Hård kritik af Danmarks beredskab, da corona ramte

Det danske sundhedsvæsen var ikke godt nok forberedt, da covid-19 første gang ramte os i 2020 og betød voldsomme ændringer i vores hverdag og samfund.

Det er konklusionen fra Folketingets vagthunde, Statsrevisorerne, i en ny beretning om sygehusberedskabet før og under den første smittebølge med coronavirus i begyndelsen af 2020.

Både Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og de fem regioner får kritik i beretningen, som er blevet offentliggjort mandag.

Blandt andet lyder det:

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og 4 regioner ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi, da 1. smittebølge af covid-19 ramte Danmark.«

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

Regionerne får kritik for ikke at have taget højde for risikoen for en global pandemi i deres beredskabsplaner, selvom Beredskabsstyrelsen har advaret om netop denne alvorlige risiko siden 2013.

»Regionernes sundhedsberedskabsplaner var utilstrækkelige i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger og afspejlede ikke de nationale risikobilleder, som siden 2013 har fremhævet, at en pandemi var én af de mest sandsynlige og mest alvorlige samfundstrusler,« skriver Statsrevisorerne.

Kun Region Nordjylland havde delvist taget højde for risikoen for pandemier som en del af regionens sundhedsberedskabsplan.

Samtidig finder Statsrevisorerne det »meget utilfredsstillende«, at ingen af de fem regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i en pandemisituation.

Netop værnemidler såsom håndsprit, mundbind og ansigtsvisirer viste sig at være en mangelvare i de første uger og måneder af pandemien.

Selvom regionernes lagre aldrig nåede helt i bund, så var forsyningssituationen – skriver Statsrevisorerne – så kritisk i de første to måneder af pandemien, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler.

De manglende forberedelser betød, at regionernes håndtering af smitten blev vanskeliggjort, særligt i forhold til at kunne udvide kapaciteten på intensivafdelingerne og i forhold til at skaffe nok værnemidler, påpeger Statsrevisorerne.

Heunicke: Bedre beredt i dag

Sundhedsminister Magnus Heunicke erkender i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, at Danmark ikke var forberedt godt nok på en covid-19-pandemi i 2020.

For at være bedre beredt på fremtidige epidemier er det nu »afgørende vigtigt«, at Sundhedsstyrelsen og regionerne samarbejder om at opdatere og robustgøre regionernes beredskabsplaner baseret på erfaringerne fra coronakrisen, skriver Heunicke.

»Covid-19 krævede en enorm og hurtig omstilling af vores sundhedsvæsen, som vi kan takke vores dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet for. Vores sundhedsvæsen og samfund er i dag langt bedre forberedt med bl.a. lagre med værnemidler, vacciner, test, analysekapacitet til sekvensering og investeringer i forskning og ny vaccineteknologi,« udtaler sundhedsministeren.

Første coronabølge defineres som perioden fra 1. januar til 1. august 2020.

Bølgen toppede omkring 1. april med ca. 530 indlagte, heraf ca. 150 i intensiv behandling. Både smittetal og indlæggelser var steget med stor hast i løbet af marts, og regeringen havde populært sagt ”lukket landet ned” tidligere på måneden.

Ros til sundhedspersonalet

Indlæggelsestallet under første coronabølge var dog ingenting i forhold til tredje bølges toppunkt i februar 2022, hvor der var over 1.700 indlagte.

Heldigvis var den ”mildere” virusvariant, omikron, på dette tidspunkt blev den dominerende, og dette faktum – kombineret med massiv vaccination i befolkningen – betød, at der ikke var nær så mange indlæggelser på intensivafdelingerne, som under de tidligere to bølger.

Statsrevisorerne finder blandt andet grund til at rose sundhedspersonalet for indsatsen under pandemien. Som de skriver:

»Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regionerne med reviderede planer og en stor indsats fra sundhedspersonalet alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle covid-19-patienter kunne behandles.«

Artiklen er opdateret kl. 16.15 med kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.