Juraprofessor: Indgreb i livstidsfangers ytringsfrihed er i tråd med dansk retspraksis

Det står i fin tråd med dansk retspraksis, at regeringen vil forbyde livstidsdømte - og visse forvaringsdømte - at udtrykke sig om egne forbrydelser på f.eks. sociale medier eller i podcasts. Det mener Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet.

I dag må indsatte med en livstidsdom eller en tilsvarende forvaringsdom ikke uden forudgående tilladelse medvirke i for eksempel TV-udsendelser. Det forbud lægger regeringen op til at udvide til også at gælde for eksempel sociale medier, podcasts o. lign.

»Det er en åbenlys skærpelse,« siger Sten Schaumburg-Müller, der forklarer, at man blandt andet har forbuddet for at beskytte offeret mod at få personlige forhold offentliggjort uden samtykke.

Regeringen lægger også op til, at man skal kunne blive pålagt en bøde, hvis man som udefrakommende udenfor fængslet hjælper en indsat med at bryde formidlingsforbuddet. For eksempel ved at bistå med at lægge opslag op på et socialt medie.

»Udgangspunktet i dansk strafferet er, at medvirkende også kan straffes,« siger Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet. Der kan dog være stor forskel på, om man kun vil straffe en forsætlig handling, eller også vil uddele bøder, hvis man mere uagtsomt kommer til at bistå med at bryde formidlingsforbuddet.

»Der kan være et problem med at straffe udenforstående, hvis det ikke er klart, hvad de må og ikke må. Ellers kan man få lovlydige til at holde sig væk fra at gøre noget, de ellers gerne må«.

Justitsministeriet oplyser, at lovforslaget - hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form - kommer til at gælde for 35 livstidsdømte. Herudover er der 79 forvaringsdømte. Det vil dog kræve en individuel vurdering af deres domme, før man kan sige, hvor mange af dem, der vil være omfattet af lovforslaget.

»Man kunne jo godt give mulighed for mere konkret at nedlægge et forbud mod dem, der ønsker at eksponere sig,« siger Sten Schaumburg-Müller, der godt kan stille spørgsmålstegn ved, om det er proportionalt pr. automatik at forbyde alle livstidsfanger at fortælle om deres liv.

Sten Schaumburg-Müller vurderer dog ikke, at indskrænkningen i fangernes ytringsfrihed generelt vil være et brud med menneskerettighedskonventionerne. Han lægger vægt på, at domstolene generelt tillader stor elastik i landenes vurdering, og at der her er tale om skærpelser af allerede kendt lovgivning.