Minister nedsætter gruppe der skal undersøge Afghanistan-exit

Et eksternt perspektiv fra eksperter skal indgå i myndigheders evaluering af det danske exit fra Afghanistan.

Artiklens øverste billede
Formålet med gruppen af eksperter, som Kofod betegner som ”ekstremt velkvalificerede”, er at sikre, at et eksternt perspektiv på indsatsen vil indgå i myndighedernes evaluering. Foto: Darko Bandic/Ritzau Scanpix

Regeringen har nu nedsat en gruppe, som skal bidrage til evalueringen af forløbet omkring Danmarks exit fra Afghanistan.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fredag.

- Alle efterspørger et svar på, hvorfor Vesten og herunder også Danmarks exit fra Afghanistan blev så kaotisk, som det gjorde. Derfor har vi iværksat en meget grundig, omfangsrig og saglig evaluering af den danske evakueringsindsats.

- Vi får med denne gruppe af eksperter mulighed for, at myndighederne får vendt alle de sten, der skal vendes i denne situation, siger han.

Formålet med gruppen af eksperter, som Kofod betegner som ”ekstremt velkvalificerede”, er at sikre, at et eksternt perspektiv på indsatsen vil indgå i myndighedernes evaluering.

- Det er myndighederne, der sidder med viden om, hvad de har gjort undervejs og kan lave en redegørelse og evaluering af det.

- Og så kan denne gruppe - med deres faglighed og indblik i det - spørge ind til ting og vende ting. Alle referencegruppens kommentarer vil blive afspejlet i myndighedernes kortlægning og evaluering, siger Jeppe Kofod.

Gruppen er sammensat af repræsentanter fra organisationer med konkrete erfaringer fra Afghanistan og eksperter med særlig viden på området.

I gruppen er blandt andre Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, og Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Samtidig tæller den også David Vestenskov fra Forsvarsakademiet og Mona Kanwal Sheikh, som er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

De blå partier i Folketinget vil have, at en tidligere forsvarschef skal stå for en undersøgelse omkring forløbet af Danmarks exit fra Afghanistan. Det vil ifølge Venstre gøre undersøgelsen ekstern og uvildig.

Det er der imidlertid ikke lagt op til med den eksterne ekspertgruppe. Det er fortsat myndighederne selv, der står for undersøgelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.