Byg dit eget flertal: Se, om du kan samle 90 mandater
Efter et nervepirrende tæt folketingsvalg er jagten gået ind på de 90 mandater, som kan bruges til at danne en ny regering. Her kan du selv gøre forsøget.
Det er simpelt og svært på samme tid.
Den, der kan tælle til 90 mandater, kan blive statsminister. Det er det, Mette Frederiksen er i gang med lige nu i de langstrakte regeringsforhandlinger.
Vi har bygget en maskine, så du selv kan gøre forsøget og se, om du kan samle en alliance bag en ny regering.
Held og lykke!
Byg dit eget flertal
Vælgerne har talt, og den, der nu kan tælle til 90 mandater, kan blive statsminister. Nu kan du prøve det selv. Klik på partierne og se, om du kan sammensætte en koalition, som tilsammen udgør et flertal.
Husk, at vi har det, der hedder negativ parlamentarisme i Danmark. Det betyder, at der ikke må dannes en ny regering, som kan ventes at få et flertal imod sig i Folketinget.
Der behøver altså ikke at være et flertal for en ny regering, før den kan tiltræde og overtage magten - selvom det selvsagt vil gøre regeringens politiske liv lettere at have et flertal bag sig.