Lækket udkast: Her er aftalen, der skal realisere statsministerens omstridte plan for udsatte børn

Flere udsatte børn skal have hjælp tidligere, hvis de vokser op i familier, hvor de voksne ikke magter forældreopgaven.

Det er en af hovedoverskrifterne på en ny reform af børneområdet, som et bredt flertal i Folketinget, ifølge Jyllands-Postens oplysninger, ventes at præsentere tirsdag eftermiddag.

Aftalen udmønter et af regeringens centrale politiske udspil fra denne valgperiode, der i januar blev præsenteret under navnet “Børnene Først”.

Jyllands-Posten er i besiddelse af et udkast til aftaleteksten, der løfter sløret for den plan, som partierne er blevet enige om.

Aftalen vil blandt andet betyde, at hvis et barn anbringes uden for hjemmet, får kommunerne en pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle andre hjemmeboende søskende under 15 år i familien. Det skal afdække, om også disse børn har behov for en »indsats« – f.eks. hjælp i familien eller en anbringelse. Netop dette initiativ vil ifølge Jyllands-Postens oplysninger være en af de dyreste poster i udspillet.

Aftalen vil også betyde, at det bliver muligt at træffe afgørelse om bortadoption, før barnet er født. Det vil betyde, at et barn straks ved fødslen kan komme med en adoptivfamilie hjem frem for først at skulle anbringes midlertidigt ved en plejefamilie.

Netop forslaget om bortadoption ved fødslen har fået kritik fra flere eksperter, der anfører, at det er et meget vidtgående indgreb i forældres grundlæggende ret til familieliv.

På flere områder er regeringens forslag dog også blevet lempet, så fokus i mindre grad er på anbringelser og bortadoption som løsningen for børn, der vokser op i udsatte familier.

For eksempel foreslog regeringen at lempe kravene for, hvornår et barn kan bortadopteres uden samtykke, men det er ikke med i aftaleudkastet.

Hvor regeringen foreslog, at der skal ske en automatisk vurdering af, om en anbringelse skal gøres permanent, når et barn har været anbragt i tre år, fremgår det nu af aftalen, at kommunerne alene får en pligt til »løbende« at overveje, om en anbringelse skal gøres permanent.

Aftaleudkastet indeholder også nye rettigheder til børnene. De vil få såkaldt selvstændig partsstatus, når de fylder 10 år – det sker i dag først, når barnet fylder 12 år. Dermed vil barnet f.eks. kunne klage over en anbringelse, eller hjemgivelse til de biologiske forældre, allerede som 10-årig.

Børn får også ret til at bede om, at en anbringelse gøres permanent, fra de fylder 10 år.

I aftalen afsættes også mere end 100 mio. kr. til bl.a. bedre kvalitet i sagsbehandlingen af børnesager. Konkret indføres et nyt lovkrav om, at der skal være to sagsbehandlere inde over de svære og tunge børnesager.

Aftalen vil ifølge udkastet beløbe sig til 733,8 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset.