Flertal kommer med usædvanlig opfordring til Pape
Søren Pape opfordres til at oplyse Folketinget om indholdet af de møder, han deltog på sin ferie i Den Dominikanske Republik. Det vedtog et smalt flertal mandag i Folketingets Udenrigsudvalg. Intet problem, lyder det fra De Konservative, som henviser til Papes stående tilbud om at orientere Udenrigsministeriet om mødernes indhold.
Søren Pape Poulsen (K), Inger Støjberg (DD) og Mai Mercado (K) skal stå skoleret overfor Folketinget og oplyse om indholdet af deres møder med toppolitikere i Den Dominikanske Republik, som de tre forhenværende ministre deltog i på en privat ferie i 2018.