Kvinder retter nye anklager om seksuelle krænkelser mod overborgmester Frank Jensen
Frank Jensen (S) havnede i en mediestorm, da han krænkede flere kvindelige medarbejdere til en julefrokost på Københavns Rådhus i 2011. Nu står to kvinder frem med senere anklager om fysiske krænkelser begået af manden, der er Socialdemokratiets næstformand og Københavns øverste borgmester. Og som blev forfremmet, selv om partiet kendte til den ene af sagerne.
Socialdemokratiets næstformand og overborgmester i København, Frank Jensen, bliver nu igen beskyldt for at krænke kvinder seksuelt via uønskede fysiske berøringer.
Både i 2004 og 2011 blev den tidligere folketingspolitiker offentligt omtalt i to sager om sin opførsel over for yngre kvinder i forbindelse med julefrokoster.
Nu står to andre kvinder frem og fortæller, at næstformanden for landets største parti i 2012 og 2017 også krænkede dem. Og at Socialdemokratiet på ledelsesplan har kendt til sagen fra 2012 siden dengang.
Senest gjorde kvinden Socialdemokratiets partisekretær opmærksom på den nu otte år gamle sag i en mail, som hun sendte om eftermiddagen den 20. september i år.
Seks dage tidligere gav den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, på sociale medier sin støtte til alle de kvinder, »der står frem«.
»Jeg bakker op. Det gør jeg, fordi sexchikane er magtmisbrug,« lød det utvetydigt fra statsministeren, der placerede hovedansvaret hos krænkerne selv.
»Herefter kommer ledelsesansvaret,« fortsatte hun og opfordrede til at tage »et opgør« med sexchikanen.
Men da hendes partisekretær, Jan Juul Christensen, som er partiets øverste ansatte chef, få dage senere blev gjort bekendt med en konkret sag om en krænkelse i egne rækker foretaget af Frank Jensen i 2012, oplevede den forurettede kvinde intet opgør med krænkeren.
Nu har hun gjort op med sig selv, at sagen må frem i offentligheden, selv om konklusionen er svær for partisoldaten i hende.
Men som hun siger:
»Det er blevet en principiel sag for mig nu. Fordi det dybest set handler om magtmisbrug. Det handler ikke om den enkelte episode, og det er ikke en del af den generelle debat om relationen mellem mænd og kvinder. Det her er systematisk, og det er et demokratisk problem.«
Kvindens navn er Maria Gudme. Hun har været aktiv socialdemokrat i 11 år og er folkevalgt til regionsrådet i hovedstaden.
»Så fortsætter hans hånd jo ....«
Den 25. august 2012 er hun 23 år gammel og ansat som organisationssekretær i Socialdemokratiet i København. Derfor har hun denne dag deltaget i et seminar sammen med bl.a. Frank Jensen og flere S-medlemmer af Borgerrepræsentationen.
En større gruppe socialdemokrater stiger af båden, som har fragtet dem til Flakfortet i Øresund og tilbage til Nyhavn igen. Maria Gudme, som også var aktiv i ungdomsbevægelsen DSU, føler sig på alle måder godt tilpas i gruppen af partifæller, hvor stemningen er så god, at en stor del af selskabet efter seminardagen beslutter at besøge et nærliggende værtshus og fortsætte den hyggelige aften.
Maria Gudme sætter sig ved et bord. På hendes ene side sidder Kasper Sand Kjær, der i dag er socialdemokratisk folketingsmedlem og dengang var DSU-formand i København. På hendes anden side sidder Frank Jensen. Snakken går livligt. Hun er glad og rap i replikken.
Pludselig rykker Frank Jensen nærmere.
»Så lægger han sin hånd på mit lår,« fortæller Maria Gudme og opholder sig kort ved, hvordan hun mange gange siden har overvejet, hvorfor hun ikke med det samme bare verfede den hånd væk.
»Men jeg havde slet, slet ikke set det komme. Overhovedet ikke. Det var ud af det blå, og jeg var fuldstændig uforberedt,« siger hun og husker, hvordan hun derfor blev paf og ude af stand til at gøre noget.
»Jeg fryser simpelthen i situationen,« siger hun og fortæller videre, hvordan hånden pludselig fortsatte op under hendes kjole:
»Ja, så fortsætter hans hånd jo. Den bevæger sig helt op af mit inderlår. Her får jeg det rigtig ubehageligt.«
Ifølge Maria Gudme opfatter Kasper Sand Kjær hendes ubekvemme situation og får med et »kom, vi går i baren!« viklet hende ud af situationen med overborgmesteren.
Sammen konkluderer de hurtigt, beretter hun i dag, at Frank Jensens adfærd var langt over stregen. De var enige om, at der ikke havde været nogen tegn på flirt, og at Frank Jensen som rådhusets øverste leder langt havde overskredet grænsen for acceptabel adfærd i relation til den yngre ansatte.
En anden partifælle, en kvinde, blandede sig også i sagen på baren og var ligeledes entydigt kritisk over for overborgmesterens ageren. Hurtigt blev Socialdemokratiets formand i København, Jan Salling, som også var til stede, derfor sat ind i sagen. Også han tog afstand fra Frank Jensens krænkelse af hende.
»På partiets vegne – undskyld«
Jyllands-Posten har fået bekræftet hændelsesforløbet af flere øjenvidner. Jan Salling har også skriftligt bekræftet Maria Gudmes beskrivelse i et svar på den mail, som hun den 20. september i år sendte til ham og Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen. I mailen beskrev hun hændelsesforløbet som gengivet her, navngav Frank Jensen og foreslog en række initiativer, der kan iværksættes for at håndtere problemerne med sexisme og krænkelser i partiet.
Jan Salling svarede hurtigt på mailen og bekræftede hendes udlægning af 2012-sagen:
»Jeg er rigtig ked af, at det skete, og jeg vil gerne undskylde for, at det kunne ske i vores parti. Det er ikke en adfærd, der hverken dengang eller i dag er ok. På partiets vegne – undskyld Maria!!!«, skrev han i mail-korrespondancen, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.
Partisekretær Jan Juul Christensen kommenterede imidlertid i sit svar ikke direkte på Maria Gudmes oplevelse med Frank Jensen og forholdt sig ikke til, hvordan Socialdemokratiet har håndteret eller ville håndtere den konkrete sag med overborgmesteren.
Det er blevet en principiel sag for mig nu. Fordi det dybest set handler om magtmisbrug.
Maria Gudme er ikke selv helt klar over, hvad partiet præcis gjorde ved sagen i 2012, eller hvordan den er håndteret efter påmindelsen i 2020. Hun fortæller, at hun hverken har fået en undskyldning af overborgmesteren eller kender til sanktioner iværksat over for ham, hvis opførsel førte til store konsekvenser for hende:
»Det var virkelig ubehageligt. Jeg skammede mig helt vildt over det. Samtidig vidste alle det jo. Så jeg prøvede lidt at joke med det. Det var min måde at håndtere det på i starten. Jeg gik og sagde, ”høhø, ja, han er også klam, og nu gjorde han det igen”. Jeg har fortalt historien til en del, når vi har været ude og drikke øl.«
Men egentlig var det overhovedet ikke sjovt, erkender hun. Hånden var så ubehagelig, at hun stadig kan få det fysisk dårligt ved at genkalde sig forløbet.
»Jeg følte mig ved siden af mig selv i arbejdet efter den dag. Det er svært at forklare, men jeg følte også, at hans medarbejdere holdt øje med mig, når jeg var i nærheden af ham. Det var akavet for mig, når jeg skulle være i rum med Frank Jensen eller bare mødte ham i forskellige sammenhænge, fordi det var, som om det var mig, der var problemet, og at jeg bare skulle holde mig langt væk. Jeg havde jo ikke gjort noget forkert. Det var ham, der havde det,« siger Maria Gudme, der ikke fortsatte i sit job, da stillingen senere skulle forlænges.
Ifølge Peter Breum, der er partner og advokat i Sirius Advokater og et af landets førende advokater inden for sexchikanesager, er det ledelsens ansvar at sikre, at der ikke sker seksuelle krænkelser af medarbejdere. Det gælder alle arbejdsgivere. Han mener, at Socialdemokratiet har svigtet.
»Hun er ansat af partiet. Socialdemokratiet har som arbejdsgiver en pligt til at påtage sig, at det her ikke sker. Der er ingen tvivl om, at det er seksuel chikane. Det er uvelkomment, det er seksuelle tilnærmelser, det virker krænkende, ydmygende. Hun kan blive i tvivl om, hvorvidt hun skal lægge krop til for at beholde sit arbejde,« siger han og tilføjer:
»Man må sige, at Socialdemokratiet har svigtet. De kendte til adfærden i forvejen, så de vidste, at det her kunne ske. At det lå inden for rammerne af, hvad han kunne finde på.«
Den socialdemokratiske kredsformand i København, Jan Salling, fortæller, at det samme aften »stod klart mellem Frank Jensen og jeg, at det ikke var smart, og det ikke skulle gentage sig«.
Efterfølgende indførte han »initiativer omkring organisationssekretæren«, der er Socialdemokratiet i Københavns eneste medarbejderstilling. Initiativer, »hvor vi har forsøgt at gøre, hvad vi kunne, for at det generelt ikke fik mulighed for at gentage sig«, siger han. Han afviser at forklare nærmere, hvad de gik ud på.
»Vi har generelt holdt øje med vores organisationssekretær, så det ikke kunne gentage sig. Med den viden, jeg har, så har det virket – i hvert fald i de sammenhænge, hvor jeg har været til stede og vidst, hvad der er sket.«
Hvorfor blev initiativerne rettet mod organisationssekretæren og ikke Frank Jensen?
»Det er rettet omkring sekretærstillingen for at sikre, at sekretæren generelt ikke udsættes for situationer, hvor der kan opstå en tilsvarende adfærd.«
Jyllands-Posten kender ikke til, at sagen skulle have fået nogle karrieremæssige konsekvenser for Frank Jensen tilbage i 2012. Tværtimod blev han på partiets kongres den 23. september – mindre end en måned efter krænkelsen – valgt til posten som den ene af Socialdemokratiets to næstformænd.
»Så ser jeg, at det er Frank«
Også en anden kvinde træder nu frem med en beretning om at være blevet befamlet af overborgmester Frank Jensen imod sin vilje. Den episode finder sted i 2017. Kvinden ønsker ikke sit navn offentliggjort i medierne, men hendes identitet er både Jyllands-Posten og Frank Jensen bekendt.
Kvinden har igennem flere år været folkevalgt politiker på Københavns Rådhus for et andet parti end Socialdemokratiet. Efter et møde på rådhuset i efteråret 2017 samles hun, Frank Jensen og flere andre politikere uformelt. Der er øl på bordet som så ofte før.
»Pludselig er der en person under bordet, der tager mit ben op og begynder at nusse det,« fortæller hun og husker, at hun først tror, det er en anden politiker ved bordet, som måske kunne finde på at gøre det i spøg, fordi han er den i lokalet, der kender hende bedst.
»Men så ser jeg under bordet, at det er så Frank Jensen, der sidder og nusser mine ben og mine fødder. Så jeg trækker dem til mig uden at sige noget højt. Jeg gider ikke lave en scene.«
»Så går der nogle minutter, og han gør det igen, hvor jeg igen trækker dem til mig. Og en gang til, hvor jeg igen tager benene til mig.«
Jyllands-Posten har fået bekræftet af yderligere et øjenvidne til episoden, at Frank Jensen rører ved kvindens ben under bordet.
Hun finder det særdeles ubehageligt og forlader efterfølgende lokalet for at gå på toilettet. Ifølge kvinden følger Frank Jensen efter hende ud af døren, og der udspiller sig efterfølgende yderligere et hændelsesforløb mellem de to uden for lokalet. Det har Jyllands-Posten ikke kunnet få bekræftet, da kun hun og Frank Jensen ved, hvad der skete. Forløbet, som hun husker det, er forelagt Frank Jensen, der ikke har ønsket at forholde sig til det.
Kvinden har aldrig gjort en formel sag ud af det.
Hvor skulle jeg melde det henne? Jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle gå hen med sådan en klage. Alle på rådhuset refererer til Frank Jensen. Jeg ved da godt, at der ikke ville ske andet, end at jeg ville få endnu sværere ved at gebærde mig som politiker.
»Flere har løbende ringet og sagt til mig, at jeg burde gøre et eller andet. Men jeg har ikke turdet. Af frygt for repressalier eller for, at historien bare ville blive affejet.«
Men hvorfor har hun aldrig klaget?
»Hvor skulle jeg melde det henne? Jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle gå hen med sådan en klage. Alle på rådhuset refererer til Frank Jensen. Jeg ved da godt, at der ikke ville ske andet, end at jeg ville få endnu sværere ved at gebærde mig som politiker. Det ville være et problem for hele partiet.«
Hun får tårer i øjnene, da hun forklarer, hvorfor hun nu alligevel føler sig forpligtet til at dele sin historie offentligt.
»Jeg håber virkelig bare, at han stopper med at misbruge sin magt på det allergroveste, og jeg skammer mig også over ikke selv at have sagt det noget før. Det er jo verdens største joke med Frank Jensen og talk of the town, men jeg er så ked af, at jeg selv har grinet af det,« siger hun.
Kvinden mener ikke, at hun lever op til fordommene om hverken en skrøbelig, snerpet eller sart person. Men hendes oplevelse er, at Frank Jensens opførsel afviger fra de fleste andre mænd, hun har mødt.
»Det er noget helt andet med ham. Det er svært at forklare, og jeg kommer stadig i tanke om så mange små episoder. Jeg har virkelig ellers forsøgt at lægge det bag mig eller at smile af det og tænke, at ”nå ja, man skal bare passe på med at komme for tæt på Frank”,« siger hun.
Det er langtfra første gang, at netop Frank Jensen anklages for at have udsat kvinder for uønsket seksuel opmærksomhed. Både i 2011 og i 2004 knytter der sig historier om krænkelser til hans navn.
Julefrokost i Bjørnekælderen
En sag fra 2004 er den mindst kendte af de to. Den tidligere minister Frank Jensen var politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Folketinget. Oplagt »kronprins« og kommende S-formand ifølge sine egne støtter, hadeobjekt for modstanderne.
Den 3. december mødtes gruppeledelsen og flere medarbejdere i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg til en julefrokost på restaurant Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. En ung, kvindelig studentermedhjælper deltog også.
»Dummede sig med ansat«, opsummerede ugebladet Se og Hør den 27. december hendes møde med Frank Jensen den aften.
Med fede bogstaver på forsiden henviste bladet til »Frank Jensens pinlige julefrokost«. Journalisten Henrik Qvortrup kunne via lækkede oplysninger beskrive, at Frank Jensen havde været grænseoverskridende over for den unge student i partiets analyseafdeling.
Selv mente Frank Jensen ikke, at der var hold i anklagerne.
»Jeg har beklaget nogle udtalelser, der åbenbart må være blevet misforstået af den unge kvinde. Derfor kan der vel ikke længere være nogen sag,« lød det fra toppolitikeren til Se og Hør, hvor han udlagde episoden uden stor alvor:
»Værre var det altså ikke,« sagde han.
Jyllands-Posten har talt med flere deltagere i den pågældende julefrokost, som ikke ved præcis, hvad Frank Jensen gjorde. Men kilder bekræfter, at episoden førte til en art klagesag og et ledelsesmæssigt efterspil.
Også Ekstra Bladet omtalte sagen dengang.
»Brandert kan koste Frank Jensen toppost«, lød det den 27. december. Dagen før Ekstra Bladet bragte artiklen, ramte tsunamien, som slog 225.000 mennesker – herunder 46 danskere – ihjel i Sydøstasien. Frank Jensens første julefrokostsag gik i sig selv i medierne.
Det gjorde den næste ikke.
Julefrokostsagen 2011
Det var den 16. december 2011. Frank Jensen var året forinden blevet overborgmester i København og deltog som øverste chef for Økonomiforvaltningen i den årlige julefrokost, der dette år havde russisk tema. Mange medarbejdere var samlet i festsalen på rådhuset. Nogle var udklædt i kosakgevandter, og julesnapsen var skiftet ud med vodkashots.
Jyllands-Posten har talt med en række deltagere i den pågældende julefrokost om, hvad der skete.
Middagen udviklede sig til en dansefest. Frank Jensen befandt sig ad flere omgange på dansegulvet, også efter rådhusuret slog midnat, og flere andre chefer havde forladt festen. Hvad der derefter skete, fandt lillejuleaften vej til Ekstra Bladets netavis:
»I mindst et tilfælde har overborgmesterens opførsel været så grov over for en ung, smuk kvindelig medarbejder, at andre ansatte forsøgte at stoppe den pigeglade borgmester. Dog uden held,« skrev journalisterne.
Juleaftensdag føjede avisen flere detaljer til: Én kvinde var blevet slikket i øret, en anden på halsen, en dansede han omklamrende og lummert med, og ville kvinderne ikke danse, blev de holdt fast. En kvinde havde han holdt fast om hovedet og kysset, lød det i Ekstra-Bladet, som henviste til anonyme medarbejdere i forvaltningen. Flere kilder fortæller Jyllands-Posten, at beskrivelserne i Ekstra Bladet samlet set var dækkende for forløbet, og Ekstra Bladet har aldrig senere bragt rettelser af artiklerne.
Allerede om mandagen den 19. december var stemningen tumultarisk på Københavns Rådhus, og der indløb i de kommende dage flere beretninger til kommunens daværende adm. direktør, Claus Juhl, som bl.a. håndterede sagen ved at kalde Frank Jensen til skældud. Alle Jyllands-Postens kilder vurderer, at Claus Juhl håndterede forløbet efter bedste evne.
Overborgmesteren vedstod sig dog aldrig de konkrete anklager. Kvinderne fik ikke en klar undskyldning, og Jensen ønskede heller ikke i første omgang at udtale sig til pressen. Nu eskalerede sagen.
Venstre-borgmesteren Pia Allerslev insisterede på, at Borgerrepræsentationens økonomiudvalg fik en redegørelse. Den kom den 10. januar 2012 og bekræftede, at flere kvindelige medarbejdere »følte, at deres grænser blev overskredet, i forbindelse med at de dansede med overborgmesteren«.
Frank Jensens svar til medarbejderne blev også gengivet: »Jeg vil naturligvis gerne beklage, hvis min opførsel ved fredagens julefrokost har provokeret eller overskredet nogens grænser.«
Det lille ord »hvis« blev bemærket blandt medarbejderne.
Forvaltningen fandt ikke anledning til at rejse sager, involverede ikke fagforeningerne ud over de nærmeste tillidsrepræsentanter og så ikke grund til at tilbyde kvinderne psykologbistand, lyder det i redegørelsen.
Da Frank Jensen udtalte sig om sagen den 10. januar, nægtede han fortsat det forløb, som ellers blev beskrevet i flere medier dengang, og som overordnet stemmer overens med, hvad rækken af kilder i dag fortæller Jyllands-Posten.
»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at min glade dans på dansegulvet udviklede sig på en måde, hvor nogle har følt sig provokeret,« lød det fra Frank Jensen til de sammenstimlede journalister.
TV 2 Lorrys kamera snurrede, da han afviste at have gjort sig skyldig i chikane.
»Der er ikke nogen faglig sag. Der er ikke det, som i pressen er blevet kaldt en sexchikanesag. Det er der bare ikke,« sagde overborgmesteren.
Peter Breum fra Sirius Advokater vurderer, at Frank Jensen tager fejl i den udlægning.
»Der er ingen tvivl om, at retten vil fastslå, at der var tale om seksuel chikane,« vurderer Peter Breum.
I ligebehandlingslovens paragraf 1 stk. 6 står der, at det er sexchikane, når »der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner«.
»At man slikker medarbejdere på halsen eller øret til en julefrokost, i forbindelse med at man er ude at danse. Der er ingen tvivl om, at det har en seksuel implikation. Så er det spørgsmålet, om det er uønsket af de kvindelige ansatte. Det tror jeg er relativt enkelt at fastslå, at det er. Så der er ingen tvivl om, at det vil falde ind under definitionen af, hvad der er seksuel chikane,« siger Peter Breum.
Der kom aldrig fagretlige sager ud af det, og redegørelsen til Økonomiudvalget var ikke meget udtømmende, hvad angår detaljerne i hændelsesforløbet. Det blev for eksempel aldrig fastslået, hvor mange kvinder der havde oplevet krænkelser den aften.
Frank Jensens ageren både den aften og efterfølgende fik indgribende og langvarig betydning for mange mennesker på rådhuset, fortæller en række kilder til Jyllands-Posten.
Mange kilder håbede, betoner de i dag, at overborgmesteren fik en alvorlig lærestreg af skandalesagen.
Få måneder senere, i maj 2012, udnævnte den daværende radikale kulturminister, Uffe Elbæk, overborgmesteren til den eftertragtede bestyrelsesformandspost i Team Danmark. Jensen havde »det rette format«, udtalte Elbæk i en pressemeddelelse.
Senere samme år viser det sig nu, at Frank Jensen uopfordret tog den 23-årige partiansatte Maria Gudme på inderlåret.
»Min krænker har lige ringet«
Det er formiddag den 22. september i år, da telefonen ringer hos Maria Gudme. Hun husker samtalen således:
»Jeg tager telefonen, og så er der en stemme, der bare siger: ”Det er Frank Jensen”. Uden at jeg har bedt ham om at ringe. Han holder en pause. Som om at jeg så skulle sige noget. Det gør mig helt vildt nervøs. Han begynder så at sige, at han kan ikke huske situationen. Han siger, at det var jo en festlig aften, men at sådan en relation havde vi da vist aldrig haft. Han ærgrer sig over min oplevelse, men som han så ikke kan huske.«
»Heldigvis fik jeg selv sagt en hel masse af det, som jeg gerne ville, og til sidst sagde jeg også, at jeg altid tager imod en undskyldning, hvis det var formålet med opkaldet. Men den fik jeg aldrig. Det var bare endnu en magtdemonstration. Sådan oplevedes det,« siger hun.
Maria Gudme fortæller, at hun fik det dårligt af opringningen.
»Da han lagde på, begyndte jeg at ryste fysisk og fik kvalme og var fuldstændig ude af mig selv.«
Kl. 12.41 samme dag skrev hun en besked på Messenger til en af de andre kvinder, der få dage senere stod frem i Politiken med beretninger om seksuelle krænkelser og overgreb på kvinder på tværs af partier i dansk politik:
»Er lige blevet ringet op af min krænker. Partiet har ikke kontaktet mig konkret om min henvendelse eller forholdt sig til den. Jeg har ikke givet samtykke til, at krænkeren kender min konkrete henvendelse til partiet, derfor har de helt tydeligt sagt det videre til personen. Jeg er rigtig ked af lige nu at have haft oplevelsen af at tale med ham uden advarsel. Hvor han i øvrigt siger, at han ikke kan huske at have gjort det.«
Dengang kendte de færreste navnet på manden. Nu kender alle det.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har ikke ønsket af kommentere, hvad hun vil gøre ved sin egen næstformands adfærd og henviser spørgsmål til partisekretær Jan Juul Christensen. Han har heller ikke ønsket at stille op til interview og henviser spørgsmål om håndteringen af sagen i 2012 til Jan Salling i København. Salling vil dog heller ikke uddybe håndteringen.
Partisekretæren erkender i et skriftligt svar sin egen fejlhåndtering efter den 20. september i år.
»Vores grundlæggende principper for håndteringen af konkrete personsager bygger netop på ordentlighed, respekt og fortrolighed for de involverede parter. Det har ikke været oplevelsen her, og det skal jeg på Socialdemokratiets vegne beklage.«
Han forholder sig ikke til Frank Jensen, men erkender, at »Socialdemokratiet ikke er lykkedes med at skabe en kultur, hvor alle kan føle sig trygge. Det er åbenlyst, at der har været – og muligvis stadig er – problemer, og at vi ikke i tilstrækkelig grad har modvirket, at krænkende adfærd kan forekomme.«
Jyllands-Posten har forelagt overborgmester Frank Jensen de konkrete episoder, som fremgår af artiklen, og bedt om hans svar til de sager. Vi har også stillet ham spørgsmål til en række andre oplysninger, som ikke indgår i denne artikel. Han har afvist at medvirke i et interview, og vi har derfor ikke kunnet stille ham spørgsmål til hans egen adfærd og ansvar i sagerne.
Fredag eftermiddag sendte Frank Jensen følgende generelle svar på mail:
»Der har været en usund kultur, som jeg også selv har været en del af. De sidste år har vi været igennem en afgørende forandring, som også har gjort, at jeg har taget min egen adfærd op til overvejelse. Jeg har helt åbenlyst begået fejl. Der kan være hændelsesforløb og detaljer, der er oplevet forskelligt, og det er ikke alt, jeg kan genkende. Men det, der står tilbage, er, at nogle kvinder har oplevet, at jeg har overskredet deres grænser. Ansvaret ligger hos mig, og det beklager jeg dybt. Det er selvfølgelig voldsomt ubehageligt for de implicerede at gå igennem, men jeg er også nået til den erkendelse, at hvis vi skal bære en forandring igennem i vores organisationer og partier, skal vi et sted hen, hvor vi helt åbent kan tale om sexisme, magt og uønsket adfærd.«
Herefter bad Jyllands-Posten igen om »et uddybende interview om flere af de konkrete pointer«.
Til det svarede Frank Jensen:
»Nej tak, jeg har ikke yderligere kommentarer.«