Dommerformand har sendt usædvanligt advarselsbrev til Hækkerup om nye corona-straffe

Torsdag modtog justitsminister Nick Hækkerup og flere af Folketingets retsordførere et opsigtsvækkende brev.

Afsenderen er Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg, som egentlig ikke vil blande sig i det politiske − men alligevel gør det.

Han opremser en række kritikpunkter af regeringens hastelovforslag, som lægger op til fordoblinger og firedoblinger af straffen for en række corona-relaterede forbrydelser.

Blandt andet skal tyveri af håndsprit fra hospitaler kunne udløse en ubetinget fængselsstraf. Også tricktyveri eller svindel med statens hjælpepakker til erhvervslivet skal straffes hårdere.

Mikael Sjöberg peger i brevet på, at domstolene sandsynligvis allerede i dag ville se det som en skærpende omstændighed, at en bestemt forbrydelse er begået i relation til coronakrisen. Og dermed give en strengere straf.

»Man skal derfor gøre sig klart, at man med denne lovgivning foregriber en eventuel domstolsbehandling og en sanktion, ingen kender, men i stedet sender et signal. Ingen ved, hvordan der ville være dømt,« skriver Sjöberg.

Han efterlyser, at domstolene får mere frihed til at udmåle straffe i de konkrete sager. For der vil altid være omstændigheder, der taler for strengere eller mildere straf, påpeger han i brevet:

»Ingen har gjort sig den ulejlighed at høre domstolene om, hvordan de med den nuværende lovgivning ville kunne forventes at dømme i situationer, hvor kriminaliteten er coronarelateret. Hvis sagen f.eks. angår en person, der er tiltalt for at have stjålet værnemidler fra et hospital og dermed udsat andre for fare, er jeg ret overbevist om, at dommeren ville tillægge det endog særdeles skærpende omstændigheder. Hvis andre har været udsat for konkret fare, taler vi ikke bøder. Så kan vi være inde i helt andre bestemmelser i straffeloven. De bødeeksempler, ministeren tilsyneladende kommer med, er hentet fra Rigsadvokatens bødekatalog om dagligdagens småkriminalitet og er derfor næppe realistiske i den nuværende situation.«

Jyllands-Posten forsøger at få en uddybende kommentar fra dommerformanden.

I et notat om loven har Justitsministeriet oplistet en række eksempler på, hvordan corona-kriminalitet straffes i dag, og hvordan lovovertrædelserne skal straffes fremover. Et tyveri af håndsprit fra et hospital til en værdi af 200 kr. ville som udgangspunkt koste en bøde på 500 kr. i dag, fordi værdien af det stjålne ikke er stor. Men fremover skal straffen som udgangspunkt være en kortere fængselsstraf, skriver Justitsministeriet.

Indbrudstyveri på et hospital, apotek eller en lægepraksis, hvor der stjæles håndsprit for 1.500 kr., skal som udgangspunkt udløse 60 dages fængsel i stedet for de nuværende ca. 30 dage.

Urealistiske eksempler

Men disse »pædagogiske« eksempler er næppe realistiske, lyder kritikken fra dommerstanden.

»Eksempler kan aldrig dække dagligdagens virkelighed. Med eksempler risikerer man at snævre, hvor det er utilsigtet, og åbner ikke for rimelige undtagelser. Lad mig give et eksempel på det sidste: Hvordan stiller man sig til den sygeplejerske, der fra sin arbejdsplads – hospitalet – tager en flaske håndsprit med hjem for at beskytte sig og familien? Skal hun for dette arbejdspladstyveri – for det er det – idømmes en fængselsstraf?« spørger Mikael Sjöberg i brevet.

Desuden sætter han spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at hastebehandle strafskærpelserne. De blev fremsat i Folketinget torsdag, og skal efter planen allerede vedtages tirsdag.

Ved hastelovgivning er der ikke tid til en høringsfase, hvor myndigheder og relevante organisationer normalt har tre uger til at komme med kommentarer til lovforslaget.

Også De Radikale kritiserede torsdag regeringen for at hastebehandle lovforslaget. Partiet modsatte sig, men et klart flertal i Folketinget gav alligevel grønt lys.

Retsordfører Kristian Hegaard (R) er desuden stærkt utilfreds med, at partierne først modtog lovforslaget omkring kl. 8.30 torsdag morgen.

»Vi risikerer lovsjusk, når vi først modtager lovforslaget om morgenen og skal førstebehandle det i Folketinget og stille spørgsmål blot nogle få timer senere. Det er under al kritik,« siger han.

Minister: Loven er proportionel

Under førstebehandlingen torsdag udtrykte et massivt flertal i Folketinget støtte til lovforslaget.

Justitsminister Nick Hækkerup sagde under debatten, at der er behov for at slå ekstra hårdt ned på forbrydelserne midt i denne krisetid, hvor f.eks. værnemidler kan være en knap ressource i sundhedsvæsenet.

»Man stjæler sundhedspersonalet legitimitet, når man klæder sig ud som sundhedspersonale og begår tricktyveri. Man stjæler af præcis det samfundssind, som vi har bedt om,« sagde han.

Samtidig argumenterede han for, at lovforslaget er proportionelt, fordi der er forskel på straffen alt efter om man stjæler håndsprit i et supermarked eller på et sygehus.

Til gengæld medgav han, at regeringen nok burde have sendt lovteksten tidligere.

»Jeg synes ikke, at Folketinget fortjener ikke at have ordentlig tid til at komme helt i bund med alle elementerne,« sagde justitsministeren og fortsatte:

»Men jeg vil også bare sige til jer, at vi har ikke siddet og taget ekstralange frokostpauser i ministeriet. Der er virkelig blevet knoklet.«

Professor: Helt usædvanligt

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kalder det »helt usædvanligt«, at regeringen helt ned i enkeltheder udsteder direktiver til domstolene om strafudmåling på et så bredt område, som der er tale om i hasteloven.

»Det ville have været mere hensigtsmæssigt med en generel tilføjelse til straffeloven om, at det er en skærpende omstændighed, hvis kriminalitet begås i sammenhæng med covid-15. Så kunne man i lovbemærkningerne gøre opmærksom på, at der i visse tilfælde skulle idømmes ubetinget fængsel, hvor der ellers var praksis for bødestraf. Så kunne man trygt overlade til domstolene at lægge snittet i de enkelte sager,« skriver han i en kommentar til Jyllands-Posten.

Jørn Vestergaard sammenligner sagen med knivloven fra 2008, som blev skarpt kritiseret for at ramme de helt forkerte - og som senere blev lavet om.

»Domstolene får en masse fortolkningsproblemer med det meget detaljerede lovforslag. Så i praksis kan det ligesom med knivloven udarte til helt uholdbare domme.«