Massivt flertal vil give politiet nyt DNA-værktøj i jagten på drabsmænd og terrorister

I fremtiden vil dansk politi formentlig kunne benytte såkaldt genetisk slægtsforskning til at løse uopklarede mordgåder og fange terrorister og hårdkogte voldsmænd.

Et bredt politisk flertal i Folketinget støtter nemlig et borgerforslag, der vil give politiet mulighed for at tage det nye DNA-værktøj i brug i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet.

Det står klart torsdag, hvor Folketinget førstebehandler borgerforslaget, som i september rundede de 50.000 underskrifter.

»Regeringen støtter beslutningsforslaget, men ordningen skal naturligvis gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,« sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) fra talerstolen.

Hans forbehold handler om, at der først skal findes en model, hvor politiet kan bruge og videregive DNA-profiler inden for de gældende regler om følsomme personoplysninger.

»Det handler navnlig om, at en DNA-profil er en følsom personoplysning, hvor der gælder strenge krav til behandlingen,« sagde Hummelgaard.

Blandt støtterne er også partierne Danmarksdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og SF.

»Vi skal som samfund være klar til at afprøve nye metoder og teknikker for kunne opklare alvorlige forbrydelser,« sagde SF’s retsordfører Karina Lorentzen.

Gav pote i Sverige

Genetisk slægtsforskning går ud på, at politiet kan søge uidentificeret DNA-profil fra et gerningssted op mod en ekstern DNA-database i håb at kunne identificere eventuelle slægtninge til vedkommende – og dermed potentielt finde frem til den mulige gerningsmand via stamtræer, kirkebøger eller personregistre.

Søgningen kan for eksempel foregå i eksisterende, private slægtsforskningsdatabaser, som findes i USA, og hvor borgere frivilligt har registreret deres DNA med henblik på privat slægtsforskning. Alternativt kan der oprettes en dansk, statslig database, hvor borgere frivilligt kan registrere deres DNA og give samtykke.

I Sverige har genetisk slægtsforskning allerede vist gode takter. Her lykkedes det i 2020 politiet at opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab ved hjælp af metoden, og svenskerne er nu ved at undersøge mulighederne for at indføre ordningen permanent.

Under debatten i Folketinget takkede flere politikere stillerne bag borgerforslaget, herunder særligt politiefterforskeren Martin Wittrup Enggaard, som har været hoveddrivkraften. Han var selv til stede på tilhørerpladserne.

»Det her er et af de absolut bedst formulerede og mest velskrevne borgerforslag, der har været,« lød de rosende ord fra den konservative retsordfører, Mai Mercado.

Ikke alle jubler

Ifølge ja-partierne handler forslaget om at give politiet de bedste mulige værktøjer at arbejde med, og her kan genetisk slægtsforskning være nøglen, der åbner uopklarede drabssager og andre alvorlige forbrydelser, lyder det.

Begejstringen går dog ikke hele vejen rundt i salen.

Liberal Alliance er skeptisk og peger på, at genetisk slægtsforskning i politiets hænder giver nogle retssikkerhedsmæsssige udfordringer, fordi borgerne ikke har givet samtykke til, at deres DNA-profiler fra frivillige registre kan bruges af politiet.

Enhedslisten stemmer nej, fordi DNA-værktøjet åbner for misbrug og udgør et stor indgreb i retten til privatliv, mener retsordfører Rosa Lund (EL):

»Politiet har allerede i dag et omfattende DNA-register, hvor selv uskyldige mennesker, der blot har været sigtet, risikerer at have deres DNA-profiler liggende søgbare i politiets registre i årtier,« sagde hun.

Skal kun bruges i alvorlige sager

Nu skal Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.

Borgerforslaget lægger op til, at dansk politi skal kunne anvende metoden i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet, forudsat at politiet har fået en dommerkendelse fra retten.

Derudover skal det være et krav, at der er begrundet mistanke om, at den uidentificerede DNA stammer fra en gerningsperson, og at alle andre eksisterende og tilgængelige DNA-muligheder er udtømt. Det forudsættes også, at genetisk slægtsforskning kun må bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.