Svensk brev i skuffen presser Wermelin i sag om Lynetteholmen

Svensk miljøministers brevkritik af dumpning af mudder i Køge Bugt blev ikke forelagt Folketinget.

Artiklens øverste billede
Miljøminister Lea Wermelin (S) skulle have fremsendt et kritisk brev om anlæggelsen af Lynetteholmen i Øresund til Folketinget, siger Venstre, som har indkaldt ministeren i et nyt hastesamråd efter påske. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) indkaldes i et nyt samråd om byggeriet af Lynetteholmen, efter at et kritisk brev fra Sveriges tidligere miljøminister ikke blev forelagt Folketinget.

Torsdag blev de to ministre på et samråd afkrævet svar på, hvorfor brevet ikke blev delt. Men svarene var ikke gode nok, og derfor er de to indkaldt igen - umiddelbart efter påske.

- Vi fik ikke tilfredsstillende svar. Allerede nu står det klart, at det er en meget uacceptabel proces, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen (V).

Det helt centrale ifølge ordføreren er, at Folketinget skal have alle relevante dokumenter og specielt i forbindelse med en lovgivningsproces.

Lea Wermelin sagde på og efter samrådet, at ansvaret reelt ligger hos transportministeren. Hun henviste til, at anlægsloven og den følgende dialog med Folketinget var forankret i Transportministeriet.

Men det giver Kristian Pihl Lorentzen ikke noget for. Det var miljøministeren, som modtog brevet, og som sad ved bordenden i dialogen med Sverige.

Der er umiddelbart lagt op til, at der vil blive udtalt kritik i forlængelse af samrådet efter påske.

Den tidligere svenske miljøminister, Per Bolund, skrev ifølge DR i maj 2021 et brev til Wermelin, hvori han bad Danmark om at indstille klapningen af slam fra anlæg af Lynetteholmen i Køge Bugt midlertidigt.

Klapning, som er betegnelsen for dumpning af opgravet havbund fra havne og sejlrender, kan forurene og skade havmiljøet.

Derfor ville Sveriges regering have undersøgt konsekvenserne af klapningen, før den eventuelt kunne fortsætte.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh har tidligere over for DR sagt, at det er problematisk, at brevet ikke blev delt med Folketinget.

- Vi har ikke fulgt reglerne, sådan som det ser ud efter de papirer, jeg har set. Fordi så skulle vi have ventet. Det er sådan set det helt centrale, sagde Pagh til DR i marts.

Mens Wermelin ikke fremsendte brevet, så er det dog blevet nævnt i Folketingssalen. Men det er ifølge Kristian Pihl Lorentzen ikke tilstrækkeligt.

Brevet skulle være udleveret til Folketinget.

Annika Strandhäll, som siden har afløst Bolund som svensk miljøminister, har i år skrevet til Lea Wermelin, at klapningen bør stoppe.

Lynetteholmen er et anlægsprojekt, der også er tænkt som kystsikring, på en kunstig ø i Øresund ud for København. Øen, som skal huse 35.000 borgere, ventes først helt færdig i 2070.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.