Den ene har, hvad den anden mangler: Men én ting knytter Meloni og Frederiksen sammen

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg tre historier til dig fra Christiansborg

1. Statsministeren er i Rom for at knytte nye alliancer

Statsminister Mette Frederisken (S) drog i dag mod sydligere himmelstrøg for at besøge Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

De to statsledere skal blandt andet drøfte Europas samarbejde, konkurrenceevne, migration og støtte til Ukraine.

»Italien spiller en vigtig rolle i europæisk sammenhæng, og vi har ikke ret lang tid til at træffe de nødvendige beslutninger,« udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Og det er en markant italiensk premierminster, som i dag byder Mette Frederiksen velkommen i Rom.

Den nationalkonservative Meloni er på få år blevet en afgørende figur i europæisk politik, hvis indflydelse strækker på tværs af Atlanterhavet.

Meloni siges at være blandt de få europæiske ledere, som har præsident Trumps øre. Hun var også den eneste af disse, som deltog i Trumps indsættelse. Ungarns Viktor Orbán var også inviteret, men han kunne ikke.

Så hvad kan Meloni og Frederiksen få ud af dagens møde?

En hel del, vurderer Alberte Bové Rud, som er analytiker ved Tænketanken Europa.

De to statsledere kan nemlig drage fordel af hinandens respektive europæiske styrkepositioner.

»Migration er den store, klare fællesnævner mellem de to,« siger Bové Rud:

»Det er en dagsorden, som Meloni er stemplet ind i, hvor hun har fået stadig større lydhørhed fra sine europæiske kolleger og er blevet en forgangsfigur.«

Mette Frederiksen er derimod i stigende grad en spydspids, når det gælder forsvar og støtten til Ukraine.

»Meloni deler analysen af, at der er behov for øget forsvarssamarbejde, og at man skal støtte Ukraines kamp. Ikke desto mindre gør hun det ikke med lige så stor økonomisk styrke eller befolkingsmæssig støtte,« siger Bové Rud:

»Derfor har hun brug for at bevise, at hun stadig er pro-EU og leder af et land, som er toneangivende i i europæisk sammenhæng.«

Melonis mulige Trump-tække spiller ind i statsministerens besøg, vurderer vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, som kalder Meloni en »central figur« for Mette Frederiksen:

»Både fordi hun beundrer hende på udlændingepolitikken, og fordi Mette Frederiksen ved, at hun er en af de europæiske ledere, der er tættest på Donald Trump. Det kan godt være, at Mette Frederiksen ikke selv kan være en form for Trump-hvisker, men så kan hun måske være en Trump-hvisker-hvisker.«

Besøget i Rom skal også ses som en fortsættelse af den diplomatiske europatour, som statsministeren har været på i efterhånden flere måneder:

»Midt i al den internationale tumult er det af ekstremt stor vigtighed for Danmark og Mette Frederiksen at få opbygget stærke alliancer. Krisen om Grønland er slet ikke slut endnu og vurderes fortsat som meget alvorlig, og en eventuel våbenhvile i Ukraine kan kaste hele Europa ud i sikkerhedspolitisk kaos.«

2. Pia Olsen Dyhr er oppe at hænge igen

SF i København har ikke holdt sig tilbage med kritik af de store stilladsreklamer, der pryder dele af hovedstaden.

De bør faktisk forbydes, har det lydt fra Astrid Aller, som er medlem af Københavns Teknik- og Miljøudvalg for SF.

Særlig harm blev hendes kritik da det viste sig, at den reklame, der hang på Børsen, før den brændte ned, var ulovlig.

»Reklamebureauerne er fuldstændig ligeglade med reglerne,« sagde hun Aller dengang til Ekstra Bladet og forklarede, at bureauerne hænger reklamerne ulovligt op og tager dem ned, før myndighederne har tid til at reagere.

For få uger siden var Allers egen partiformand, Pia Olsen Dyhr, dog pludselig at finde på en stor stilladsreklame nær Langebro.

»RETFÆRDIG PENSION - FOR DE MANGE, IKKE DE FÅ,« lød den akkompagnerende tekst på SF-reklamebanneret.

Men Olsen Dyhr fik kun lov at hænge i et par dage. Banneret viste sig sig nemlig også at være ulovligt hængt op, og blev hurtigt blev erstattet af en reklame for en film om den blinde superhelt Daredevil, skrev Ekstra Bladet.

Det ville Ekstra Bladet gerne spørge Astrid Aller ind til.

Hun sendte et skriftligt svar om, at hun stadig går ind for et forbud mod reklamerne og placerede skylden for den ulovlige Olsen Dyhr-plakat hos det ansvarlige reklamebureau.

I morges kunne vores politiske redaktør, Martin Kaae, så ved selvsyn konstatere, at Pia Olsen Dyhr nu har erstattet Daredevil, og at SF-formanden igen er at finde på stilladset ved Langebro.

Derfor ville jeg gerne have spurgt Astrid Aller, om hun stadig gerne vil have stilladsreklamer forbudt, men det har ikke været muligt.

3. Lars Løkke ved ikke, hvad Danmark kan bidrage med i Ukraine

I går eftermiddags meddelte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at regeringen har fået opbakning i Det Udenrigspolitiske Nævn til at sende danske fredsbevarende styrker til Ukraine, »når« eller »hvis« der kommer en fredsaftale i krigen.

En fredsbevarende styrke i Ukraine er blevet det helt store emne i Europa, efter at USA’s præsident Trump er begyndt at presse gevaldigt på for en hurtig afslutning af krigen.

Frankrig og Storbritannien har allerede meldt sig klar med fredsbevarende styrker.

USA har meldt pas, mens Rusland har ytret, at landet overhovedet ikke vil acceptere vestlige styrker i Ukraine.

I aftes gik Lars Løkke så i DR’s program Deadline for at uddybe regeringens udmelding.

For at gøre en lang historie lidt kortere sagde Løkke, at et dansk bidrag afhænger af amerikanske sikkerhedsgarantier, som skal afskrække russerne fra at genoptage deres krig.

Det er derfor, regeringen kun har meddelt en »principiel parathed til at være med, hvis forudsætningerne er rigtige,« forklarede Løkke.

For det første skal der aftales en våbenhvile og dernæst gives amerikanske sikkerhedsgarantier til de fredsbevarende styrker - hvilket Trump-administrationen ikke har erklæret sig villige til at give.

Lars Løkke tror dog ikke på, at det sidste ord er sagt fra amerikanerne i sagen om sikkerhedsgarantier.

Udenrigsministeren kunne dog ikke svare på, hvad Danmark overhovedet kan bidrage med, hvis en fredsbevarende styrke bliver en realitet.

For der kan ikke blive tale om at rykke de danske soldater i Baltikum til Ukraine, lod han vide.

»Hvad er det så for nogle soldater, vi kan sende?« spurgte Deadline-værten Løkke.

»Jamen der kan jo være forskellige, vi har nogle forskellige specialtropper og sådan noget, men det er jo ikke det afgørende,« svarede Lars Løkke:

»Prøv nu engang at høre, det er jo ikke det danske militære bidrag, som først og sidst statuerer, om det her projekt lykkes.«

Det kommer derimod an på, om der kommer en »koalition af villige lande« i Europa og f.eks. også Australien, sagde Løkke.

»Og der vil Danmark skulle indgå. Og der må vi jo så indgå, med det vi kan indgå med.«

Hvad Danmark så kan indgå med, forblev uklart.

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen