Tæt på dødt løb i DF's folketingsgruppe: Henriksen får ny støtte

Fire personer peger på Martin Henriksen som ny formand, mens fem peger på favoritten Morten Messerschmidt.

Artiklens øverste billede
Formandskandidaterne Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, da der trækkes lod om rækkefølgen før tv-debat om formandsposten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Landbrugsordfører Lise Bech (DF) peger på Martin Henriksen som ny formand for Dansk Folkeparti, da Kristian Thulesen Dahl træder tilbage efter flere dårlige valg.

Dermed er der fire folketingsmedlemmer, der peger på Martin Henriksen, mens der er fem, der peger på forhåndsfavoritten Morten Messerschmidt.

Det er dog ikke folketingsgruppen, men knap 1000 delegerede, som skal stemme på søndag, når de mødes i Herning. Lise Bech har gjort sin stilling op.

- Da jeg ikke har lyst til at deltage i mudderkast, vil jeg derfor ikke sige hverken det ene eller det andet om kandidaterne, da alt kan blive tolket i alle mulige retninger.

- Vi er alle DF’ere og ønsker det bedste for vores parti. Jeg vil pege på Martin Henriksen. Mener du noget andet, er det fint, skriver Lise Bech på Facebook.

Merete Dea Larsen er medlem af hovedbestyrelsen og stiller også op som kandidat. Hun røg ud af Folketinget ved valget i 2019, hvor partiet fik en syngende lussing af vælgerne.

Afgående formand Kristian Thulesen Dahl har afvist at pege på en bestemt kandidat, da han mener, at hans rolle var at sikre en glat overgang.

Han deltager ikke selv søndag, da han har fået coronavirus.

Valgkampen har dog været uskøn, har de tre kandidater erkendt, og den har været præget af personangreb og læk til pressen.

I en tv-debat søndag gik bølgerne højt mellem Henriksen og Messerschmidt.

Tidligere på ugen trak Erik Høgh-Sørensen sig fra valgkampen.

Den afgående formand Kristian Thulesen Dahl træder tilbage efter et skidt kommunalvalg for partiet i november, hvilket kom i kølvandet på andre valg, hvor det også gik dårligt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.