Fem nedslag fra partilederdebatten: Her er det vigtigste

13 partiledere tørnede onsdag aften sammen i den første tv-debat forud for folkeafstemingen om det danske forsvarsforbeholds fremtid den 1. juni. Selvom ja-siden var markant i overtal, var argumenterne på begge sider vidt forskellige. Få overblikket over de væsentligste nedslagspunkter fra debatten.

Artiklens øverste billede
Partilederne mødtes onsdag aften til debat på Krigsmusseet i det indre København for at diskutere forsvarsforbeholdet, der skal til folkeafstemning 1 juni. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Partilederne fra 13 partier krydsede onsdag aften klinger på Krigsmuseet i København til den første tv-debat forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet om præcis tre uger.

Forbeholdet betyder, at Danmark som det eneste land i EU som hovedregel ikke deltager i de dele af unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet.

Ti partier støtter et ja ved folkeafstemningen – hvilket vil betyde en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, der har været i kraft siden 1993 – mens tre partier er imod.

Ja-partierne kan tælle 139 mandater i Folketinget, mens nej-partierne har 27 mandater bag sig.

Men det er i og for sig irrelevant, da det er den danske befolkning, og ikke Folketinget, der skal tage stilling til forsvarsforbeholdets fremtid den 1. juni.

Her får du overblikket over de væsentligste nedslagspunkter fra onsdagens partilederdebat.

1

Bliver Danmark mere sikkert ved et ja?

DR’s moderator Kåre Quist lagde ud med at spørge de enkelte partiledere, om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil gøre Danmark mere sikkert fremover.

Det synes de fleste partiledere på ja-siden var svært at svare på.

Vi vil ikke vågne op til et mere sikkert Danmark den 2. juni i tilfælde af et ja, mente de, men de var enige om, at de langsigtede gevinster ved et stadigt voksende forsvarssamarbejde i EU vil gavne Danmark, og prisen ved et nej er for stor.

»Min største bekymring, hvis det bliver et nej, er, at vi ikke kan genbesøge spørgsmålet ved en senere afstemning. Vi skal se det på længere sigt«, sagde Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, der mente at linjerne blev trukket for hårdt op i debatten.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige svarede begge nej, da de ikke mente, at det er sikkerhedsgaranten gennem et EU-forsvar, der intimiderer truslen fra lande som Rusland og Kina.

Morten Messerschmidt sagde, at det i sidste ende er NATO, og ikke EU, der kommer til at beskytte Danmark mod verdensomspændende trusler, og at det er i NATO, at en øget dansk militærindsats vil have størst værdi, da »vores fly og soldater ikke kan være to steder på en gang«

»Hvis der er en ting, som Putin har respekt for, er det briterne, USA og Canada. Ingen af dem er med i EU. Hvis vi opbygger EU’s forsvar, kan det splitte Nato«, mener han

2

Nej-sidens forskelligartede argumenter

De tre partier, der anbefaler et nej, og dermed en bevaring af forsvarsforbeholdet, fremlagde vidt forskellige argumenter for ikke at ændre på status quo.

Enhedslistens Mai Villadsens største skepsis var, at et ja vil bane vejen for en dansk deltagelse i fremtidige EU-missioner i Afrika, der ifølge Enhedslisten har været ineffektive og blotlagt overgreb og andre kritisable forhold fra udsendte EU-styrker.

Partiet mener, at man i stedet for at afskaffe forbeholdet i stedet bør have et dansk fokus på at styrke FN’s fredsbevarende missioner.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt mente derimod, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil blive en glidebane for en besværlig og bureaukratisk EU-integration, der er ugunstig for Danmark.

»Afskaffer vi forbeholdet, så får vi det aldrig igen. Vi er fanget, hvis EU’s forsvarspolitik ændrer sig i en retning, vi ikke bryder os om.«

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, sagde også, at hun ikke mener, en EU-hær er nogen garant for Danmarks sikkerhed, men at den derimod skal findes i Danmarks afhængighedsforhold af USA og Storbritannien.

Hun kalder EU’s hidtidige militæroperationer for »katastrofale«, og at det ikke er i Danmarks interesse at deltage i EU-missioner i f.eks Afrika.

3

Krig er ikke kun krudt og kugler

Statsminister Mette Frederiksen understregede, at alene den signalværdi om samarbejdsvillighed, som Danmark sender til EU i tilfælde af et ja, også vægter på højde med reelle militærbidrag.

De Radikale mener også, at det vigtigste ved at stemme ja til en afskaffelse er, at Danmark skal på linje med resten af EU.

»Den allervigtigste forskel er, at vi viser de andre, at vi er en del af det sammenhold, der står mod Putin og ufred«, sagde hun.

SF’s Pia Olsen Dyhr fremhævede muligheden for et styrket EU-samarbejde om cybersikkerhed - set i lyset af Danmarks høje grad af digitalisering - som et vigtigt argument for et ja den 1. juni.

»Krig er ikke kun krudt og kugler. Rusland underminerer i forvejen dansk og vestlig cyberinfrastruktur. Hvis vi bliver ramt på vores telesystemer, er vi ekstremt sårbare«.

4

Hvor skal Danmark gøre sig gældende?

Det blev omtalt i debatten, at der været 235 tilfælde, hvor Danmark ikke har haft mulighed for at deltage i konkrete EU-missioner på grund af forsvarsforbeholdet. Det er dog ikke ensbetydende med, at Danmark har sagt nej til 235 missioner eller tiltag, men er det antal gange, hvor det er blevet nævnt i retsakter, at Danmark ikke deltager.

Morten Messerschmidt kritiserede ja-partierne for ikke at være konkrete nok om, hvilke områder det er Danmark skal deltage i EUs-forsvarsområder, såfremt det fremover bliver muligt at tage stilling, og ikke på forhånd sige nej grundet forbeholdet.

Til det svarede Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, at han konkret ønsker, at Danmark skal deltage i missioner omkring Afrikas Horn, i Bosnien, og mod menneskesmugling over Middelhavet - det er ifølge Ellemann i Danmarks interesse at sikre, at »der er ro i vores egen baghave«

Heller ikke statsminister Mette Frederiksen mener, at en afskaffelse skal betyde, at Danmark skal gå med på alle missioner.

»Jeg er langt fra sikker på, at vi skal deltage i alle operationer, men vi skal deltage i mange af dem,« sagde Mette Frederiksen.

Liberal Alliances Alexander Vanopslagh påpegede som flere andre, at Danmark selv er med til at beslutte, hvilke operationer vi skal deltage i.

»Jeg tror, vi skal sige til danskerne, at vi ikke afskaffer vores kritiske sans, bare fordi vi afskaffer vores forbehold«, sagde han.

5

Frie grønne stemmer ja, men vil ikke anbefale vælgerne at gøre det

Frie Grønnes formand Sikander Siddique sagde, at partiet er for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Men partiet vil ikke anbefale hverken et ja eller et nej.

Det affødte slet skjulte grimasser fra de andre partiledere, og fik Kåre Quist til at stikke til partiformanden, for hvad mener partiet så?

»Vi vil ikke sige, om danskerne skal stemme ja eller nej,« sagde Siddique, der henviste til, at debatten skal nuanceres.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.