• Opdateret 13/03/2023 kl. 08:51

Pernille Vermund genopstiller

Pernille Vermund vil både vælges som formand for Nye Borgerlige igen og blive i Folketinget efter næste valg.

Artiklens øverste billede
Nye Borgerliges ekstraordinære årsmøde, hvor partiet valgte ny formand og næstformand i Fredericia Idrætscenter. Lars Boje Mathiesen blev valgt som Nye Borgerliges nye formand efter Pernille Vermund trak sig. Nu vil hun tilbage. Foto: Ernst van Norde

Pernille Vermund ønsker at stille op til næste folketingsvalg igen for Nye Borgerlige.

Det siger hun mandag morgen, tre dage efter at hun meddelte, at hun ønsker at blive formand igen efter eksklusionen af formand Lars Boje Mathiesen.

- Jeg synes, det er en forudsætning for at stille sig til rådighed som formand, at man også genopstiller, siger hun. 

- Det ville være helt utroværdigt at sige, at nu stiller jeg op som formand, men jeg bliver kun et halvt år eller et år. 

- Vi aner ikke, hvornår næste folketingsvalg kommer. Jeg håber selvfølgelig, at det kommer relativt tidligt, for jeg vil gerne af med den regering, vi har nu, og have en borgerlig regering.

- Men det betyder også, at man er nødt til at blive siddende længere, hvis det her skal lykkes, siger Pernille Vermund. 

Hun meddelte 10. januar i år, at hun ville stoppe som formand for Nye Borgerlige så hurtigt som muligt og træde ud af Folketinget efter næste folketingsvalg. 

Men efter at Nye Borgerliges hovedbestyrelse torsdag i sidste uge valgte at ekskludere den nyvalgte formand, Lars Boje Mathiesen, meddelte hun, at hun var klar til at tage en tørn mere som formand.

Nu bekræfter hun altså, at hun ikke har tænkt sig at være en kortvarig løsning på posten. 

Har du så en ny plan, der hedder, at så tager du én valgperiode mere?

- Jeg ser sådan på det, at jeg kommer ikke til at sætte udløbsdato på den tid, jeg skal sidde i Folketinget. 

- Det vigtigste for mig er, at vi får rettet op på den skæve udvikling, vi ser i vores samfund, at vi får ført en mere borgerlig økonomisk politik, og at vi passer på vores fælles kultur og værdier.

- Der er ikke andre partier end Nye Borgerlige, der kombinerer de to ting, og derfor er det helt afgørende for mig, at jeg bliver og passer den pligt, der nu er. Når pligten kalder, så kommer man og møder op, siger hun.

Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige i 2015 sammen med Peter Seier Christensen. Partiet kom i Folketinget med fire mandater ved valget i 2019.

De to udgør sammen med Kim Edberg Andersen Nye Borgerliges folketingsgruppe, der er blevet halveret siden folketingsvalget i november sidste år. 

Under en uge efter valget stoppede Mette Thiesen efter intern ballade, og hun er siden endt hos Dansk Folkeparti. 

I januar kom så Pernille Vermunds egen udmelding om at ville stoppe som formand, og den blev efterfulgt af Peter Seier Christensens ønske om at stoppe som næstformand. 

I samme måned skiftede nyvalgte Mikkel Bjørn til Dansk Folkeparti, fordi han ikke kunne se sig selv samarbejde med Lars Boje Mathiesen som sandsynlig kommende formand. 

7. februar blev Lars Boje Mathiesen valgt som formand, og han fik Henriette Ergemann som næstformand. 

Hun måtte stoppe på posten efter kun 13 dage, efter at en række kontroversielle udtalelser fra hende om blandt andet coronahåndteringen kom frem i medierne. 

Torsdag kom så meldingen om, at hovedbestyrelsen havde ekskluderet Lars Boje Mathiesen, blandt andet på grund af en strid om et formandshonorar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.