R og EL: Man kan ikke hæve ydelser kun for ukrainere

Venstre og De Konservative ønsker, at gifte ukrainske kvinder i Danmark skal kunne få højere ydelser.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens Rosa Lund er ikke tilfreds med V og K's forslag om at give højere ydelser til ukrainske kvinder med børn. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

De Radikale mener, at Venstre og De Konservatives forslag om højere ydelse til ukrainske kvinder med børn, der er flygtet til Danmark, ”står i skærende kontrast” til partiernes tidligere ønsker om at skære i ydelserne.

Det siger partiets udlændinge- og integrationsordfører Kathrine Olldag, der samtidigt mener, at hvis ydelserne skal hæves, må det ske for alle.

- Det er kun får uger siden, at Venstre stillede et beslutningsforslag om, at ydelserne til flygtninge skulle skæres.

- At man nu synes, at det kan være problematisk at leve af de eksisterende ydelser, det har vi andre vidst i mange år.

- Ydelsen hænger sammen med flygtningestatussen. Så skal den hæves, så skal den naturligvis hæves for alle, siger ordføreren.

Venstre udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede forklarer, at man ønsker at hæve ydelsen til gifte ukrainske kvinder, hvis mænd er i Ukraine, fordi kvinderne er fanget i en klemme.

- Man har den situation, at de er kommet hertil enlige - måske med et barn. Men fordi de er gift, så bliver de betragtet som nogle, der skal have en lavere ydelse, fordi de har en ægtefælle.

- Men ægtefællen er her ikke, fordi han er i krig i Ukraine. Der mener jeg, at de skal have en ydelse, som var de ugifte. Man kunne kalde dem midlertidigt enlige, siger han.

Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, hæfter sig ved, at Venstre og De Konservative siger, at ydelserne er svære at leve for.

- Det lyder som om, at det endeligt er gået op for Venstre og De Konservative, hvad det er for sulteydelser, man har været med til at lave i det danske system.

- Det burde være sådan, at man hævede dem for alle, siger hun.

Venstre har længe talt for, at ydelserne til flygtninge og indvandrere er for høje, og at de skal sænkes for at give motivation til at arbejde.

- Ydelserne giver incitament til at arbejde allerede. Men de bliver betragtet som fælles forsøger uden at være det, siger Mads Fuglede.

- Ydelserne er, som de skal være. Men her er der bare nogen, der bliver fanget af, at deres mænd kæmper for deres land.

Kathrine Olldag mener ikke, at man kan differentiere:

- Når det kommer til ydelser, så ligger det i hele ydelsessystemet. Og her kan man ikke diskriminere efter etnicitet, uden at man bryder konventionerne.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svarer i skriftlig kommentar, at han gerne lytter, når der kommer forslag fra Folketingets partier.

- I regeringen er vi fuldstændig optaget af at hjælpe Ukraine bedst muligt.

- Det er nye toner fra Venstre og Konservative, som generelt mener, man bør skære ned på offentlige ydelser i Danmark, siger han blandt andet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.