Trump, Grønland og Danmark: Her er dit overblik over dagens udvikling

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

I dag helliger vi hele nyhedsbrevet til Grønland.

For ingen historie fylder mere end den kommende præsident Trumps eskalerende udmeldinger om amerikansk kontrol over Grønland - og grønlændernes voksende ønske om selvstændighed fra Danmark.

I dagens overblik vil jeg hjælpe dig med at forstå, hvad der foregår, hvorfor det sker, og hvordan situationen kan udvikle sig.

1. Hvad er der sket i dag?

I eftermiddags landede et fly i Nuuks spritnye lufthavn med USA’s kommende præsident Trumps søn, Donald Trump Junior, om bord.

Nyheden om Juniors visit kom frem sent mandag, og blev betegnet som udelukkende et privatbesøg uden planlagte politiske møder.

Ikke desto mindre falder Juniors besøg sammen med hans fars eskalerende udmeldinger om vigtigheden af amerikansk »ejerskab« og »kontrol« over Grønland.

Trumps udmeldinger falder ligeledes sammen med den grønlandske selvstyreformand Múte B. Egedes opsigsvækkende nytårstale, hvor han lagde vægt på sit ønske om grønlandsk selvstændighed fra Danmark.

Kort sagt er situationen politisk højspændt.

Natten til tirsdag bekræftede Trump sønnikes tur til Grønland.

Det gjorde den kommende præsident i et opslag, hvori han ligeledes bedyrede, at »Grønland er et utroligt sted, og befolkningen vil få stor gavn af hvis og når, det bliver en del af vores nation.«

Og mens Trump Juniors Trump Force One-fly kunne følges i dets færd fra Florida til Nuuk, indløb de politiske reaktioner på Christiansborg, imens regeringen klappede i.

»Det er rystende - det, der foregår lige nu,« skrev Danmarksdemokraternes Søren Espersen på det sociale medie X: »En amerikansk trussel, som er klar og utvetydig: USA overtager Grønland.«

»Hvor i alverden er Mette Frederiksen henne?« skrev LA’s Alex Vanopslagh i et opslag på X, hvor partilederen opfordrede til at forhandle med amerikanerne om Grønlands sikkerhed uden at sælge landet.

Akkurat som Trump Jr.’s fly ramte landingsbanen i Nuuk brød statsminister Mette Frederiksen (S) tavsheden i et interview med TV2.

Her manede statsministeren til besindighed og understregede, at »Grønland er grønlændernes,« at der »ingen tvivl« er om, at landet bevæger sig mod selvstændighed, og at USA er Danmarks tætteste allierede.

Statsministeren anså det som positivt, at amerikanerne udviser interesse for »det høje nord« og håbede ligeledes, at præsidentsønnen fik lejlighed til at opleve, »hvor fantastisk« Grønland er.

2. Hvorfor er Trump så interesseret i Grønland?

Fremkald dig et billede af jordkloden for dit indre øje eller - måske endnu bedre - få fat i en globus.

Roter den så således, at du har Nordpolen som centrum.

Det er nemlig her, i Arktis, at nøglen til at forstå Donald Trumps brændende interesse for Grønland ligger.

For i takt med at stigende temperaturer smelter mere og mere af den arktiske is, bliver det engang så ufremkommelige havområde lettere og lettere farbart for verdens arktiske stater - og distancen mellem staterne kortere.

De arktiske stater tæller USA, Rusland, Canada, Sverige, Finland, Norge, Island og det Danske Kongerige: altså Danmark, Færøerne og Grønland.

Dertil kommer Kina, som i egen optik ser sig som en »nærarktisk stat«.

Og for kinesernes arktiske ambitioner spiller Ruslands krig mod Ukraine en nøglerolle.

I Forsvarets Efterretningstjenestes seneste trusselsvurdering vurderes det, at et Rusland presset af landets krig mod Ukraine, »modvilligt vil give Kina gradvist bedre adgang til sit arktiske territorium og Arktis generelt.«

Og Kina »vil bruge adgangen til at styrke sin rolle i Arktis og til at fremme sine planer om at blive i stand til at operere militært i regionen.«

Set i dette lys af eskalerende stormagtsrivaliseringer er det sparsomt befolkede, men enorme og geopolitisk centrale Grønland en arktisk spillebrik, som Trump og amerikanerne ikke vil lade være urørt.

For som FE også bemærker i tjenestes trusselsvurdering, er Arktis kolde vande bl.a. »et attraktivt sted at placere atombevæbnede ubåde.«

»Her kan ubådene skjule sig under isen og i tilfælde af en krig ramme det meste af Nordamerika, Europa og Rusland,« skriver tjenesten.

Fra Trumps bord er et selvstændigt og/eller militært ubeskyttet Grønland altså en åben flanke mod USA i tilfælde af storkrig.

Det til trods for, at USA allerede har en militærbase i det nordvestlige Grønland. Det er Pituffik Space Base, der førhen var kendt som Thulebasen. Den kom på plads på baggrund af en traktat, USA og Danmark indgik efter Anden Verdenskrig.

Ved siden af alt det militære er også den faktor, at Grønlands undergrund er rig på sjældne jordarter, som verdens stormagter kappes om at udvinde.

3. Hvordan stiller situationen den danske regering?

Det virker som om, at dagens begivenheder er ved at »løbe den danske regering over ende på flere forskellige måder.«

Det vurderer vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, over for min kollega Sofie Gøttler.

For det, som Th. Dahl kalder en »kæmpe magtdemonstration fra Trump-lejren«, har stillet Mette Frederiksen og regeringen i en »meget vanskelig situation,« siger vores analytiker.

Det skyldes flere ting, pointerer Niels Th. Dahl over for min kollega.

Mette Frederiksen kaldte dengang Trumps tilbud »absurd,« hvilket den daværende præsident blev stærkt fornærmet over.

Hvordan eller om Trump vil fortsætte USA’s støtte til Ukraine, fremstår her to uger inden hans genindsættelse stadig uklart.

Derfor er det begrænset, hvad regeringen vil sige om situationen, vurderer Th. Dahl.

Og det videre forløb afhænger af, hvad Trump gør, når han er tilbage i Det Hvide Hus.

»Kommer han med et nyt købstilbud, som Danmark så kan afslå? Det må vi vente og se. I hvert fald bliver det nok mere håndterbart for regeringen efter den 20. januar,« siger vores analytiker.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen