Fakta: Det er Stram Kurs mistænkt for
Valgnævnet skal beslutte, om Stram Kurs må indsamle vælgererklæringer. Læs her, hvad partiet er mistænkt for.
Valgnævnet ventes onsdag 5. februar at beslutte, om partiet Stram Kurs skal udelukkes fra at indsamle vælgererklæringer. Det kan forhindre partiet i at stille op ved næste folketingsvalg.
Allerede i december fik Stram Kurs midlertidigt frataget muligheden for at indsamle vælgererklæringer.
Stram Kurs med leder Rasmus Paludan er mistænkt for at have brudt reglerne for indsamling af vælgererklæringer på flere punkter.
Læs her, hvad Social- og Indenrigsministeriet har indbragt Stram Kurs til Valgnævnet for:
- For det første har Stram Kurs skrevet en række e-mailadresser ind i systemet for vælgererklæringer, som ministeriet har begrundet mistanke om, at partiet ikke har samtykke til at bruge.
- Partiet har blandt andet brugt e-mailadresser fra partiets indsamling af vælgererklæringer til folketingsvalget 2019 til partiets nuværende indsamling af vælgererklæringer til valget til EU-Parlamentet i 2024.
- Det har vælgerne ikke givet samtykke til, fordi partiet dengang ikke indsamlede vælgererklæringer til parlamentsvalget.
- På partiets hjemmeside oplyses det kun, at partiet indsamler vælgererklæringer til folketingsvalg. Vælgerne giver altså tilsyneladende heller ikke samtykke vedrørende parlamentsvalg, hvis de giver partiet deres e-mailadresse nu.
- For det andet har Stram Kurs skrevet en række e-mailadresser ind i systemet for vælgererklæringer flere gange. Mere end 9000 af de cirka 40.000 e-mailadresser er skrevet ind mere end én gang.
- Mere end 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange til både folketingsvalg og parlamentsvalg. Dermed gør partiet det muligt for andre personer at omgå reglen om en eftertænksomhedsperiode på syv dage.
- Det sker, hvis en person videresender e-mails med link til at afgive vælgererklæring til andre, der dermed ikke behøver at vente syv dage.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.