»Byg, byg, byg«: Flådeplan indeholder 26 nye skibe og et ønske om dansk produktion
Ny flådeplan til 4 mia. kr. indeholder ingen store krigsskibe, der udskydes til en senere aftale. »En flådeplan i to spor,« siger forsvarsminister.
26 skibe, droner og overvågningssystemer for undersøiske kabler – men ingen nye fregatter.
Det er indholdet af den nye flådeplan med en samlet værdi på 4 mia. kr., som regeringen og forsvarsforligskredsen i Folketinget har indgået.
Aftalen blev præsenteret på et pressemøde tirsdag eftermiddag, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også fortalte, at man udskyder beslutningen om nye arktiske krigsskibe og luftforsvarsfregatter til en senere aftale.
»I dag præsenterer vi en flådeplan i to spor,« sagde Troels Lund Poulsen på pressemødet.
Aftalen er stort set identisk med det udkast, som regeringen præsenterede i slutningen af marts.
Der er dog én markant ændring: Man har nemlig skrevet ind i aftalen, at det er ambitionen, at en stor del af de nye skibe skal bygges i Danmark.
»Beskeden i dag lyder: Byg, byg, byg. Og det går til danske værfter,« sagde Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, på pressemødet.
Aftalen om flådeplanen kommer på et tidspunkt, hvor Forsvaret efter devisen »køb, køb, køb« bruger milliarder af kroner på at hasteopruste for at kunne afskrække Rusland.
En af de store knaster under forhandlingerne har været, hvor fremtidens danske fregatter – de mest hårdtslående krigsskibe i flådens rækker – skal bygges.
Oppositionspartier i forligskredsen har krævet, at skibene bliver bygget i Danmark, men regeringen har tøvet med at lægge sig fast på noget.
Hos Dansk Folkeparti, der har haft det som en mærkesag, er forsvarsordfører Alex Ahrendtsen tilfreds med, at man har fået indføjet ambitionen om en dansk produktion i aftalen.
»Dansk Folkeparti glæder sig over, at vi med denne lille flådeplan tager de første spæde skridt hen imod at få bygget krigsskibe i Danmark. Det er en dansk kernekompetence og vil sikre forsyningslinjerne og ikke mindst gøde jorden for et nyt eksporteventyr,« udtaler Alex Ahrendtsen i en pressemeddelelse.
I dag er de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen Søværnets mest slagkraftige skibe, men i snart et år har de været meldt ikke-kampklare, efter at flere våbensystemer svigtede under en skarp mission i Det Røde Hav sidste år.
Her er den nye flådeplan
21 mindre fartøjer til at erstatte Marinehjemmeværnets nuværende flåde, som udfører vigtige opgaver sammen med Søværnet. Det er for eksempel farvandsovervågning, bevogtning af havne og redningsopgaver.
Fire nye havmiljøskibe, som både kan bruges militært og som miljøberedskab. Disse skibe skal først og fremmest kunne løse miljøopgaver såsom opsamling af kemikalier og olie i tilfælde af ulykker, men de skal også bruges til at udlægge søminer og til at overvåge danske farvande.
Et nyt skib og nye sonarsystemer, der kan overvåge havbundskabler. Disse skal være med til at dæmme op for såkaldt hybrid krigsførelse, hvor man angriber kritisk infrastruktur så som undersøiske kabler.
Nye undervandsdroner og andre såkaldt »autonome enheder« skal også bidrage at styrke Søværnets overvågning både over og under havet.
Beslutningen om nye luftforsvarsfregatter og arktiske krigsskibe er udskudt til en senere aftale. Dette vil blive drøftet med Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut og vil indgå i en kommende delaftale.