Pia Kjærsgaard er færdig i Folketingets ledelse efter DF-nedsmeltning

Dansk Folkeparti er gået fra 16 til 6 mandater, siden Morten Messerschmidt blev formand i januar.

Artiklens øverste billede
Pia Kjærsgaard (DF) føler sig fortsat forrådt af tidligere DF'ere. Foto: Jens Dresling

DF’s Pia Kjærsgaard er ikke længere en del af Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse.

I forbindelse med Folketingets åbning tirsdag skal der vælges et nyt præsidium, og da DF i øjeblikket kun har seks mandater, ryger Pia Kjærsgaard ud.

- Det er ikke nogen overraskelse, og nu kan jeg koncentrere mig om mit folketingsarbejde, så det er udmærket, siger Kjærsgaard, som tidligere også har været Folketingets formand.

- Jeg har været glad for det, men der er nogle, som har forrådt partiet, svigtet partiet, og det betyder, at vi er blevet mindre. Det er, som det er, siger Kjærsgaard.

Hun henviser til, at DF er gået fra 16 til 6 mandater, efter at Morten Messerschmidt i januar blev ny partiformand.

Folketingets ledelse består af Folketingets formand og fire næstformænd. Folketingets formand vælges af et flertal i Folketinget for et år ad gangen.

I øjeblikket er Henrik Dam Kristensen (S) formand for Folketinget. Han har i øvrigt meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg. Det er ikke udskrevet endnu. Men det ventes at ske inden længe.

De Radikale, som er støtteparti til regeringen, har nemlig truet med at vælte regeringen, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) ikke udskriver valg i forbindelse med Folketingets åbning.

- Den præcise dag betyder ingenting for mig. Og jeg kan også konstatere, at adskillige kommentatorer har noteret sig, at det bliver onsdag, der bliver udskrevet valg. Og det er helt fint med mig og os, har politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) udtalt.

De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten. Og i øjeblikket er DF altså ikke blandt de største partier i Folketinget.

De fleste DF-afhoppere er skiftet til Danmarksdemokraterne, som har den tidligere Venstre-profil og eksminister Inger Støjberg i front.

Det er tidligere markante DF-profiler som Peter Skaarup og Søren Espersen. De har henholdsvis været gruppeformand og næstformand i en årrække i DF.

Gruppeformand Mai Mercado (K) overtager Kjærsgaards plads i præsidiet. Henrik Dam Kristensen fortsætter som formand, men altså kun til næste valg.

Karen Ellemann (V), Trine Torp (SF) og Rasmus Helveg Petersen (R) er de andre medlemmer af præsidiet. Torp har i lighed med Dam Kristensen udtalt, at hun ikke genopstiller.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.