Fortsæt til indhold
Politik

28-årige Sigrid Friis væltede Rasmus Helveg af pinden i valg om EU-spidskandidatur

»Jeg har et kendt navn, der vil kunne trække stemmer,« sagde Rasmus Helveg. Men han blev slået med længder, da De Radikale valgte ny spidskandidat.

En ny vind blæste ind over Radikale søndag på partiets landsmøde. Det fornemmede man allerede lørdag, da fire kandidater trådte op på talerstolen for at kæmpe om at blive De Radikales spidskandidat til Europa-Parlamentet ved valget i 2024.

Tiden er kommet til at give de unge EU-faklen, mener i hvert fald den 28-årige Sigrid Friis, der i slutspillet slog den folketings- og ministererfarne Rasmus Helveg Petersen.

»Jeg tror, at de har valgt mig, fordi jeg sætter en streg under, at vi er partiet for den næste generation, og at klimakampen skal kæmpes af nye kræfter. Den opgave kan jeg stå i spidsen for at løfte,« siger en storsmilende Sigrid Friis, da avisen fangede hende efter afstemningen, der fandt sted på Nyborg Strand Hotel.

Hun bliver beskrevet af partivenner som »pissedygtig«, hårdtarbejdende og engageret og har siden 2022 arbejdet på en kampagne, der skal henvende sig særligt unge vælgere til valget i 2024.

Og søndag besejrede hun altså ældre partifæller med parlamentarisk erfaring. I de sidste afstemninger om spidskandidaturet slog hun først Rasmus Helveg Petersen ud og slutteligt besejrede hun Anne Sophie Callesen, der sad i Folketinget fra 2019-22.

Og årsagen til at hun kunne vælte en Helveg af pinden?

Ifølge hende selv fordi hun »kommer med noget andet«.

»Jeg passer lige ind i det generationsspørgsmål, som vi har taget op på landsmødet. Når vi taler om klimakampen, rettighedskampen og engagementet i EU, så er det mig, der har vist, at jeg kan brænde igennem og levere det budskab,« siger Sigrid Friis, som har været en del af Radikal Ungdom i 10 år og i dag sidder i Radikales forretningsudvalg.

Og brænde igennem på talerstolen er noget, de unge radikale, mener hun kan. I hvert fald at dømme ud fra de bifald og den hujen, de kvitterede med, da Sigrid Friis gik ned fra talerstolen efter sine 30 sekunders salgstale lørdag under landsmødet.

Rasmus Helveg derimod nåede ikke at færdiggøre sin tale indenfor den tildelte taletid og blev afbrudt af moderatoren midt i en sætning.

Statskundskaber

Sigrid Friis Frederiksen er født og opvokset i Hillerød og bor i dag på Frederiksberg med sin mand og sit barn.

Hun er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet i 2021, og siden sommeren samme år har hun arbejdet som politisk konsulent i brancheforeningen Dansk Fjernvarme.

Den erfaring bryster hun sig af at kunne bruge i Bruxelles i sin kamp for at få mere grøn energiomstilling igennem, fortæller hun og peger på, at det står højst på dagsordenen, hvis hun skal afsted til Bruxelles næste sommer.

»Vi skal frigøre os Putins sorte gas, så vi ikke længere sender penge til den ulovlige krig, han fører i Europa. Jeg har kompetencerne og fagligheden til at kunne lykkedes med at få den energiomstilling igennem, der skal til, på tværs af hele EU.«

Rasmus Helveg havde på forhånd meldt klart ud, at hvis han ikke blev spidskandidat, ønskede han ikke at stå på den radikale liste ved valget næste år.

Dermed er der udsigt til, at Helveg-klanen fra sommeren 2024 ikke længere vil være repræsenteret i dansk politik for første gang siden 1964, hvor Kristen Helveg Petersen blev valgt til Folketinget første gang. Lige siden har Niels, Lilly, Rasmus og Morten på skift tegnet familien i byråd, Folketinget og Europa-Parlamentet.

»Jeg har et kendt navn, der vil kunne trække stemmer,« sagde Rasmus Helveg bl.a. i sin valgtale og tilføjede, at »det ville være skrækkeligt ikke at få det radikale mandat.«

Det bliver nu op til Sigrid Friis at lede kampen for det.

Sigrid Friis erkendte, at hun modsat Helveg ikke er et kendt navn eller ansigt, men at hun har »knoklet« ,siden hun meldte sit kandidatur i 2022 og lagde vægt på, at hun har de unge i ryggen. I månedsvis har hun turneret rundt i partiets bagland og samlet opbakning, hvilket altså blev belønnet på landsmødet.

»Jeg vil gerne tage folk i hånden og gøre EU-politik let og tilgængeligt. Det skal kunne tales om ved fællesmiddage på kollegier. Jeg taler ikke om den yngre generation, jeg taler med dem.«