Emil må ikke kalde sig fejedreng: Det vil regeringstoppen nu gøre op med

Det sker ikke hver dag, at regeringstoppen giver fællesinterview.

Men det gør de nu til Jyllands-Posten.

Statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren. De tre partiledere i regeringen.

Når de først bliver enige om noget, er det sådan, det bliver. Ikke bare i regeringen, men i Danmark.

Det øger selvsagt forventningerne. Også fra journalisten bag disse linjer.

Er der nye reformer på vej? Skal regeringsgrundlaget opdateres med nye målsætninger?

Men nej. Det, regeringstoppen gerne vil tale om, er et kommende udspil, der skal få flere unge til at tage et fritidsjob.

Jeg blev overrasket over, at det var det, I ville tale om.

»Du er nem at overraske,« lyder det tørre svar fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen er ellers født med et meget klart formål: Den skal løse de problemer, de sædvanlige trakasserier i dansk politik har umuliggjort i årtier.

Hvordan fritidsjob er havnet på den liste, vender vi tilbage til. I virkeligheden handler udspillet nemlig ikke så meget om fritidsjob. Det handler om værdier.

Må ikke kalde sig fejedreng

Jyllands-Posten er blevet sat stævne af regeringstoppen på industrivirksomheden Idé Pro i Skive. Her lever man stille, men godt. Virksomheden omsætter for en lille halv milliard kroner ved at producere et hav af forskellige metal- og plastprodukter til virksomhederne overalt i verden.

Det er også her Emil Rasmussen og Lasse Bundgaard Hald arbejder.

Lasse Bundgaard Hald er arbejdsdreng på fabrikken. Det har Emil Rasmussen også været, men er siden steget i graderne og har fået en læreplads som værktøjsmager. Han fik smag for faget efter at have set de voksne over skulderen. Nu skal de to møde regeringstoppen. Lasse Bundgaard Hald bedyrer, at han har husket at klippe neglene. Statsministeren er den første igennem døren.

»Goddag, hvad laver du her?« spørger Mette Frederiksen (S) Lasse Bundgaard Hald.

»Jeg er fejedreng«, fortæller han, men bliver afbrudt af Morten Nors, der er direktør og ejer af virksomheden.

»Det må du ikke sige. Du er arbejdsdreng,« griner han lidt nervøst.

Ungarbejdere må nemlig ikke bruge fabrikkens fejemaskiner, ligesom de ikke må feje i nærheden af selv ufarlige industrimaskiner. Det siger reglerne.

Men det er misforstået beskyttelse, mener regeringen. Og det er det, deres udspil handler om.

Regeringen vil have luget ud i reglerne, så unge kan påtage sig langt flere arbejdsopgaver end i dag. Og der er da også mange eksempler på regler, de fleste nok vil have svært ved at forstå den dybere mening med.

En ungarbejder på et folkeskolebibliotek må for eksempel gerne sætte bøger op på hylderne. Men arbejder den samme ungarbejder i en boghandel, er det imod reglerne. Et andet eksempel handler om softice. Skal man lave sådan en, skal man være fyldt 15 år, men man skal også have afsluttet 9. klasse. Og arbejder man i en børnehave, må man som ung gerne rydde op, men man må under ingen omstændigheder sætte frugt frem til børnene.

»Vi skal have noget mere sund fornuft ind,« siger Mette Frederiksen og bliver suppleret af Troels Lund Poulsen (V).

»I vores iver for at beskytte unge mennesker er det blevet meget, meget, meget besværligt overhovedet at have et fritidsjob«.

»Man lærer at svare igen«

Regeringen har ingen forventning om, at deres udspil kommer til at betyde noget synderligt, når det kommer til arbejdsudbud. Offentlige og private virksomheder skal altså ikke regne med, at der kommer mærkbart flere hænder på arbejdsmarkedet ud af udspillet.

Men det er heller ikke formålet, må man forstå. I stedet handler det om et af tidens helt store temaer. De unges robusthed. Eller mangel på samme.

»Det er et kæmpe samfundsproblem,« siger Mette Frederiksen om det store antal børn og unge, der ikke trives i dag.

Hvordan kan et job som fejedreng ændre på det?

Lars Løkke Rasmussen når at svare før statsministeren.

»Jeg tror, at man lærer at føle sig værdsat. Man gør en konkret forskel. Man lærer, at en indsats belønner sig. Man lærer at være sammen med folk fra andre aldersgrupper end en selv. Man lærer at tage imod en ordre. Man lærer at svare igen,« fortæller udenrigsministeren.

»Vi kan se, at unge, der har haft et fritidsjob, er i mindre risiko for at havne kriminalitet. Og så er der de unge, der er skoletrætte,« supplerer Mette Frederiksen.

»Præcis!« lyder det fra udenrigsministeren, hvorefter forsvarsministeren bryder ind.

»Ja, man kan opleve at blive værdsat for noget andet end det boglige. Altså noget, der ikke bliver værdsat i skolen, bliver værdsat på arbejdet. Man kan få succesoplevelser.«

I tror ikke, at I overgør effekten af fritidsjob, hvis det både skal kurere unges mistrivsel, skoletræthed og ungdomskriminalitet?

»Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der siger, at det kan fikse det hele. Men det er da relevant i en tid, at vi forholder os til, hvad tror vi, vi kan gøre samfundsmæssigt for at gøre vores børn og unge mere robuste,« svarer Mette Frederiksen.

Fritidsjob eller børnearbejde

Samfundet skal altså holde igen med at beskytte de unge for netop at beskytte dem. Det er budskabet.

Men regeringen vil trods alt ikke afskaffe alle regler. Der skal være en grænse. Hvor den skal gå, er endnu uklart. Men regeringen har lagt nogle af rammerne fast.

I dag må en ungarbejder ikke arbejde alene. De skal altid være i nærhed af en voksen, der kan se eller høre dem. Det vil regeringen ikke længere stille krav om, så længe den unge kan få hurtig og effektiv hjælp af en person over 18 år.

Og så skal unge mellem 13 og 14 år have lov til at varetage de samme arbejdsopgaver, uanset om de har arbejde i det offentlige eller private.

Samme aldersgruppe må i dag desuden ikke arbejde ”med eller være i farlig nærhed af maskiner”. Det skal også ændres, så de må betjene ufarlige maskiner såsom kassebånd, gulvvaskemaskiner og skruemaskiner. Ligeledes skal 15-årige for eksempel også have lov til at operere en softicemaskine. Det kræver i dag, at man har afsluttet 9. klasse.

Mere kontroversielt er spørgsmålet om arbejdstid. I dag må unge under 15 år kun arbejde to timer på en almindelig skoledag og samlet 12 timer om ugen uden for ferierne. Det er en EU-regel, der skal forhindre, at fritidsjob udvikler sig til egentligt børnearbejde og sikre, at børnene har tid til at gå i skole.

Men regeringen mener, at det tal skal op, og derfor vil den nu forsøge at presse EU til at lave en undtagelse fra reglen. Præcis hvor mange timer de 13 til 15-årige skal have lov til at arbejde, vil de dog ikke sige.

Skal børn ikke have tid til at være børn? I er ikke bange for, at I ender i en forkert balance?

»Næ,« svarer Lars Løkke Rasmussen efterfulgt af »egentlig ikke« fra Mette Frederiksen, og »der er jo ikke nogen, der kan forklare reglerne i dag«, fra Troels Lund Poulsen.

Men hvor lang tid skal de så arbejde om dagen? Fire timer?

»Man skal selvfølgelig passe på med ikke at overstyre. Før i tiden var der masser af børn og unge, der knoklede, men det er jo ikke det, vi taler om. Vi tror på, at det vil gøre noget godt for vores unge og rekrutteringen til vores uddannelsessystem. Man stifter bekendtskab med noget, som man måske beslutter sig for at uddanne sig til,« svarer Lars Løkke Rasmussen, mens de andre to partiledere nikker.

»Det her er jo ægte værdipolitik«

Regeringen forventer at præsentere det samlede fritidsjobudspil i næste uge. Et udspil, de færreste vil anse som en reform.

Det på trods af, at den daværende formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen udråbte netop reformer som selve berettigelsen for regeringen, da den blev præsenteret i december 2022.

»Hvis Danmark skal blive ved med at udvikle sig og forblive det bedste land i verden, har vi brug for reformer,« sagde han dengang. Og blot et år efter forsøgte regeringstoppen i et fællesinterview til Berlingske at presse resten af Folketingets partier til at bidrage til netop reformdagsordenen.

»Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af. Det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere,« sagde Lars Løkke Rasmussen og efterlyste dermed en debat om, hvordan arbejdsudbuddet kunne øges.

Og det fører os tilbage til denne journalists undren.

Hvorfor synes I, at jeg er let at overraske, fordi jeg undres over, at regeringstoppen kommer med et udspil om fritidsjob?

»Jamen altså, helt ærligt. Vi sidder vel alle sammen og har den tænkning, at det her er en værdimarkør,« svarer Lars Løkke Rasmussen.

»Det her er jo ægte værdipolitik,« supplerer statsministeren.

Jo, men I er jo en regering, der er blevet født på en selvudråbet berettigelse om reformer?

»Det her er en markør på de værdier, vi er enige om. Altså, hvis det var det eneste i hele verden, vi lavede, så kan det godt være, vi ikke skulle have belemret dig med at komme her i dag,« svarer Lars Løkke Rasmussen, og nu vil Troels Lund Poulsen også have ordet.

»Det, du spørger om, er også et fint wakeupcall på, hvad dansk politik er blevet til. Kan tre partiledere sidde at interessere sig for det her, spørger du? Ja, det kan man godt. Det handler om værdier.«

Regeringen fik ved sidste valg 50,1 pct. af stemmerne. I dag godt to år efter måler en række meningsmålingsinstitutetter de tre partier til omkring 35 pct. af stemmerne.

I har selv sagt, at I vil kendes på at lave reformer. Kunne forklaringen på regeringens aktuelle problemer være, at folk forventer at høre om nye reformer?

»Vi sidder faktisk og taler om store problemer. Men det er klart, at det ikke er den klassiske excelark-reform,« siger Mette Frederiksen, der ser udspillet om fritidsjob bygge oven på en række netop indgåede aftaler.

Hun nævner i den sammenhæng folkeskoleaftalen, der giver mulighed for mesterlæreordning, universitetsaftalen, der skærer i antallet af studiepladser med det formål, at flere unge vælger en anden og mere praktisk uddannelse.

»Alting er i mange år bare blevet mere abstrakt, mere bogligt, mere væk fra virkeligheden. Det, vi er i gang med nu, det er at gå væk fra det meget abstrakte og teoretiske over til noget, der er meget mere praktisk, meget mere virkelighedsnært.«

I dag har 35 pct. af de 13- og 17-årige ifølge Danmarks Statistik et fritidsjob. I Sverige er tallet 4 pct., og i Norge 12 pct.

Hvad skal tallet op på?

»Nu er det ikke længere meningsmålinger, du snakker om?« griner Lars Løkke Rasmussen.

»Skal vi så ikke ramme 50 pct. på begge dele?« replicerer Mette Frederiksen hurtigt.

»Vi skal klart op over halvdelen på begge dele! « slutter Lars Løkke Rasmussen.