Politisk overblik: Borgen bekymrer sig over PostNord, atomvåben på dansk jord, og LA kræver opgør med DR

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig.

1. Partier bekymrer sig efter nyheden om PostNord

En over 400 gammel dansk institution får en ende, når PostNord udfaser brevomdeling i slutningen af i år.

Samtlige af landets postkasserøde postkasser skal også pilles ned - og 1.500 af PostNords ansatte får en fyreseddel i hånden, før året er omme.

Det blev meddelt i morges i en pressemeddelelse fra PostNord.

I 2024 mistede Postnord sin befordringspligt, som er den bundne statslige opgave om at sikre udbringning af breve og pakker i hele Danmark.

Det skete som følge af en ny postlov, der blev indgået mellem regeringen og flere partier.

I samme ombæring mistede Postnord også en årlig, statslig millionstøtte, der skulle understøtte denne pligt. Lovens formål var at stimulere konkurrence på postmarkedet.

I en skriftlig udtalelse forsikrer transportminister Thomas Danielsen (V) om, at man altså stadig kan »sende og modtage breve i alle dele af landet,« og at PostNord selv har truffet »beslutningen om at lukke brevdivisionen«.

Hos virksomheden DAO kan man stadig sende et brev via virksomhedens pakkeshops eller gennem en afhentning af brevet på egen adresse. Det koster cirka 33 kroner.

Hos Danmarksdemokraterne frygter man, at DAO’s nye monopol på brevmarkedet kan presse priserne i vejret - selvom partiet sådan set ikke har noget imod, at forretning foregår på markedsvilkår.

»Men vores frygt er og var jo, at man risikerer, at det bliver voldsomt dyrt at få et brev sendt i dag,« siger partiets transportordfører, Kenneth Fredslund Petersen, til mig.

Danmarksdemokraterne forlod i 2023 af samme årsag forhandlingerne om den postlov, der fratog PostNord befordringspligten.

I dag er Kenneth Fredslund Petersen fortsat bange for, at en prisstigning vil ramme hårdest i Danmarks tyndtbefolkede områder og hos de godt 273.000 danskere, som er fritaget for digital post.

»Spørgsmålet er, om Hans Peter Nissen (DAO’s adm. direktør) kan holde priserne nede. Det håber jeg da gevaldigt på. Jeg vil sådan set ønske, han kunne sænke prisen lidt,« siger Fredslund Petersen til mig.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard er også ude med riven efter dagens nyhed om PostNord.

»273.000 DANSKERE EFTERLADES PÅ PERRONEN!,« skriver hun i et opslag på Facebook med henvisning til de danskere, som er fritaget for digital post:

»Nu er de efterladt til sig selv af Mette Frederiksen og regeringen. Dansk Folkeparti var imod, da aftalen blev indgået, men det hjalp ikke meget, for et stort flertal i Folketinget stemte det igennem.«

PostNord har oplyst, at det offentlige fortsat forventer at levere fysisk post til dem, der er fritaget for den digitale slags.

Det skal bare ske gennem en anden postleverandør. DAO varetager f.eks. allerede omdeling af post til Danmarks blinde og svagtseende.

Pia Kjærsgaard runder sit opslag af med et spørgsmål om, hvordan statsministeren nu har tænkt sig at få udsendt valgkort, hvilket PostNord hidtil har stået for.

Så det ringede jeg til Kommunernes it-fællesskab, Kombit, som har ansvaret for valgkort, for at spørge om.

Kombit oplyste, at de har en kontrakt med Postnord om uddeling af valgkort og brevstemmer, som udløber ved årsskiftet, og at der i forvejen har været et udbud i gang for at finde en distributør fra januar 2026.

2. Statsministeren vil ikke afvise atomvåben på dansk jord

Et årtier langt tabu om atomvåben på dansk jord kan givetvis være på vej til at blive brudt.

Undervejs til dagens hasteindkaldte EU-topmøde blev statsminister Mette Frederiksen spurgt af TV 2 om, hvorvidt Danmark vil agere vært for atomvåben.

»Jeg kan sige, at det ikke er noget, vi overhovedet arbejder med, men I får mig ikke til i den her proces at stå og sige nej til andres idéer. Jeg håber, at alvoren har sænket sig hos alle nu. Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland, og jeg kommer ikke til at afvise idéer,« lød hendes svar.

Spørgsmålet er afstedkommet af den tale, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, afholdt i aftes.

Her sagde Macron, at han har besluttet »at åbne den strategiske debat om beskyttelse af vores allierede på det europæiske kontinent gennem vores (nukleare, red.) afskrækkelse«.

Macrons tale kom på baggrund af den enorme usikkerhed, som USA’s nytiltrådte præsident Donald Trump har udløst om det transatlantiske samarbejde.

Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent, Jette Elbæk Maressa, skriver, at atomvåben på dansk jord i fredstid vil være et paradigmeskifte i dansk sikkerhedspolitik:

»Laves der om på den politik, og det har vi endnu til gode, at de gør, så er det ikke alene et nybrud, men også et tegn på hvor alvorlig en situation, Danmark og Europa står i.«

3. LA kræver opgør med Danmarks Radio

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, kræver et opgør med Danmarks Radio på baggrund af statsradioens stærkt kritiserede og nu tilbagetrukne dokumentar ”Grønlands hvide guld”.

»Du skal kunne fravælge DR,« indleder Vanopslagh sit opslag på det sociale medie X:

»Gang på gang demonstrerer DR, at stationen er mere interesseret i at politisere eller levere underholdningsprogrammer, som markedet i forvejen fint kan levere, for sine milliarder af skattekroner, end i at levere reel public service til danskerne. DR er kort sagt for dyrt, for markedsforvridende og for dårligt.«

Derfor vil LA fjerne statens tilskud til DR og gøre stationen selvejende, så DR fortsat kan sende underholdningsprogrammer til dem der vil se dem - og betale for dem.

»Samtidig vil vi sende det danske public service-indhold – dokumentarer, børneunderholdning, kulturstof osv. – i udbud på en række specialiserede kanaler, så også private aktører får mulighed for at levere moderne public service, der naturligvis skal være frit tilgængeligt,« skriver Vanopslagh.

DR modtager hvert år over 3 mia. kroner i licens.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kalder LA’s forslag »noget af det mest uansvarlige at foreslå i den aktuelle situation«.

I et opslag på X skriver Dragsted, at der bør være mindre »oligarkmagt over vores medier« og mere »fælles demokratisk offentlighed«.

Hvilke oligarker, Dragsted refererer til, fremstår uklart.

»Det er virkelig ikke tiden til liberalistiske eksperimenter lige nu. Vi skal passe på vores land og vores demokrati,« mener den politiske ordfører.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen