Minkgravene udgør ingen »miljøbombe«, forsikrer fødevareminister Rasmus Prehn
De millioner af døde mink, der er gravet nedgravet to steder i Jylland, udgør ingen trussel for drikkevandet, siger minister.
Flere tusinde tons døde mink i to jyske massegrave udgør stadig ikke noget akut problem for miljøet eller grundvandet.
Det understreger to ministre, miljøminister Lea Wermelin og landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn, fredag over for Folketinget.
»Det er vigtigt at kunne betrygge folk i, at der ikke er tale om nogen miljøbombe,« siger Rasmus Prehn på et samråd om netop den eventuelle miljøtrussel fra de ca. fire millioner aflivede mink, der i november og december blev aflivet grundet frygt for covid-19-smitte og gravet ned på to militærområder ved Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup.
Nye undersøgelser fra april har vist, at der fortsat ikke er risiko for drikkevandet i områderne og ingen akut risiko for omkringliggende søer og vandløb.
Men jo længere tid minkene ligger i jorden, jo større er risikoen for forurening af overfladevandet i området. Eksempelvis Boutrup sø ved Nr. Felding.
Væske fra de døde mink er som forventet nået ned til det »terrænnære grundvand« i dele af områderne. Det er grundvand i de øvre jordlag få meter under jordoverfladen, som ikke bruges til drikkevand.
Ifølge Lea Wermelin vil forureningen først nå ud i vandløb i løbet af 2-3 år og Boutrup sø om 6-10 år.
Det ændrer dog ikke på, at minkene skal op og brændes af, og gravemaskinerne forventes at begynde arbejdet torsdag i næste uge. Til den tid vil minkene have ligget i jorden i et halvt år, og stanken fra gravearbejdet ventes at blive fæl.
Selvom væskerne fra de aflivede dyr ikke er en akut miljøtrussel, så er der stadig behov for såkaldte afværgeforanstaltninger, som skal sikre, at overfladevandet ikke bliver forurenet.
Miljøstyrelsen anbefaler, at den forurenede jord bliver opgravet, og det forurenede vand bliver renset på et rensningsanlæg for dermed at kunne genoprette miljøet ved begge massegrave. Fødevarestyrelsen er allerede gået i gang med forberedelserne til dette.
»Lokalbefolkningen kan være trygge ved, at forureningen følges nøje og at vi rydder op efter os selv,« siger Rasmus Prehn.