Regeringen står fast: Vil tage 2 mia. fra ulandshjælpen

Støttepartier til regeringen kritiserer, at anslået 2 mia. kr. fra ulandsbistanden skal bruges til hjælpe ukrainere i Danmark. Men regeringen synes, det er en fin finansiering.

Artiklens øverste billede
Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen siger, at regeringen står fast i sagen om brug af ulandsbistandsmilliarder i Danmark. Foto: penge

Det bliver ulandsbistanden, der skal holde for, når regningen for ukraineres ophold i Danmark skal finansieres.

Det er tirsdag budskabet fra regeringen, som dermed står fast trods kritik fra støttepartierne.

Som Jyllands-Posten mandag kunne fortælle, så fremgår det af detaljerne i den nye særlov for ophold til ukrainere, at langt størstedelen af finansieringen i år tages fra ulandsbistanden.

I 2022 anslås det - med usikkerhed - at 20.000 ukrainere kommer til Danmark. Det er beregnet til at koste 2,2 mia. kr. i indeværende år, og her skal 2 mia. kr. tages fra ulandsbistanden ifølge lovforslaget om ophold for ukrainere. Bistanden er på 17-18 mia. kr. årligt. Embedsmænd undersøger nu, hvilke projekter m.v., der skal rammes af sparekniven.

De Radikale har til Jyllands-Posten fortalt, at partiet ikke har »nikket« til at finansiere ukrainerloven via udviklingsbistanden, mens Enhedslisten ifølge dagbladet Politiken siger, at partiet heller ikke vidste, at pengene skulle tages fra ulandsbistanden.

Begge støttepartier ønsker at finde pengene - eller nogle af dem - på anden vis end via ulandsbistanden. De Radikale ønsker at ændre »balancen« i finansieringen

»Vi har fundet 3,5 mia. kr. om året i to år i aftalen om det nationale kompromis (om Forsvaret, red.). Nogle af de penge kan også bruges på humanitære indsatser,« siger den radikale udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen, til JP, mens Enhedslistens udviklingsordfører, Rosa Lund til Politiken udtaler, at man skal »diskutere, om vi kan finde en anden finansiering, og det burde være muligt«.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at pengene bør tages fra de 2 gange 3,5 mia. kr., som det nationale kompromis afsætter som en generel reserve i år og næste år. Pengene kan gå til »aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.«. Og netop det sidste - »humanitær indsats« - gør, at det er muligt at bruge pengene på ukrainere i Danmark, mener Mellemfolkeligt Samvirke.

Globalt Fokus, der er en sammenslutning for nødhjælpsorganisationer, kommer med samme udmelding i et høringssvar.

Men det afviser regeringen. Det er helt almindeligt at anvende de såkaldte DAC-regler til at betale for dele af asylsystemet via ulandsbistanden, siger Christian Raabjerg Madsen, der er Socialdemokratiets politiske ordfører og formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget i Folketinget.

»Det følger jo af den almindelige praksis. Så på det her punkt er der ikke noget særligt ved særloven. Faktisk betyder særlovens bestemmelser om, at de kan komme hurtigere i arbejde, at den samlede regning bliver mindre - også for ulandsbistanden.«

Han henviser til, at ukrainerne modsat asylansøgere ikke skal igennem asylsystemet. På flere punkter får ukrainerne bedre vilkår end almindelige asylansøgere ifølge den særlov, der hastebehandles i Folketinget tirsdag og onsdag.

»Hvis ikke man vedtog særloven omkring ukrainere, så ville ukrainerne komme hertil under almindelige asylforudsætninger. Det ville betyde, at de ville blive indlogeret under almindelige asylvilkår. De ville dermed være indlogeret væsentligt længere, inden de kom ud på arbejdsmarkedet. Det ville betyde væsentligt større udgifter, og det ville jo være udgifter, som helt automatisk ville blive DAC’et, som man siger – finansieret fra vores samlede ulandsbistand.«

Der er trods alt nogle af jeres støttepartier, der er utilfredse med denne finansiering. Får det jer til at ændre på noget?

»Vi mener, at særloven er god, fordi den betyder, at vi hjælper ukrainerne her og nu,« siger han.

»Og så følger det af særloven – ligesom det gjorde i 2015 med syrerne – at indkvarteringen af flygtninge også finansieres af ulandsbistanden. Og det synes jeg er en fornuftig måde at finansiere det på. Alternativet er jo, at man skal finde anden finansiering, og det har jeg ikke hørt nogen helt konkrete forslag til fra de partier, som ønsker at gøre det på en anden måde.

Der er nogen, der taler om, at man kunne tage pengene fra de her 2 x 3,5 mia. kr., der nu skal anvendes til Forsvaret med videre som en del af det nationale kompromis. Kunne I være med på at tage en luns af pengene derfra?

»Nej, det ser jeg ikke for mig. Det er to forskellige opgaver. Vi har behov for nu og her og også i fremtiden at bruge flere penge på vores tryghed, fordi Putin med det uhyrlige angreb i Ukraine rykker ved den sikkerhedsbalance, som vi kender, og som er afgørende for Danmark.«

Det her er en helt ekstraordinær situation med krig i Europa. Kunne I ikke finde nogle nye penge til det et eller andet sted?

»Hvis man vil bruge 2 mia. et sted, så skal man finde 2 mia. et andet sted. Så man vil skulle finansiere det et eller andet sted. Sådan er det jo desværre, når man ønsker at bruge midler. Og jeg mener, at det er fornuftigt, som det også følger af særloven, at vi siger, at hjælp til flygtninge i nærområderne – og nu er Danmark nærområde til den her konflikt – det kan finansieres af ulandsbistand. Det er sådan, vi har gjort tidligere, og det er også sådan, vi foreslår at man gør nu.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.