er reallønnen ifølge Økonomiministeriet ved at være tilbage på samme niveau for 2021 for privatansatte. For offentligt ansatte er der lidt vej endnu. Men mange danskere har altså fået flere penge mellem hænderne.
»Det er uhensigtsmæssigt, at der er så stor forskel på, hvordan verden virkelig ser ud, og hvordan folk tror, den ser ud,« siger Svarer.
Og så kan det have betydning for folks villighed til både at spare op og investere, bl.a. i boliger, for blot at nævne et par afledte konsekvenser.
»Hvis man har en forkert opfattelse af, hvordan verden er, kan man jo træffe beslutninger, der ikke er særligt hensigtsmæssige,« siger han og understreger, at det er uklart, hvordan misforholdet reelt set udmønter sig i økonomien.