- For abonnenter
Nærpolitistation skal bekæmpe utryghed, men borgerne i Gladsaxe er ikke bange
De nye nærpolitistationer skulle give tryghed og et sted, hvor borgerne kunne gå hen. Gør de så det? Jyllands-Posten har fået aktindsigt i en liste fra Høje Gladsaxe – og tog hen på torvet for at se, hvad der sker.
Dagen efter Mette Frederiksen udskrev valget, udspillede sig en scene, som næsten udviklede sig til et skænderi på direkte tv.
Det skete i tv-programmet ”Debatten” på DR 2, emnet var centralisering, og justitsminister Mattias Tesfaye fremhævede, hvordan regeringen var lykkedes med at gå imod netop den tendens, at livet langsomt lukkes ned i de små samfund eller flyttes ind til de store byer.
Tesfaye fremhævede som eksempel de 20 nærpolitistationer, som findes i dag. Han havde selv deltaget ved åbningen af en af dem.
»Jeg er faktisk blevet lidt positivt overrasket over, hvor mange hundrede mennesker der dukker op, fordi de er glade for, at nu rykker staten, det offentlige, ind med en betydningsfuld institution. Her er åbent, og der er uniformerede betjente på gaden,« sagde justitsministeren.
»Men de er jo ikke åbne, de der stationer, Mattias,« afbrød Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem for Venstre.