Danmark trækker fregatten Esbern Snare hjem til Ukraine-krise

Risikoen for et nært forestående russisk angreb mod Ukraine får nu Danmark til straks at trække fregatten Esbern Snare hjem fra Guineabugten.

Krigsskibet skal i stedet kunne indgå i Natos militære afskrækkelse over for Rusland.

Det siger forsvarsminister Morten Bødskov efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, hvor regeringen har fået opbakning til beslutningen.

Esbern Snare har siden november patruljeret i farvandet ud for Vestafrika for at bekæmpe pirater i området.

Beslutningen om at trække fregatten hjem ca. halvanden måned før planlagt sker på Forsvarets anbefaling, fordi Nato har anmodet Danmark om yderligere hjælp til at styrke forsvarsalliancens afskrækkelse over for Rusland.

»Den vil indgå i det forhøjede beredskab, som vi er blevet bedt af Nato om at bidrage til,« siger Morten Bødskov.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvornår Esbern Snare kan være hjemme i danske farvande eller hvor skibet mere præcist skal kunne indsættes.

»Jeg har ikke nogen kommentarer til konkrete operationer,« siger han.

Både Bødskov og udenrigsminister Jeppe Kofod opfordrer Rusland til at finde en fredelig løsning på konflikten, men understreger, at krisen er meget alvorlig.

»Alle håber selvfølgelig på, at dialog-sporet stadig er varmt, og vi undgår krig og yderligere konfrontation i Europa,« siger Morten Bødskov.

Det handler om at være forberedt på et angreb, som kan komme meget snart, siger Jeppe Kofod.

»Rusland har kapacitet til – hvis de vil – at iværksætte en invasion af Ukraine. Det er vurderingen fra USA, at det kan de gøre når som helst,« siger han.

Danske soldater i øget beredskab

Det danske forsvar har i forvejen styrket beredskabet og sat en kampbataljon på 700-800 soldater i Slagelse på standby til indsættelse med 1-5 dages varsel som en del af Natos afskrækkelse.

Desuden er to F-16-fly placeret på Bornholm, og fire kampfly er udsendt til Litauen for at indgå i Natos afvisningsberedskab.

Også fregatten Peter Willemoes har sluttet sig til Natos stående styrke i Østersøen og Nordatlanten.

Forsvaret har tidligere oplyst, at endnu en dansk fregat bliver klargjort til øget overvågning af danske farvande, Østersøen og til eventuelle transportopgaver. Det er formentlig denne opgave, som nu tilfalder Esbern Snare.

Søværnets ressourcer er nemlig begrænsede, og det betyder, at det er svært at have mere end to fregatter udsendt på samme tid.

Både Venstre og De Konservative bakker op om, at fregatten nu afbryder piratjagten i Guineabugten og vender stævnen hjemad.

»Her og nu handler det om at komme med at svar til vores allierede på den fuldstændig uhørte eskalation, som man laver fra russisk side,« siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Frygter snarlig invasion

Det er nu en uge siden, at Udenrigsministeriet opfordrede alle danskere i Ukraine til at forlade landet pga. situationen.

Mens Rusland hævder, at tropper fra grænseområdet ved Ukraine nu trækkes tilbage til deres baser efter at have afsluttet deres militærøvelser, så siger USA og Nato, at Rusland tværtimod har indsat yderligere soldater og fortsat forbereder et muligt angreb.

»Vi har ikke set beviser på en russisk tilbagetrækning. Det, vi har set, er, at de har øget antallet af soldater. Flere soldater er på vej,« sagde Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg torsdag.

Fra USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, lød det, at russiske styrker gør klar til at kunne begynde et angreb »i de kommende dage«.

Præsident Joe Biden meddelte samtidig, at han personligt tror på et russisk angreb inden for de kommende mange dage. Præsidenten gav ingen yderligere oplysninger om, hvad USA’s efterretninger konkret bygger på.

Forhistorien spøger

De amerikanske formodninger om en mulig russisk invasion onsdag i denne uge viste sig ikke at holde, men Ruslands forhistorie spøger.

Mindst to gange tidligere har Kreml tyet til militærmagt for at tage landområder fra nabolande og tidligere Sovjet-republikker.

Det skete i 2014 med annekteringen af Krim-halvøen og i 2008 med invasionen i Georgien, hvor Rusland sikrede kontrollen med Sydossetien efter at have afholdt militærøvelser nær den georgiske grænse.