Fortsæt til indhold
Politik

De skulle frigøre minoritetskvinder fra »et fængsel af social kontrol«, men føler, at regeringen nu har glemt kvinderne

Kommissionen for den glemte kvindekamp var tænkt som en fortrop i kampen mod social kontrol, men endte i et stormvejr efter en anbefaling om at forbyde tørklæder i skolerne. SVM-regeringen har ikke besluttet, hvad der skal ske med kommissionen, og det får nu fire markante medlemmer til at reagere.

Det var et opråb af de helt store, som Mette Frederiksen (S) sidste år kom med, da hun trådte op på talerstolen på det københavnske spillested Vega i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Men også et signal om, at forandringens vinde blæste. For længe havde indvandrerpiger været »fanget i et fængsel af social kontrol«, lød det fra statsministeren