Regeringens plan om forlænget behandlingsgaranti deler vandene

Fremover skal borgere vente i 60 dage i stedet for 30 dage på selv at få lov til at bestemme, hvilket sygehus de vil behandles på. 

Det er overskriften på et lovforslag fra SVM-regeringen om midlertidigt at forlænge behandlingsgarantien. Et lovforslag, som Folketinget førstebehandler tirsdag. 

Lovforslaget, som regeringen har flertal for, er blevet mødt med vidt forskellige reaktioner. 

Hos Danske Patienter, der er paraplyorganisation for 23 medlemsorganisationer med 900.000 patienter og pårørende, er man imod at udvide behandlingsgarantien. 

- I bedste fald kommer det her til at betyde, at der ikke sker noget med ventetiderne. I værste fald er vi bange for, at det kommer til at øge de gennemsnitlige ventetider, siger direktør Morten Freil. 

- Vi så i 2007, da man ændrede behandlingsgarantien fra to måneder til en måned, at dér faldt ventetiderne, fordi det offentlige sundhedsvæsen blev bedre til at samarbejde på tværs af hospitalerne og regionerne.

- Nu frygter vi selvfølgelig, at det går den anden vej. At når man slækker på rettighederne, vil de gennemsnitlige ventetider stige, siger han. 

Regeringen ønsker, at den midlertidigt udvidede behandlingsgaranti på 60 dage skal gælde for personer, som bliver henvist til sygehusbehandling og bliver udredt i perioden fra 1. juni i år til og med 31. december næste år. 

Lovændringen handler om mennesker, der har behov for somatisk behandling. Det vil sige kropslig behandling. 

Når regeringen vil ændre behandlingsgarantien, der officielt går under navnet udvidet frit sygehusvalg, sker det for at lette presset i sygehusvæsenet. 

Her har man svært ved at leve op til den nuværende behandlingsgaranti. 

Den giver borgere ret til at bestemme, hvilket privathospital man vil behandles på, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage. 

Hos Gigtforeningen er direktør Mette Bryde Lind stærkt bekymret for konsekvenserne ved at forlænge behandlingsgarantien til 60 dage. 

- Vores patientgruppe, der blandt andet venter på operationer, dér vil ventetiden ofte give invaliderende smerter, og nogle kan opleve at de får kritisk funktionstab eller i hvert fald forringet livskvalitet. 

- Det betyder, at når man forlænger det, så koster det faktisk for samfundet, både i form af sygemeldinger og tabt produktion og hjemmehjælp, og så koster det også på den enkeltes livskvalitet, siger hun. 

Helt anderledes ser man på sagen i Dansk Sygeplejeråd (DSR). Her har man i mange år været kritisk over for en behandlingsgaranti på 30 dage. 

- På den måde sender vi en masse videre til operative indgreb, som kunne være blevet kigget på med andre øjne og have fået gang i noget træning eller noget andet, der ville kunne give dem et bedre slutresultat.

- Vi ser mange ortopædkirurgiske behandlinger, hvor træning ville have gjort noget helt andet end en operation i den tidlige fase, siger DSR-formand Grete Christensen. 

Behandlingsgarantien på 30 dage er blevet kritiseret for at skævvride sundhedsvæsenet, fordi også patienter med mindre komplicerede gener får adgang til behandling på privathospitaler efter 30 dage. 

Det kan samtidig betyde, at andre borgere med komplicerede lidelser kommer til at vente længe på at få behandling, selv om de egentlig har mere brug for det. 

- Det er vores opfattelse, at alt for mange bliver sendt videre i behandlingssystemet med 30 dages grænsen, som egentlig godt kunne vente. Og hvor andre med fordel kunne være kommet foran i køen, siger Grete Christensen. 

/ritzau/