Økonom: Vinterhjælp kan give ekstra luft i økonomien

Ifølge ministerium vil en arbejderfamilie med to børn spare 3130 kroner årligt som følge af ny aftale.

Aftalen om vinterhjælp kan give lidt luft i økonomien til for eksempel en børnefamilie.

Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Hendes udmelding kommer, efter at et politisk flertal fredag er blevet enige om at sænke elafgiften betragteligt og indefryse dele af energiregningen.

- Den kan godt give noget ekstra luft. Hvis man kigger på elafgiften, kan det være et par hundrede kroner om måneden i de seks måneder, som det løber i, som man sparer, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil en arbejderfamilie med to børn spare 3130 kroner årligt som følge af aftalen. En funktionærfamilie med to børn vil spare 3260 kroner.

Et af hovedelementerne i aftalen er, at elafgiften falder fra 69,7 kroner per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time. Det svarer til EU’s minimumssats.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen bliver det interessant at se, om det får den effekt, at folk skærer mindre ned i deres elforbrug.

- Hvis det betyder, at folk skærer mindre ned i deres forbrug, så kan det have den uheldige virkning, at det får priserne til at stige endnu mere. Det vil man selvfølgelig ikke have.

- Så det handler om, at man bliver ved med at skære i forbruget, så priserne kan komme ned. For det er i sidste ende udbud og efterspørgsel, der bestemmer, hvor høje elpriser, der er herhjemme, siger hun.

Med aftalen får husholdninger og virksomheder også mulighed for at indefryse en del af deres energiregning, som så skal betales på et senere tidspunkt.

Loise Aggerstrøm Hansen påpeger her, at man bør være opmærksom på, hvor mange penge man indefryser.

- Det kan være mange tusinde kroner, som man ender med at fryse ind, hvis priserne er så høje, som man så, da de toppede i august.

- Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, hvordan ens økonomi vil se ud, når de her penge skal betales tilbage, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.