Over 16.000 har søgt Arne-pension

Ansøgningerne er strømmet til, efter at der blev åbnet for retten til tidligere pension, skriver ministerium.

Artiklens øverste billede
Bryggeriarbejder Arne Juhl blev frontfigur i Socialdemokratiets kampagne for en ny ret til tidlig pension. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Siden 1. august, hvor det blev muligt, har ”godt” 16.000 søgt om tidlig pension, kendt som Arne-pensionen. Det skriver Beskæftigelsesministeriet.

Retten til tidlig pension var et af Socialdemokratiets store valgløfter og blev vedtaget i Folketinget i december 2020. De første kan udnytte retten fra 2022.

- Antallet af ansøgninger fra ordningens opstart pr. 1. august bekræfter mig i, at der har været behov for vores aftale om tidlig pension.

- Jeg er stolt af, at vi fandt en løsning for dem, der har haft meget lange arbejdsliv, så de kan gå fra, før de er slidt helt ned og fortsat har livskvalitet i pensionsalderen, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i meddelelsen.

Retten til tidlig pension gælder for personer, der har været op til 44 år på arbejdsmarkedet og er mindst 61 år gamle. De kan søge om at kunne gå på pension tre år før folkepensionsalderen.

Hvis man har været henholdsvis 43 og 42 år på arbejdsmarkedet kan man søge om at gå to eller et år tidligere på pension.

Ifølge pressemeddelelsen har en tredjedel af ansøgere søgt om at gå tre år tidligere på pension.

Det fremgår også af pressemeddelelsen, at der forholdsmæssigt er flest ansøgere om at kunne trække sig tidligere tilbage i Morsø, Frederikshavn og Billund mens der er færrest i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm.

Da aftalen blev indgået vurderede Beskæftigelsesministeriet, at 41.000 personer ville få ret til tidligere pension fra 2022, hvor af langt hovedparten ventedes at være ufaglærte eller faglærte arbejdere.

- Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster, skrev ministeriet.

Retten til tidlig pension, hvis de forventer fastholdes, vil koste 2,3 milliarder kroner i 2022 stigende til 3,4 milliarder kroner i 2025.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.