Flere partier forlader forhandlinger om hjælp til varmeregninger

Venstres energiordfører oplyser, at hovedparten af blå blok forlader forhandlinger om hjælp til varmeregning.

Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer, oplyser, at partiet samt resten af blå blok - undtaget Kristendemokraterne - har forladt forhandlingerne om hjælp til danskere, der er ramt af høje energipriser.

Forhandlingerne foregår i klima- og energiministeriet og omhandler økonomisk hjælp til borgere, der grundet de voldsomt stigende energipriser er ramt af højere varmeregninger.

- Vi har forladt forhandlingerne, da det beløb, der er lagt op til, er alt for lavt. Vi ville have en model med en højere indtægtsgrænse, så man også hjælper helt almindelige børnefamilier, siger Carsten Kissmeyer.

Han fortæller, at Venstre gerne havde set, at der blev givet 2,7 milliarder kroner i hjælp til varmeregningerne. Ikke mindst set i lyset af, at de højere energipriser har givet staten en indtægt på 4,9 milliarder kroner.

Ordføreren siger, at der for nuværende er lagt op til en model, hvor der bliver givet omkring en milliard til danskere, der har gas eller el som primær varmekilde. Og kun til danskere med ”meget lave indtægter”.

- Der er tale om en ren politisk uenighed. Vi ville gerne have brugt flere penge, siger Carsten Kissmeyer.

Der er bred politisk opbakning til at hjælpe ramte danskere til varmeregningen. Allerede i november åbnede klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for, at der skulle gives hjælp.

Dansk Folkeparti skriver på det sociale medie Twitter torsdag aften:

- Regeringen skummer fløden, René Christensen (Finansordfører red.) og de borgerlige partier er smidt ud af forhandlingerne om energipriserne.

- Regeringen har sparet 2,7 milliarder kroner (Ældre tal, opjusteret til 4,9 milliarder kroner af Finansministeriet 7. februar, red.), men kan kun finde én milliard til kompensation, der primært vil gå til flygtninge, indvandrere og dårligt stillede. Øv!

Fra De Konservative skriver klimaordfører Mona Juul:

- Varmehjælp? Not so much. Vi er ude af forhandlingerne. Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok for ministeren, som i dag endelig smed kroner på bordet.

- Men for lidt og til for få. Håber der følger en undskyldning med, til de mange der ikke får en bønne, men som er med til at finansiere, skriver De Konservatives Mona Juul på Twitter.

Forhandlingerne fortsætter i ministeriet torsdag aften.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.